Serie 4-holdet fortsat ubesejret

Dagens udekamp i Karlslunde var imødeset med spænding, da også Karlslunde var kommet fint fra start. De har mange spillere at vælge … så vil de undgå for stor oprykningsrisiko, eller går de efter stærkeste opstilling hver gang. Ud fra udtalelser fra modstanderne, så lød det mere som et rotationsprincip.

Første runde af singler gav Roskilde føringen 2-1. Sejre til både John og Benny, mens Finn på trods af temperatur på omkring 24 grader talte om, at han var kold.

Anden runde af singler gav udligning, da det så var Finn, der kom i gang, og John og Benny havde problemer … formentlig med den stærke varme ;o).

Tredje runde af singler blev taget inden doublen, og her fik Finn ram på Hans-Jørgen, der ellers mange gange har voldt problemer, og Benny vandt også sin kamp. Desværre fik John ikke nuppet Jan, Karlslunde, der vel holdt et snit på 25-30% på netrullere og kantbolde hen over aftenen.

Et point var sikret inden doublen, og her var der debut til John, som sammen med Finn skulle prøve at hive sejren i land. Det blev en fin optræden af den nye konstellation, men desværre 0-3 efter 3 meget tætte sæt.

5-5, et point på kontoen, stadig ubesejret, og store spørgsmål melder sig:

  • Vælger Finn at lappe hullet midt på den ene batside, eller vil han helt uventet få sat ny side på? Kan selvfølgelig også være, at han anlægger sag mod fabrikanten for produktionsfejl. 20-25 år skal man vel kunne forvente, at den kan holde.
  • Kan stimen af point fortsætte?
  • Er der plads til alle tilskuerne, når der på mandag er topopgør på hjemmebane mod Ejby?
  • Hvem blev Man-of-the-Match i dag? … og her må nok bydes ind med Finn med sine 2 single sejre og en double, der var tæt på at tippe til Roskildes fordel.
Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.