Junior B Guld drømme på en forårs søndag

I dag spillede Junior B holdet kredskamps afslutning startende med en semifinale mod Virum. Holdet bestående af Nikolaj Brandenborg, Nikolaj Nielsen og Jonas Hviid Rasmussen spillede i Valby hallen.

ØBTU havde nemlig i år besluttet at afholde en super weekend hvor alle pointstævner, pointjagt og oprykninger til de forskellige divisioner ville blive afviklet på en gang. Daniel Jensen var udtaget til dagens kamp som reserve, i tilfælde af skader under kampene, men også til indspil og moralsk støtte for kammeraterne.

I dagens første holdkamp var modstanderen som sagt Virum, her bestod holdet af Jan Gottlieb Fjeldhagen, Jesper Spenter Ifversen og Rasmus Johansen Rieneck.

I dagens første kamp spillede Nikolaj N mod Jan men måtte desværre sande at han var for stor en mundfuld, selvom Nikolaj som altid uimponeret gik til opgaven og gav masser af modstand så vandt, Jan 3-0. Anden kamp var mellem Nikolaj B og Jesper her blev det også 3-0, men til Roskilde fordel.

Tredje kamp var mellem Jonas og Rasmus, hvor Jonas lige skulle i gang, så ved 4-9 til Virum spilleren begyndte Jonas at rykke. Det hele endte ved at Jonas kom på 10-10 og bagud 11-10 lavede han en servefejl mod kanten af bordet øv. Med fornyet energi gik Jonas ud til andet sæt satte sig på det fra starten hvorefter kampen blev sikkert kørt hjem med en 3-1 sejr.

junb5

I næste runde spillede Nikolaj B mod Jan og måtte her indkassere sæsonens første nederlag i holdturneringen 1-3. Samtidig spillede Nikolaj N mod Rasmus og vandt klart 3-0. Jonas vandt også sikkert 3-0 over Jesper på 10 minutter og 24 sek. 4-2 til Roskilde, inden doublen, og godt på vej mod finalen.

I doublen spillede Nikolaj B og Jonas mod Jan og Rasmus en spændende kamp med masser af fine facetter desværre for Roskilde vandt Virum kampen 2-3. Stillingen inden de sidste singler 4-3 til Roskilde, spændingen var tilbage i opgøret!

Samtidig med at doublen var sat i gang blev den 10 og sidste kamp sat i gang på grund af tidspres her vandt Nikolaj N over Jesper 3-0. Og da doublen var slut gik Nikolaj B og Rasmus i gang med deres sidste kamp her vandt Nikolaj B uden større krumspring 3-0. Resultat: 6-3 til Roskilde! Sidste kamp mellem Jonas og Jan blev derfor undladt. Da der nu skulle spilles finale….juhu.

junb6

Så blev det Allerøds tur til at møde Roskilde drengene…… Allerøds hold bestod af August Lykke Thomsen, Anders Waltoft og Michael Petersen. De havde i deres semifinale mødt Hashøj, vel at mærke uden kamp.

Abdi kom forbi sammen med Gudrun og flere andre tililende Roskilde supportere og var coach til en del af kampen mod Allerød.

Jonas lagde svagt ud med at vinde 3-2 over en August der lugtede guld, og hvor Jonas aldrig rigtigt fik sit gode spil frem, det varslede ikke godt.

Nikolaj N spillede en tæt kamp mod Anders men blev ligesom i den første kam mod Virum overmatchet, han tabte derfor 0-3. Nikolaj B vandt sikkert 3-0 over Michael.

De næste kampe blev også delt mellem begge hold, Nikolaj B. 3-0 over August, Jonas tabte 0-3 mod Anders og Nikolaj N. tabte i en spændende dyst 2-3 mod Michael. Kampen kunne for den sags skyld godt være faldet ud til Roskilde spillerens fordel, men skæbnen ville det åbenbart anderledes for lige meget hvor meget Nikolaj Kæmpede så holdt Allerød spilleren ham fast og blev ved med at hæve boldene op på bordet indtil Nikolaj fik lavet en fejl.

junb7

En meget spændende stilling på 3-3 inden doublen, hvor Jonas og Nikolaj B spillede mod Anders og Michael. Her spillede drengene nogle forrygende gode bolde og især 3 og 4 fjerde sæt var god underholdning hvor blandt andet Nikolaj var ude at kurre på maven henover gulvet for at fange en bold der desværre ikke kom på bordet. Desværre vandt Allerød de kampen 3-2, men med det spil Roskilde drengene kunne det godt være både stolte og tilfredse. Stillingen var desværre 4-3 i Allerøds favør.

Nu var det desværre sådan at Roskilde inden sidste runde skulle vinde de sidste 3 kampe hvis de skulle vinde finalen uden at det skulle afgøres på sæt cifrene. Alle 3 kampe blev sat i gang samtidigt.

I den sidste runde spillede Nikolaj B. mod Anders, der vel nærmest sammen med Jan fra Virum har været Nikolaj B.’s sidestykke i kreds 36. Både Jan og Anders havde inden dagens match vundet 35 kampe ud af 36 mulige, meget imponerende og kun tabt over hinanden. Desværre for Nikolaj B. blev det til dagens andet nederlag 0-3. Anders havde nogle server der for drengene var meget sværere at modtage og spille videre på. Når bolden så endelig kom i spil så er han en af disse materialespillere med knopper som har pimpet battet så hårdt at det nærmest ikke er sjovt at stå model til, O) 5-3 i Allerøds favør.

Og sæsonens første nederlag nærmede sig. Den næste kamp der blev færdig var Nikolaj N. mod August her måtte August indkassere sig dagens 3 nederlag 3-0 til Nikolaj N. 5-4 i Allerøds favør.

Sidste kamp var Jonas mod Michael men i modsætning til den sidste kamp ville skæbnen det anderledes for Michael denne gang. Jonas kæmpede som en indædt for at vinde denne sidste kamp og tvinge en uafgjort en i matchen og ved 2-1 i sæt til Jonas ved stillingen 6-4 til Michael siger Nikolaj N. til undertegnede hvis Jonas vinder dette sæt og dermed kampen, så vinder vi på bedre sæt score. Desværre for Roskilde drengene tabte Jonas sættet. Det femte sæt blev ligeså spændende som de 4 andre, men Jonas har gennem hele sæsonen vist at han spiller godt med ryggen mod muren og han kunne derfor selvsikkert vinde kampen 3-2. uafgjort var en realitet.

Desværre for Roskilde drengene blev det til yderligere vente tid inden resultatet blev lagt frem det blev nemlig som Nikolaj N. havde sagt til mig uafgjort i næsten alle facetter 5-5 med sæt cifrene 19-19, så nu skulle der tælles point. Og efter 15 minutter og en ekstra kontrol tælling blev det afgjort.

Ubesejrede gennem Holdturneringen og GULD til Junior B. drømme på en forårsdag blev til virkelighed.

junb8

Dagens mand i skysovs var og er hele holdet. Uanset om man har siddet på bænken eller lidt nederlag, så er der gennem hele sæsonen blevet kæmpet til sidste bold og holdt sammen i modgang SÅDAN.

Der skal til jer drenge lyde en kæmpe tak fra mig som holdleder for alle de grin og gode timer i har givet mig hvad enten det har været med at bide negle eller klappe hænderne blod røde. Jeg har fået masser af god underholdning. Men mest af alt et KÆMPE STORT tillykke med alle sejrene drenge, det er 100 % jeres fortjeneste.

Næste kamp er Holdkamp spilles???????? Ja det vides ikke med sikkerhed Det var sidste sæson for Nikolaj N. som Junior spiller, Daniel starter på efterskole efter sommerferien. Tilbage står de sidste 2 dejlige drenge på holdet Jonas og Nikolaj B. gad vide hvad fremtiden bringer.

Tak for hjælp med klap og tilråb til alle familierne og ikke mindst tak til Abdi for god support og støtte i kampene, samt alle andre Roskilde supportere der kom forbi.

God søndag og påske til alle fra en stolt holdleder.

Kristian

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.