Østserien godt fra start!

Østserieholdet skulle mandag aften i aktion mod Skensved i årets første kamp. Holdet består, som sidste år, af Jacob Henkov, Henrik Ridder, Kristian Tvermoes og den nyudnævnte holdkoordinator Jeppe Okkels.

Alle mødte i god tid til opvarmning, men det eneste der var at arbejde med var bordet i forhallen. Vi unge (det indebærer selvfølgelig også Ridder) måtte nøjes, indtil modstanderen endelig mødte op et kvarter før kampstart.

oestserie

Opvarmningen endte dog vellykket, og Roskilde lagde da også stærkt ud da kun Henkov måtte indkassere et nederlag i de fire første singler. 3-1 til Roskilde.

I de næste 4 singler, kommer Henkov på tavlen og Henrik snupper sin anden sejr. Jeppe og Tvermoes taber dog begge deres kampe, men Roskilde stadig i front med 5-3.

Jeppe og Kristian vinder uden det store besvær deres double, mens Henkov og Ridder desværre må se sig besejret for kun anden gang nogensinde(!). 6-4 til Roskilde.

Jeppe og Kristian holder desværre ikke niveauet fra doublen, og må se sig besejret. Dermed 6-6 og begge kampe skal nu vindes for få max udbytte fra den lange tur til Højelse Skole. Henkov og Ridder viser kæmpe overskud og spiller 2 formidable kampe, som de vinder henholdsvis 3-0 og 3-1, og skaffer Roskilde deres fortjente 2 point.

Man of the match må uden tvivl gå til Ridder, der endnu en gang hiver alle 3 singler hjem.

Næste kamp spilles allerede onsdag, hvor Holme-Olstrup kommer på besøg i Kongrescenteret.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.