Torsdag aften var det igen tid til at tage hul på en ny sæson I Serie 2. Roskilde skulle en tur til Lejre, og forsøge at følge op på den gode pre-season, der gav en sejr i træningskampen mod Vejby.
Roskilde stillede med debutanten Michael, Jesper, Morten og Patrick, et stærkt hold, hvor målet også var en sejr. Hjemmeholdet stillede med John, Øjvind og 2 x Peter.
Første runde gav 3-0-sejre til både Michael og Patrick, 3-1 vandt Jesper over John, mens Morten vandt i 5. sæt over Peter, efter at have været nede 0-2. Stærkt!
Derefter vinder Michael og Morten 3-0, mens Patrick må afgive et enkelt sæt, og så var det Jespers tur til at skulle ud i 5 sæt. Men ligesom Mortens blev denne også til en sejr. 8-0 inden doublerne, og sejren var dermed allerede sikret. God start.
Doublerne blev vundet med 3-1 og 3-2 af hhv. Michael/Jesper og Morten/Patrick.
Sidste runde gav to femsættere, der begge blev vundet af Morten og Patrick, mens Jesper vandt sin kamp 3-0. Michael taber desværre sin sidste kamp i 5. sæt. Samlet giver det en 13-1-sejr i sæsonens første kamp, hvilket også bringer holdet op på en foreløbig (og meget uvant) førsteplads i rækken.
Dagens man of the match går til Jesper for 3 sikre singlesejre og en sikker doublesejr sammen med Michael.