Første pointtab til klubbens vigtigste hold – er Klopp-effekten nået til Roskilde?

Mandag aften stod den på lokalopgør i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, da et stærkt Lejre-hold kom på besøg.

Et af de interessante spørgsmål var, om holdkaptajnen var på vej ud af krisen, eller havde vi endnu ikke set det værste? Aftenens hold var identisk med kampen i Greve, og bestod derfor af Jonas, Rasmus, Nikolaj og Patrick.

I første runde blev det til sejre til Nikolaj og Jonas, mens Rasmus tabte en tæt 5-sætter. Patrick tabte 3-1, og lignede ikke en mand på vej ud af krisen. 2-2 var stillingen. I anden runde var billedet det samme. Jonas og Nikolaj vandt begge deres kampe sikkert, mens Rasmus og Patrick endnu engang måtte tage et nederlag på deres kapper. 4-4 inden doublerne, og alt var åbent.

12179180 1620412594878442 1999780593 n

I doublen svigtede Nikolaj og Rasmus naturligvis ikke. De vandt sikkert 3-0. Jonas og Patrick tabte en tæt 3-1-kamp, der kunne være gået begge veje. Holdene fortsatte med at følges ad; 5-5,

I sidste runde tabte Jonas 3-1, mens Nikolaj vandt en tæt kamp med 3-2. 6-6 inden de to sidste kampe. Rasmus vandt sikkert 3-0, mens kaptajnen endnu engang skuffede, og tabte 3-0. Samlet bliver de to point delt i en 7-7-kamp, hvor holdene fulgtes ad hele vejen.

Dagens man of the match er Nikolaj, der gjorde rent bord og vandt alle 3 singler plus sin double.

12188563 1620414911544877 1532741939 n

Næste kamp er mandag d. 2. november på udebane i Glostrup. De seneste rygter går på, at holdkaptajnen kan risikere at blive droppet til kampen.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.