”Man kommer ikke sovende til succes”, men…

…det var godt nok tæt på!

I forbindelse med fredagens Champions League-kamp i Ochsenhausen benyttede klubben også turen som en mulighed for at invitere de interesserede med til at overvære en udekamp i Champions League. Samlet bestod delegationen af 10 mand, og det var et meget fornemt deltagerfelt. Udover de tre spillere; Claus, Zhai og Ewout og trænerne Hasse og Finn Tugwell, deltog sportsdirektøren, sponsoreren, kassereren, holdkaptajnen på klubbens vigtigste hold samt en ældre dame, der påstod at være klubbens formand, men ellers ikke bestilte andet end at spise eller brokke sig.

Alle kom planmæssigt til lufthavnen på trods af, at mødetiden var kl. 6 torsdag morgen – ja, selv Finn var der til tiden! Det tidlige mødetidspunkt gjorde dog, at der var rig mulighed for at få fred og ro i luften. Som billederne viser, var der i hvert fald ikke mange forstyrrelser fra hverken Zhai, John, Claus eller Allan.

Billede 1
Selvom han, på dette tidspunkt, endnu ikke vidste, han skulle spille, var vores spillende sportsdirektør stadig så seriøs, at han sørgede for at restituere dagen inden kampen.

Billede 2Zhai får sig en lur på flyveren – det viste sig at være den rette forberedelse.

Billede 3John kunne ikke styre begejstringen over billedet af en sovende sportsdirektør.

Billede 4

Som far, så søn.

Vel ankommet til hotellet, efter en interessant bustur, hvor et af højdepunkterne var formandindens beklagelser over manglende tysk slager-musik, gik der ikke mange sekunder, før Finn spurgte til frokosttid – en hyppigt tilbagevendende hændelse i løbet af turen. Til sidst var der tvivl om, hvorvidt han var ansat som spillende eller spisende træner.

Kampdagen blev, af spillere og trænere, brugt på forberedelse og træning, mens bestyrelsesrepræsentanterne tog i kloster. Muligheden for et besøg i skriftestolen blev også bragt på banen, men der var enighed om, at det nok ville være et for omfattende projekt.

Billede 6Hvorfor var folk så trætte?

Kampen sluttede desværre med et 3-2-nederlag, hvilket dog var over forventning. Især Zhai leverede en imponerende præstation ved både at besejre Muramatsu, nr. 33 på verdensranglisten, og Simon Gauzy, nr. 19 på verdensranglisten – og det var ovenikøbet uden at være i fare for at tabe. På trods af at være fjerdemand var der også spilletid til den veludhvilet sportsdirektør, da vi udnyttede muligheden for at skifte ud i pausen. Allan blev sat ind i stedet for Ewout i den afgørende kamp mod Ochsenhausens japaner – desværre uden den ønskede effekt.

Efter kampen blev der brainstormet på muligheder i forbindelse med vores egen hjemmekamp d. 26. oktober. Især idéen med lysbilledefremvisning af alle de billeder, der blev taget af det katolske kloster, muslingemuseet og smalsporsjernbanen var der bred opbakning bag.

Busturen tilbage til lufthavnen var ligeså interessant som turen til hotellet. Dog var blandingen af tysk popmusik og chaufførens sangstemme skiftet ud med en tysk radioversion af tegnefilmen Hotel Transylvania (Tak til Claus, der med det samme genkendte den).

Billede 7Johanne får en lille lur til tonerne af den tyske udgave af Hotel Transylvania.

BIllede 5Hasse fik sig også en lur.

Billede 8Turen tog hårdt på den gamle sportsdirektør. Benny ses med sin halsklud, som han, imod alle odds, huskede at få med hjem.

Til sidst skal der lyde et stort tak til alle deltagere på turen, og især et stort tak til vores sydtyske værter, der sørgede for, at vi følte os velkomne (med undtagelse af kampresultatet).

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.