Klubbens vigtigste hold …. Serie 2-holdet lettede uden en “Maze” besvær

Så kom sæsonen rigtig i gang……altså for alvor i gang for Roskilde Bordtennis: Serie 2-holdet sæson åbnede på udebane i en brag af en kamp i lokal debut mod Holbæk BTK.

Kampen vil især huskes for holdlederens totalt respektløse fravær – der dog naturligvis ikke blev afgørende for det samlede resultatet. Holdlederen lider tilsyneladende under den opfattelse at observering af engelsk fodbold gør en dygtigere til at spille bordtennis………….hvilket alle ved ikke er korrekt.

Fraværet er desværre et tegn på manglende rettidig omhu, da holdelederen med det ansvar han nu en gang er underlagt, burde være kommet ind med det sidste 7 tog…….hvilket han ikke gjorde.

rasmusFokuseret Rasmus

Roskilde stillede i dag op med et meget ungt hold der vist ikke er set lignende i serie 2 sammenhæng, med en gennemsnits alder på 15 år, ja faktisk så ungt at den ældste spiller på Holbæks hold Walther har levet længere end de 4 til sammen.
Holdet bestod i dag af de lokale Holbæk drenge Romeo og Jonas, samt de medbragte juniordivisionsspillere bedre kendt som serie 2 legenderne Rasmus og Nikolaj.

I første kryds blev det til 3-1 sejre til Rasmus og Nikolaj, mens Jonas og Romeo havde knap så tætte kampe da de vandt deres hhv. 3-0 og 3-0. 4-0 i holdkampen.

nikolaj
Brandenborg som altid skarp

Andet kryds gav sejre til Nikolaj, Rasmus, Romeo og Jonas, i dette kryds var det Jonas og Romeo der måtte kæmpe lidt mere for deres sejre de vandt denne gang 3-1 og 3-1, mens Nikolaj og Rasmus kunne ”nøjes” med hhv. 3-0 og 3-0. Lidt ærgerligt for spændingen, men det flotte spil skulle naturligvis belønnes 8-0 til Roskilde drengene efter 2 kryds.

romeoRomeo med styr på tingene

Begge doubler blev vundet 3-1. Jonas og Romeo spillede sammen som de også gjorde i drengedivisionen i sidste sæson alt i mens at legenderne traditionen tro hev en pligt sejr hjem, men det var jo forventet :O), årets første 2 point var nu definitivt og overbevisende sikret 10-0 til Roskilde inden sidste kryds.

jonasIntensiv kinesisk træning giver bonus for Jonas

Drengene ville dog ikke nøjes med det så i sidste kryds, trods tydelig træthed fra især Jonas satte drengene speederen i bund, kun Romeo satte sæt til i dette kryds, han vandt 3-1, mens Nikolaj, Jonas og Rasmus kunne ”nøjes” med 3-0 i deres kampe.

skolenDen gamle hal på Østre skole, formodentlig den sidste holdkamp vi har spillet her.

Dagens store dramatik skete dog i Jonas sidste kamp, nede med 2-8 i 3 sæt laver han en regulær Allan Bentsen comeback. Han kommer på 9-9 og får efterfølgende 1 sæt bold mod sig ved 9-10, han formår dog at holde hovedet koldt og kommer på 10-10. Det vides ikke om det skyldtes alle de 8-8 øvelser holdlederen har lavet på øvet holdet eller slet og ret at han har brugt 5 uger i Kina på træning hen over sommeren. Jonas vinder sin sidste kamp 12-10 i 3 sæt over Walther, flot gået Jonas.

Med en samlet sejr på 14-0 har drenge lagt godt fra land til et skridt i den rigtige retning mod oprykning til serie 1. Med 2 sikre point mod sidste sæsons nummer 5, viser drengene holdlederen hvorledes bordtennis bør spilles, ingen bat kast , ingen dårlige undskyldninger om håndklæder der forsvinder bare slet og ret solidt spil, stort tillykke drenge………………….14-0.

holdbilledeGlade drenge efter en fantastisk holdkamp

Dagens man of the match: de tililende tifosi Maria, Marias mor, Rikke, Kristine og Karin for solid opbakning gennem hele kampen.
Næste kamp er på mandag på hjemmebanen i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena kl. 19.

Der vil være udeling af gamle klappølser fra Kronebanken (forudsat at disse kan genfindes) så kom frisk og i god tid da der som altid forventes massiv opbakning på vores hjemmebane i Bauhaus Arena.

God aften til alle fra
Gæsteskribenten

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.