Klubbens vigtigste hold drog mandag aften til Slagelse for at spille årets sidste udekamp. Før kampen lå de to hold side om side på fjerde- og femtepladsen i rækken, uden andet end teoretisk chance for at rykke sig væk fra de to pladser. Derfor var det en kamp om den knap så betydningsfulde fjerdeplads.
Holdkaptajnen havde lagt mærke til, at den aldrende sportsdirektør havde gjort det fint til et mindre stævne oppe i Nordjylland, og han var derfor i spil til kampen. En semifinaleplads, og et nederlag til den senere vinder, var dog ikke nok, og pladsen gik derfor til Kristian Ulrik Tvermoes, der var med i stedet for Jonas. Resten af holdet bestod af Nikolaj, Plaep og Patrick.
Dagens debutant, Kristian Ulrik Tvermoes.
De første kampe blev delt mellem holdene, hvor Nikolaj taber 3-0, mens Plaep taber i 5. sæt. Tvermoes får en sikker debutsejr på 3-0, mens Patrick, til en forveksling, var i 5. sæt, hvor han dog hev sejren hjem. Herefter var Nikolaj eneste Roskilde-spiller, der tog en sejr, mens det blev til nederlag til både Tvermoes, Plaep og Patrick. 5-3 til værterne før doublerne.
Som sædvanlig leverede Nikolaj en solid indsats med to singlesejre og en sejr i doublen.
Den solide double med Nikolaj og Plaep gjorde deres job og vandt 3-1, mens det blev til nederlag med samme cifre til den nye konstellation med Tvermoes og Patrick. 6-4 til Slagelse, og der var pres på gæsterne, hvis de ville have point med hjem til Roskilde. Holdkaptajnen bragte lidt spænding i kampen, efter han, nede med 0-2, mod Slagelses førstemand, vandt de næste tre sæt med cifrene 14-12, 13-11 og 11-9, og dermed reducerede til 6-5. Desværre blev det til nederlag til Tvermoes og Plaep, og dermed var kampen afgjort, da Nikolaj vandt 3-0 i sidste kamp.
Samlet bliver det et 8-6-nederlag, der betyder, at klubbens vigtigste hold vil slutte på en godkendt 5. plads i rækken, uanset udfaldet af den sidste kamp.
Dagens man of the match går til holdkaptajnen efter to sejre i 5. sæt, og et flot comeback i den sidste.
Næste kamp er på mandag kl. 19.00 i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, hvor klubbens vigtigste hold tager imod Karlslunde i årets sidste kamp.