Roskildes 1. divisionshold, skulle i weekenden spille 2 svære kampe, ude mod Holme Olstrup der meget gerne vil rykke op i Stiga divisionen, samt Hillerød der meget gerne vil undegå at rykke ned.
Til lørdagens kamp stillede vi op med Andreas, Kennet, Jonathan og Martin Skov, mod et meget stærkt Holme Olstrup hold, som også viste sig at være for stærke for vores drenge som måtte forlade det sydsjællandske med et 2- 8 nederlag.
De 2 sejre hentede Andreas og Jonathan mod modstandernes 4. mand.
Til lørdagens kamp på hjemmebane mod Hillerød var Jonathan erstattet med den spillende coach Lunde, men stillede eller op med samme hold som lørdag.
Kampen startede planmæssigt med 3 flotte sejre til Andreas i 3 sæt, samt Kennet og Martin Skov i 5 sæt, mens Lunde måtte bøje sig efter 4 sæt mod Jesper Møller.
De næste 4 kampe skulle vise sig at blive katastrofale, eftersom Hillerød vandt dem alle, og eftersom doublerne derefter blev delt, stod der 6- 4 inden de sidste singler.
Her vandt Andreas igen mens Kennet måtte bøje sig for Jesper Møller, der dermed vandt alle sine singler, og da Martin Skov derefter tabte sin sidste kamp, kunne Hillerød drage hjem med en 8 – 5 sejr, og et spinkelt håb om at forblive i 1. division.
Dermed vores første weekend uden point i denne sæson, men specielt kampen mod Hillerød kunne have givet mere, hvis vores spillere havde været lidt skarpere til at få lukket deres sæt.
Positivt var det dog at se Jonathan og Martin gribe chancen da de fik den, hvor begge vandt en flot sejr, og derudover viste god kampgejst, som viser hvorfor vores bredde er stærk nok til at vi forhåbentligt rykker vores Østseriehold op i 2. division til næste sæson.