Roskildes unge 1. division har spillet 2 kampe i weekenden, lørdag hjemme mod Virum og SØndag ude mod Vestegnen.
Lørdag stillede vi med Andreas, Casper, Kennet og Micki.
Sidstnævnte havde dog haft sine problemer med kombinationen af Sven/Bodil og de svenske jernbaner, så han mødte først op lige inden han skulle spille sin første kamp, og nåede altså ikke at varme op, hvilket nok var medvirkende til 2 singlenederlag i de første 2 kryds.
Heldigvis var de øvrige drenge brandvarme og vandt alle deres singler, så selvom begge doubler gik til Virum endte vi med en 8-4 sejr.
Til søndagens kamp mod Vestegnen var Micki byttet ud med vores Jonathan, til en kamp der blev ret spændende efter en ellers komfortabel føring efter doublerne.
I 1. kryds slog Andreas Cristian Ryding, mens Casper vandt over Mikkel Klint. Til gengæld måtte Kennet bøje sig mod Gao, mens Jonathan tabte til Jesper Dahl.
I 2. kryds hed den derimod Roskilde over hele linien, Jonathan over Christian, Kennet over Mikkel, Andreas over Jesper, mens Casper slog Gao, 6 – 2 til Roskilde.
Da doublerne blev delt stod det herefter 7- 3 til Roskilde inden de sidste 4 kampe. Her tabte først Andreas til Gao, Casper til Jesper, og Jonathan til Mikkel, inden Kennet slog Christian til sidst, hvorefter sejren kunne hives hjem 8-6.
Drenge går dermed på juleferie på en flot 2. plads, med 5 kampe tilbage, efter en flot efterårs sæson, hvor spillerne konskevent bakker hinanden op, og viser hvordan man spiller bordtennis som en holdsport.