Grundet Roskilde Hallerne skulle bruges til andre “formål” måtte vi lade vores hjemmekamp spille på udebane i Hillerød og det mod netop Hillerød.
Vi drog med bange anelser derop, men heldigvis var tanker om et hæderligt nederlag på 4-6 eller lignende faktisk noget, som vi fra dagens start langt fra ville “gå efter”, snarere tværtimod.
Efter de 6 første singler og en Abdi med 2 sejre og 1 flot sejr på 3-2 til Rasmus Plaep over Jesper Larsen fra Hillerød stod det 3-3 mod Hillerød inden doublen. Romeo – som eventuelt skulle spille doublen med Nicolaj Bach Jacomo fandt sig ikke helt klar og trods et par hårde singler – ikke mindst Rasmus’ mod Jesper – fik jeg kastet Abdi og Rasmus ind i gamet mod Mads Pærregaard og Andreas Andersen fra Hillerød.
Det var det helt rigtige på dagen og de vandt flotte 3-0 over Hillerød-drengene.
4-1 til Roskilde og så slog Abdi til i en tæt 3-0 sejr over Mads Pærregaard, hvor cifrene 11-6, 11-8 og 11-5 ikke helt viser, hvor spændende kampen var. Men Abdi var coool og endnu en single var i hus, 5-3 til Roskilde. Det så spændende og interessant ud før dagens singler.
Desværre måtte såvel Rasmus som Romeo give fortabt efter de begge led nederlag på 3-1 i sæt til deres respektive modstandere fra Hillerød og 5-5 blev slutresultatet, men kors, hvor var vi tætte på sejr – så tæt.
5-5 var dog super i mente “vores bange anelser” og nu har vi altså 3 kampe “bag” os med sejr på 8-2 og 2 gange 5-5 og således ubesejret i kredsen. De 2 gange 5-5 sidder vi nok lidt tilbage og tænker på, at vi burde og kunne have vundet, men der er al mulig grund til at vi kan være stolte og “vi” er således Abdi, Rasmus Plaep, Romeo og Nicolaj.
På holdbilledet ser du de 4 drenge som udgør Herre Ungdom Østserieholdet og hvor holdånd, god coaching og godt humør er herlige ingredienser.
Billedet er fra dagens kamp, hvor nogen ser mere trætte ud end andre og nogen har mere smilet i vej – tak for en god holdkamp gutter.
5-5 var et fint resultat mod de stærke Hillerøddrenge.
Tak fra holdlederen til drengene og tak for fin opbakning fra forældre og pårørende – det føltes virkeligt som om vi var på hjemmebane i Hillerød. Godt gået!