Østserie Køge Bugt – Roskilde 4

Til sæsonåbningen stillede vi med Abdi, Anton, Jeppe og Lasse, Køge stillede op i deres næsten stærkeste opstilling med Wu i spidsen.

I første kryds mødte Lasse Wu og tabte 3-0. Jeppe kæmpede bravt, men tabte 3-1 til John.

Herefter slog Anton Carsten 3-1 forholdsvis komfortabelt, mens Abdi nede 2-0 og 4-0 i tredje lige skulle finde rytmen mod Nicolaj, før 3-2 sejren blev hevet hjem.

2-2 efter første kryds.

Andet kryds blev også meget lige. Jeppe kunne ikke røre Wu og tabte 3-0, mens Lasse kæmpede sig til sin første sejr i Roskilde trøjen (selv om der stod noget med Bornholm på trøjen – det skal lige laves om til næste gang!), 3-2 over John.

Anton vandt klart over Nikolaj, mens Abdi aldrig fandt ud af Carstens server og tabte 3-0.

4-4 efter andet kryds og så blev det double-tid.

Jeppe og Anton slog John og Nicolaj meget klart. Lasse og Abdi tabte første sæt 11-1 (de førte 1-0) mod Wu og Carsten. Men pludselig gik tingene op i en højere enhed, og de tog de næste 3 sæt i rap og vandt 3-1.

6-4 til Roskilde efter doublerne.

I sidste kryds lykkedes det for Abdi at få 11 point mod Wu. Desværre i alle 3 sæt tilsammen. Wu vandt sin tredje 3-0 sejr.

Jeppe tabte herefter 3-1 til Carsten. Stillingen herefter 6-6.

Anton vandt igen klart 3-0 mens Lasse tabte 3-1 til Nikolaj.

Slutresultat 7-7.

Alle bidrog til resultatet, og der var en god stemning på holdet hele vejen igennem kampen. Der blev vist rigtig god bordtennis med gode og lange dueller. Lasse debuterede med 2 gode sejre, og er en gevinst for holdet. Abdi og Jeppe bidrog med sejre, mens Anton blev ”Man of the macth” med fire sejre.

Tilbage står spørgsmålet: Nåede Wu overhovedet at svede ??

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.