Vi var alle spændte i dag. Vores evige rival fra Hillerød i Herre ungdom Øst serien – som vi sidste gang spillede 5-5 mod – var dagens modstander og så i Hillerød.
Og spænding blev der også en del af, da vores egen Romeo – som ofte kigger på rating – nok undervurderede Hillerøds 3. mand i form af Johan Klein Petersson. Wupti sagde det og Romeo tabte gamet 3-1 og vi var overraskende bagud 0-1 til Hillerød.
Holdleder m.fl. havde bange anelser, men Abdi fik efter “koldstart” slået Jesper fra Hillerød 3-1 og så var der udlignet. Andreas slog så Rasmus Plaep med 3-0 i sæt og nu var holdlederen for alvor urolig. Hvad ville dagen bringe?
Men ak, Romeo kom super tilbage med 3-1 sætsejr over Jesper og derefter havde Rasmus luret den gode Johan af og fik med en 3-1 sæt sejr os foran med 3-2 i sejre. Så var det på ny Abdi og han var vågnet nu og vandt i 3 sæt over Andreas og vi var foran med 4-2 inden doublen. Halløjsa, nu var kampen vendt og vi var ovenpå.
Abdi og Rasmus kastede sig så ud i doublen, hvor holdlederen som pointvender kunne nyde en spændende 4 sætter, som vi vandt 3-1 med til tider fint doublespil af vore drenge. Nu stod det så 5-2 og minimum uafgjort lå i kortene og måske en samlet holdkampssejr? Der var noget i luften!
Nu kom der go på og lur mig om ikke Rasmus viste attitude og temperament, herunder ned i knæ, juble, vise begejstring, knytte næver og smil samt gjalden ud mellem sidebenene. Kendte ham knapt – hvem var han denne Rasmus? – og wupti så sejrede han med flotte 3-1 over Jesper og sejren var nu en realitet. Vi førte 6-2, hvordan – sådan! Farmand Michael var nok noget overrasket over sin søn Rasmus, men det var Rasmus på dagen!
På bordet ved siden af var endnu en flot kamp i vej og Romeo – som spiller bedst mod de højere ratede (blev coachet af skadesramte Nicolaj Bach Jacomo) – vandt flot i 4. sæt med 11-9 og dermed dette game 3-1 i sæt. Romeo, sej kamp!
Yes, 7-2 til drengene fra Roskilde Junior Øst holdet, som nu ikke var til at skyde igennem !! Stemningen var som i 1992 til en vis EM-finale og medrejsende tilskuere + supporters (atter engang var vi flest på udebanen) jublede som aldrig set eller hørt før. Nu var vi sejrssikre, for alvor!
Sidste game i underholdningens tegn, hvor den herlige Hillerød dreng Johan måtte give sig mod Abdi, der uden besvær vandt med 3-0 i sæt. Men Johan “døde” med skoene og smilet på og publikum måtte give sig i et par underholdende dueller, hvor klapsalver, grinen i form af hjertelige smil hyldede begge kamphanerne ved bordet.
8-2 blev sejren og jeg gentager 8-2 og alle drengene Abdi, Rasmus, Romeo og coachen Nicolaj gjorde en super figur og viste på ny, at den individuelle kamp ved bordet sagtens kan fange et hold, hér således sammenhold, når det er bedst.
Rasmus viste sig fra en ny side i dag, så skulle der være en “man of the match” måtte det blive en Rasmus. Sejrsrig og ekstremt udadvendt slog han Jesper med en “hér kommer jeg attitude”, som aldrig set før, hverken til træning eller i kamp. Hvor kom det mon fra – vi undrer os stadigt, men glæder os på Rasmus’ vegne.
Hillerød lå no. 3 i rækken, 2 points efter os inden dagens kamp, men med et 8-2 nederlag til Roskilde folket, ja så cementerede vi vores 2. plads i rækken og nu ligner det min. en 2. plads ved sæsonafslutning. Måske vi når højere? – tiden vil vise.
Må holdlederen lige gjalde mod de højere luftlag og slutte dette kampreferat af med:
JUNIØR ØST SERIE HOLDET ER STADIGT UBESEJREDE – WE DIT IT !!!!!
PER JACOMO