Serie 2-holdet kom tilbage på sejrskurs

Efter et par ugers kamppause skulle Serie 2-holdet igen i aktion her til aften, hvor de på hjemmebanen i Roskilde tog imod Jyderup.

Det var top mod bund, da Roskilde med en sejr kunne spille sig op på andenpladsen i rækken, mens Jyderup lå sidst. Derfor lå det til at blive en overkommelig opgave – men så nemt gik det dog ikke.

Dagens store historie var sæsondebuten til Mette, som endelig kunne finde tid til at stille op for klubbens vigtigste hold. Hun var med i stedet for Lars, der måtte melde fra pga. en skade. Udover Mette bestod holdet af Rasmus, Nikolaj og Patrick.

Første runde gav et uvant nederlag til Nikolaj, mens det blev til sejre for både Mette, Rasmus og Patrick. Mette vandt ubesværet 3-0 på trods af flere måneder uden at spille. Lovende start, men så var kræfterne også sluppet op, hvilket kom til udtryk i anden kamp, hvor hun tabte 3-1. Det samme gjorde Rasmus, mens Nikolaj og Patrick begge vandt, og dermed gav en 5-3-føring til Roskilde inden doublerne.

Doublerne gav to sejre. Nikolaj/Rasmus vandt en tæt 3-1-sejr, mens Mette/Patrick måtte ud i 5 sæt, før sejren var hjemme. Men hvilken sejr. Uden at have nærlæst statistikken menes det at være deres første doublesejr nogensinde (!).

Med en 7-3-føring var det ene point sikret, og sejren var heller ikke langt væk. Der nåede dog at komme bekymrede miner, da Mette først taber i 5 sæt, mens Rasmus taber 3-1. Heldigvis tager Nikolaj den forløsende sejr, og Patrick følger også op med en sejr. Samlet vinder hjemmeholdet 9-5.

Fremover forventes det, at Mette holder formen ved lige, så hun en anden gang har kondi til mere end første kamp.

mus

Dagens man of the match må blive Patrick, der som holdleder gik forrest og vandt alle tre singler og sin double.

Næste kamp er på mandag kl. 19.30, hvor holdet skal en tur til Taastrup. Da det næsten er på hjemmebane, forventes der et stort opbud af tilrejsende tilskuere.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.