Efter det forsmædelige nederlag i Karlslunde i sidste runde, var det, mandag aften, tid til oprejsning for klubbens vigtigste hold, i 2015’s sidste serie 2-kamp.
Nederlaget har også lagt pres på holdet, da Karlslunde nu har overhalet Roskilde på rækkens førsteplads. Kampen i Karlslunde viste også, hvor vigtig holdkaptajnen – på trods af manglende resultater – er for holdet, da han netop var fraværende i denne kamp. Holdkaptajnens form var endnu et interessant aspekt ved mandagens kamp, da han siden sidste holdkamp var begyndt at træne regelmæssigt. Var der mon nogen signifikant fremgang efter det ene træningspas?
Udover holdkaptajnen bestod holdet af Rasmus, Jonas og Nikolaj. Jonas havde vist godt spil ved weekendens grandprixstævne i Odense, mens hverken Rasmus og Nikolaj deltog, så de burde være friske til kampen.
I første runde lagde holdet ud med 3 5-sættere – så var vi ligesom i gang. Nikolaj og Rasmus vinder begge deres, mens Patrick taber i 5. sæt. Jonas vinder 3-0. I anden runde taber holdkaptajnen endnu en gang, mens de tre andre stadig holder niveauet, og vinder alle 3. Det giver en 6-2-føring inden doublerne.
Som sædvanlig, fristes man til at sige, vinder Rasmus og Nikolaj deres double, og det samme gjorde sig gældende for Jonas og Patrick – så kom holdkaptajnen også på tavlen!
8-2 inden den sidste runde, og sejren var hjemme.
I sidste runde blev det til et nederlag til Rasmus, mens de andre tre alle en sejr hjem (ja, også holdkaptajnen). En samlet sejr på 11-3, og Roskilde får lov at overnatte på rækkens førsteplads, indtil Karlslunde spiller tirsdag.
Konklusionen må være, at holdlederens blotte tilstedeværelse er nok til at hive resten af holdet op – selvom formen endnu ikke er det. Det besværliggøres dog af kræfter i klubben, der forsøger at sabotere holdkaptajnens planlagte træningsindsats, med både aflysninger, bestyrelsesmøder ol., på træningsaftener.
Dagens man of the match er Jonas, der udover at vinde sine 3 singler, også vandt doublen sammen med Patrick, hvilket i sig selv, er lidt af en præstation.
Næste kamp er på udebane i Holbæk, og spilles allerede mandag d. 4. januar i Holbæk.
Hele holdet vil gerne ønske jer alle en rigtig god jul og et godt nytår.
Tak for i år, vi ses i 2016!