og i dagens 2 holdkampe viste det sig på ny, at vi kunne overraske og wupti så vandt vi over Holme Olstrup med flotte 6-4 i den 1. holdkamp i dag lørdag.
Abdi slog til med 3 flotte singlesejre og Rasmus tog revanche for sidste weekends 3-2 nederlag i Odense til Niclas Mathiesen og vandt med 3-2 i sæt. Nicolaj var tæt på at besejre Victor Paarup, men trods matchbolde i såvel 4. som 5. sæt, så blev det desværre til et 3-2 nederlag. Var bagud i det 5. sæt med 8-3 og kom foran 9-8, men måtte bukke under med 11-13 (surt show).
Doublen var spændende, men Abdi og Rasmus vandt til sidst 3-2 i sæt. I øvrigt fik alle drengene sæt i de 10 kampe mod Holme Olstrup og sejren var velfortjent og kunne med lidt held være blevet større. Men vi fik en god skalp, tak for det.
Næste kamp var vi favourit mod NFBTK, Nykøbing Falster, men det er ikke altid noget som passer drengene vel. Holdet bestod nu af Abdi, Romeo og Nicolaj og for at gøre en lang historie kort, så lige en melding om, at vi vandt 10-0 i holdkampen, så alle drengene vandt deres singler ligesom Romeo og Nicolaj slog til i doublen.
I øvrigt lige en melding om, at såvel Romeo som Nicolaj slog Nykøbings 1. mand og det havde vi ikke lige set komme. Godt gået de herrer og til begge gode ratings, hvilket især den glade Romeo nyder – det har han styr på 🙂
Omkring doublen – og de 2 charmører Romeo og Nicolaj – kan fortælles, at de vandt 3-2 og de i et af deres mindre seriøse sæt var bagud med 9-1 for at vinde selv samme sæt med 11-9. Det fortæller noget om bordtennis, men også de 2 herrer.
Ellers endnu et flot game og alle var på dagen godt kørende og efter 1. halvsæson er det således blevet til ikke mindre end 4 sejre og 3 uafgjorte. Hvem havde troet det, da vi lagde ud til sæsonen. Super drenge, super godt gået.
Billederne – nogle af dem – taler for sig selv og på ny et holdbillede, så vi kan se de glade drenge, som sammen med holdleder Jacomo ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende godt nytår 2014.