Klubbens vigtigste hold …… er holdkaptajnen på træningslejr???

Sæsonen er godt halvvejs for Roskilde Bordtennis prestige fyldte Serie 2-hold.

Det har betydet at holdkaptajnen har evalueret og som det kunne læses i sidste referat taget konsekvensen, af hans mildest talt elendige spil besluttet at drage i intensiv træningslejr, en hidtil hemmeligholdt mængde video materiale er dog lækket på de sociale medier.

I materialet kan det tydeligt ses at Holdkaptajnen er gået i træning, hvor, hvor længe og med hvem vides ikke https://www.facebook.com/100007291519418/videos/1625779601008408/.

Klubbens sponsorer har tidligere givet udtryk for den useriøse måde at håndtere dette vigtige erhverv som Holdkaptajnen bestrider, det hilses derfor varmt velkomment hvis træning virkeligt er påbegyndt.

Kampen i dag vil nu mest blive husket for de 4 unge spilleres intensive kamp for fortsat at bevare positionen som ubesejret i rækken, det skulle vise sig at blive rigtigt svært. Aftenens kamp var i dag på udebane i topbraget mod rækkens nummer 2 Karlslunde BTK.

311Mængder af sne i Roskilde forhindrede ikke Roskilde BTK61’s vigtigste hold i at komme til Karlslunde.

Holdet bestod igen i dag af Jonas der var tilbage efter en mindre sygdomsperiode, han var dog til dagens kamp helt klar og skarp trods en mindre overbelastning af sit højre knæ, som han har døjet med siden fredag, på trods af overbelastning havde han selvfølgelig trænet 1 times multiball inden kampen.

Romeo sidste uges spiller på holdet mod TIK Taastrup havde fået genvalg af sine forældre med klar besked om at alle lektier skulle være klaret :O) Romeo spiller normalt på klubbens drenge divisionshold der er godt på vej mod slutspils playoff (Romeo afløste i dag den forsvundende holdkaptajn). Sidste sæson overraskede Romeo med 11 sejre af 12 mulige, i denne sæson er skarpretteren en stærk afløser med 9 ud af 9.

Derudover var de 2 serie 2 legender Rasmus og Nikolaj naturligvis også på spisesedlen, de havde som vanen tro, når man nu spiller rigtig serie 2 naturligvis droppet alt træning op til kampen. Lige som sidst holdkaptajnen var væk havde Nikolaj selvfølgelig overtaget den prestigefyldte titel som holdkaptajn for klubbens vigtigste hold (han er den ældste af de 4 :O)

I første kryds blev det til hele 3, 3-2 kampe desværre for både Rasmus og Jonas blev det til nederlag, mens Nikolaj kunne hive sin 3-2 kamp til sejr kunne Romeo klare sin første sejr med 3-0. 2-2 i holdkampen.

321Holdkaptajn Brandenborg står fast trods weekendens vinterstorm over Roskilde

Andet kryds gav nederlag til Nikolaj, Rasmus og Jonas. I dette kryds blev både Nikolaj og Jonas rundbarberede 0-3 af deres modstandere især Jonas var en smule rystet efter den første kamp og havde lidt svært ved at finde rytmen, mens Rasmus kunne ”nøjes” med et moderat 1-3 nederlag. Romeo kunne derfor som den eneste rette lidt op med en 3-1 sejr, 5-3 til Karlslunde efter 2 kryds.

331Romeo dagens knopspiller en sikker afløser for den forsvundende Holdkaptajn.

Doublerne blev delt mellem de 2 hold. Jonas og Romeo spillede en tæt kamp men måtte desværre sig slået 3-0, en række dumme fejl gjorde desværre udslaget, men alt i alt var det i orden. Samtidig trak legenderne traditionen tro en sejr hjem, dette var dog også nødvendigt hvis en samlet sejr fortsat skulle være mulig, 6-4 til Karlslunde inden sidste kryds.

341Jonas tilbage efter et kort fravær, hjemme i sygesengen, men langt fra toppen

Drengene fortsatte dog med at kæmpe i sidste kryds. De 2 første der skulle i ilden var Jonas og Rasmus der desværre begge tabte 3-1, begge spillede gode kampe, men det var bare ikke nok. Romeo kom nu ud sin første femsætter, han måtte dog ligesom Jonas se sig slået af modstandernes serie 1 spiller i de afgørende bolde. Nikolaj kunne nu kun pynte på resultatet, ved lige akkurat med nød og næppe at hive sin anden femsætter hjem, slut resultat 5-9 til Karlslunde.

351Legenderne præger og bærer tydeligt holdet.

Dagens store dramatik skete dog i hallen! Hal gulvet var ganske enkelt en kæmpe udfordring da det var meget glat. Især Rasmus og Romeo der i deres spille stile bevæger sig meget omkring og væk fra bordet var det en udfordring. Jonas havde også sine problemer, men ikke i nærheden af de 2 andre. Det skal dog ikke være en undskyldning, men vand og sæbe kan gøre meget ……….i mod led skader.

Med et samlet nederlag på 5-9 har drengene indkasseret sæsonens første nederlag. Desværre blev det ikke til den ønskede sejr, men Karlslunde’s Serie 1 reservespiller kom desværre og leverede 3 sejre hvoraf de 2 var femsættere. I begge disse femsættere havde Roskilde drengene ham i sækken, om man så må sige, Romeo var foran 7-5, men kunne ikke lukke den. Endnu værre var det for Jonas der var foran 9-5, men taber 12-10. Med lidt hiv og sving kunne kampen ligeså godt være blevet uafgjort og måske oven i købet vundet hvis Rasmus havde vundet sin femsætter.

Tak til Karlslunde for en god kamp vi venter og er klar til retur kampen i Roskilde i 2016. Heldigvis bliver det for retur kampen sådan at den nye ØBTU regel træder i kraft § 15. Stk. 3: “I anden halvdel af holdturneringen kan en spiller ikke rykkes ned på et lavere rangerende hold, når spilleren har været benyttet som ordinær spiller på et hold”. Brugen af Serie 1 spillere på et Serie 2 hold vil derfor ikke være muligt, og mon ikke at kampen derved bliver mere lige?

361Glade Roskilde spillere på trods af nederlaget…….. igen………uden holdkaptajnen

Dagens man of the match: Gæsteskribenten for solid opbakning gennem hele kampen :O).

Næste kamp er mandag den 7. december på hjemmebanen i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena kl. 19, hvor der inviteres til julekamp mellem i skrivende stund rækkens nummer 4 Årby fra Kalundborg og Roskilde. Den forsvundende holdkaptajn skulle gerne være med til kampen i mod Årby, og så må det blive spændende at se om træning ”en gang i mellem” virker på spillet, eller juleferien skal tages i brug.

Der vil denne mandag MULIGVIS være udeling af reparerede klappølser fra Kronebanken, da disse iturevne pølser i kampen mod Lejre blev smidt af frustrerede tifosi på grund af det meningsløse point tab. Anyways kom frisk og i god tid da der som altid forventes massive parkeringsproblemer når klubbens vigtigste hold spiller på hjemmebanen i Bauhaus Arena.

God aften til alle fra
Gæsteskribenten

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.