Klubbens serie 2-hold skulle mandag aften til Albertslund, hvor de skulle forsøge at følge op på den gode start på året i sidste uge imod Ejby.
Hjemmekampen i starten af sæsonen gav en 8-6-sejr, der dog blev overskygget af Lars-Emils imponerende kast med sit bat. Derfor var der lagt op til revanche.
Inden kampstart var der dog ingen spor af Lars-Emil, der sidst var set i morges i lufthavnen. Han formodes at være flygtet til Madeira, da det var teksten på den billet, hans menes at have haft i hånden. Samtidig var Jonas skadet, mens der var afbud fra både Romeo og Mette, så derfor måtte klubbens vigtigste hold stjæle Morten fra serie 3-holdet. Det kom de ikke til at fortryde.
De øvrige på holdet var Rasmus, Nikolaj og Patrick. Samt hele familien Brandenborg, der var taget med for at bakke op.
Morten vandt alle sine 3 singler – bl.a. en flot 3-1-sejr over rækkens mest vindende spiller. Samtidig vandt ham og Patrick også deres double med 11-9 i 5. sæt, efter at have været bagud 0-2.
Samtidig skal det nævnes at Rasmus kun var et enkelt sæt, han tabte 12-10, fra at lave en ”Omvendt Max”. En Max er at tabe alle kampe med 3-0 – en omvendt Max kan i selv regne ud.
Nikolaj vandt ligeledes alle 3 singler, og doublen han spillede sammen med Rasmus. Det er efterhånden længe siden, de sidst har tabt en double.
Det efterlader holdtkaptajnen Patrick, der som den eneste tabte en kamp. Han måtte gå besejret fra banen efter at have tabt den første kamp med 11-9 i 5. sæt.
Samlet blev det derfor en 13-1-sejr, der sender klubbens vigtigste hold op på en midlertidig andenplads i rækken. De er dermed kun ét point fra topholdet Slagelse, og er efterhånden i decideret oprykningsfare, hvilket kan skabe lidt splid på holdet.
Udover sejren var dagens højdepunkt dog Mortens rekordforsøg imod Mikki fra AIF. Udover at være et angreb på verdensrekorden for den længste bold, der er spillet, var det også et forsøg på at slå rekorden for flest prik.
Dagens man of the match må være Morten, der debuterede i rækken med sejre i alle 3 singler og i doublen.
Næste kamp er allerede på mandag, hvor Skensved kommer på besøg i en direkte kamp om andenpladsen i rækken. Store tilskuermængder forventes, så det kan være en god idé at parkere lidt væk, hvis man vil ud derfra i god tid efter kampen.