Inden længe trækker det op til en ny sæson, og så er det naturligt at grunde lidt over den forgangne og gøre lidt status.
Uden at der skal gå for meget nytårstale i den, så kan vi se tilbage på et år, hvor alle 6 spillere på holdet har rykket sig. Både sammen og hver især.
Til den daglige træning er det umuligt at træde ind i hallen uden at blive i godt humør, for spillerne er engagerede, dygtige, glade, hjælpsomme, opfindsomme, flittige, omsorgsfulde, ja, fortsæt selv med alle de positive ord, I kender. Det bedste er så at se, at de også tager det med sig ud til stævnerne, hvor de hjælper hinanden, har det sjovt, deler madpakker og arrangerer fælleskørsel.
Mange af spillerne har som nævnt deltaget i pointstævnerne denne sæson, de fleste for første gang. Ud over at det har været en udsøgt fornøjelse socialt, har det også være en fornøjelse at følge udviklingen i deres spil. De har alle spillet op til deres allerbedste, og de har formået at holde humøret højt, når de har været presset. Derfor havde vi alle glædet os til pointstævnefinalen, men den blev desværre rykket og endda med kort varsel, så det kun var muligt for Sara Jensen at deltage. Til gengæld skulle man tro, at Sara Jensen spillede for hele holdet, for hun klarede den med bravour. Sæsonen blev nemlig toppet resultatmæssigt af Sara Jensen, der stillede op i to rækker. Om lørdagen stillede Sara Jensen op som den eneste pige i C-rækken og hev en flot 5. plads hjem i B-slutspillet, og om søndagen kæmpede hun fra morgenstunden i pigernes B-række og kunne drage ubesejret hjem med en fabelagtig 1. plads. Ubesejret.
Pigerne var så heldige at blive indstillet til og modtage et legat fra Hans Chr. Carstensens legat. Det var med stor glæde, at klubben kunne møde op til uddelingen i Idrættens Hus og dernæst tage til træning og fortælle spillerne, at vi blev støttet med 5.000 kroner til ekstra træning og sociale aktiviteter for pigegruppen. Vi har ikke brugt alle pengene endnu, for de skal jo ikke klattes væk. Men vi har brugt nogle af dem som et tilskud til at tage ud af spise. Det var en fantastisk tur, og der blev knyttet endnu tættere bånd, grinet, snakket en masse og fjollet en smule – og nå ja, spist igennem. Planen er, at vi også skal bruge nogle af pengene på en lille træningssamling, og så har vi købt nogle sjove træningsrekvisitter. Vi bruger nemlig alt lige fra memoryspil, kegler, gulvstiger, balancebrædder, sjippetove, yogamåtter og alt muligt andet i træningen, så vi kan udvikle os mest muligt.
Det der med udvikling kræver også noget af trænerne, så Roskilde BTK61 er gået med i udviklingsprojektet Det’Batter under DBTU. Her er der fokus på udvikling af trænerne, og det betyder, at vi bliver uddannet, indfører en del nye og anderledes ting fra det nye træningskoncept, men også at vi får besøg til træningen af en udviklingskonsulent fra DBTU. Og spillerne er altså med på den – de kaster sig modigt ud i nye øvelser i det daglige, og når konsulenten er på besøg, ja, så bidrager de også på fineste vis. Det er altså godt gået.
Denne sæson har vi haft den store glæde at have Valeria Petrova tilknyttet som træner. Det har været inspirerende, hamrende sjovt og lærerigt. Valeria har et stort engagement og hjerte, så der var både smil og gråd, da trænere og spillere sagde på gensyn til Valeria, som netop er flyttet til Frankrig.
Her er lidt flere stemningsbilleder fra et rørende fantastisk og fornøjeligt år med verdens bedste pigehold, hvor vi både taber tænder undervejs, står på hænder, laver fis og kanel ‒ og elsker at spille bordtennis!
