Referat fra Sisu Grand Prix

I weekenden havde Roskilde 12 spillere plus et par forældre med til Sisu/MBK’s stævne, som også er 2. afdeling af DBTU’s grand prix serie.

Alle havde en god tur, og nogle havde da også et par gode resultater med hjem i bagagen.

Lørdag blev der spillet Herre Elite, hvor Finn desværre tabte finalen til Bønne (Vedbæk) i en tæt 5-sætter, hvor Finn førte 2-0. rækkens afgørelse var utrolig tæt, og begge semifinaler måtte også ud i 5. og afgørende sæt, før finalen var på plads.

Derudover fik Anton også en kvartfinaleplads i Junior C lørdag.

Søndag gik det resultatmæssige noget bedre. Det helt store resultat var Antons førsteplads i Yngre drenge B, som han vandt via en 3-1 sejr i finalen. I samme række nåede også Jeppe kvartfinalen.

Senere på dagen var det Anton, der måtte se kvartfinalen blive endestationen, mens Jeppe nåede finalen i Drenge C. Desværre kunne Jeppe ikke gøre Anton kunsten efter, men måtte ’nøjes’ med en andenplads efter 11-8 i 5. sæt, i øvrigt mod samme spiller, som slog Anton ud, og som han havde slået i puljen i en ligeså tæt 5-sætter.

I U21 elite måtte Gammelmark også nøjes med en andenplads, da han tabte 3-1 til Nichlas Middelhede i finalen, Middelhede slog også Claus ud i semifinalen, mens Sass røg i kvartfinalen til Emil Madsen efter 5 sæt.

Desuden nåede Patricia en semifinale i Dame junior B, Dilling nåede kvartfinalen i Drenge Elite, mens Patrick brillerede ved at tabe i klasse 3, til en spiller der knækkede sit bat i 1. sæt, og i øvrigt spillede sit første stævne.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.