Koncept
God bordtennis er også en god forretning
Vi har formået at få samlet holdet der blev Europamestre i 2005, Michael Maze, Finn Tugwell og Allan Bentsen, Michael og Finn har vundet Danmarks eneste medalje ved OL, Bronze i double 2004, Michael har vundet Bronze ved Verdens Mesterskaberne i 2005 i single, klubben er netop blevet Dansk Mester for første gang her i sæsonen 2007/2008.
Derfor mener vi at have holdet der skal til for at skabe endnu mere opmærksomhed omkring bordtennis og være en stærk samarbejdspartner for din virksomhed.
Vi vil forsøge at skabe et stærkt sportsbrand.
Du kan med et samarbejde med Roskilde Bordtennis, BTK61 skabe en uvurderlig synlighed af din virksomhed. Vi vil have (som minimum) alle Champions League hjemmekampe direkte på TV2Sport, ligesom vi forventer at resten af de danske medier vil følge os meget tæt. Michael Maze, Finn Tugwell og Allan Bentsen er nogle af Danmarks største sportsprofiler. Vi forventer at alle bordtennisinteresserede og mange andre sportsinteresserede vil følge Champions League holdet, og derved er mulighederne for at udbygge kendskabet til din virksomhed store.
Samtidig kan du nyde godt af alle de ekstra fordele, der er forbundet med et samarbejde med Roskilde Bordtennis, BTK61.
Ikke mindst den øgede kontaktflade til andre virksomheder og erhvervsledere. Du kan kræse for dine kunder og hygge dig med dine medarbejdere under VIP arrangementer i forbindelse med kampene – og samtidig få nogle fantastiske bordtennisoplevelser på første parket.
Du kan læse mere om mulighederne for et samarbejde med Roskilde Bordtennis, BTK61 her på sitet, men vi vil nu helst mødes med dig, så vi sammen kan finde frem til den samarbejdsaftale, som bedst opfylder dine ønsker og behov.





