Beretning fra DM ungdom 2017 i Hillerød

Blev lidt en blandet fornøjelse, hvor en del spillere ikke rigtig ramte top niveauet, og hvor mange spillere lige mangler det sidste og ikke mindst troen på at det godt kan lade sig gøre selvom de møder en der på papiret er bedre. Lidt mere tro på egne evner, sammenholdt med lidt kølighed på de afgørende bolde, er vigtigt at lære til fremtiden.

Til gengæld viste Emil Sørensen og Emil De Meyer, at de har potientiale. De spillede begge to frisk på og flot at Emil De Meyer gik hele vejen mod Gustav Farschou og turde spille igennem på de afgørende bolde i stedet for at håbe på fejl fra Gustav`s side. Vil man op på næste niveau, handler det om at gribe chancen når den byder sig til.

Positivt var også vores mange double par, som viste flotte præstationer, og ikke mindst god fight, og det var faktisk i double at vi hentede alle vores 4 medaljer. Kendetegnende for alle vores doubler var at der virkelig blev kæmpet og skreget for at vinde. Med lidt mere held kunne Emil og Thorbjørn have gået i finalen i Drenge og Mathias/Oliver kunne have vundet finalen i U 21. Håber de forskellige spillere husker at tage den energi og fight med over når de næste gang står og skal spille single. Ved godt det kan være nemmere at få frem når man er to der står sammen, men hvis Roskilde spillere skal tage det til næste step, er det nødvendigt med mere vilje og energi i kampene for at vinde, ellers bliver det kun til “lige ved og næsten”.

Til sidst vil jeg nævne, at vi er den klub i Danmark der havde flest deltagere med til ungdoms DM, i hvert fald da vi startede om lørdagen( ialt 15 deltagere). Det i sig selv er flot og vidner om at vi har mange spillere på højt niveau der er i stand til at kvalificere sig til DM. Mit håb er dog, at vi på et tidspunkt også kan være den klub der har flest spillere med når vi kommer til søndagens kampe.

Tyk streg under Roskildes niende DM-guld

I en flot kulisse med god opbakning til BTK61 blev DM-titlen overbevisende sikret for femte gang på stribe – og for niende gang på ti år.

Af Jesper Tümmler og Morten Lyebalk

Roskildes bordtennisherrer kan bare det der med at vinde titler. Og den femte DM-titel i streg for hold blev suverænt hentet i land på hjemmebanen i Bauhaus Arena Roskilde Kongrescenter, hvor 450 forventningsfulde og støttende tilskuere var mødt op for at se hjemmeholdet køre DM-guldet sikkert i (Roskilde) havn. Og med et 5-2 forspring i bagagen og med Maze og Claus Nielsen tilbage i startformationen i forhold til den første finalekamp i Virum, var der på forhånd store forventninger til, at det ville lykkes for Roskilde-mandskabet at hive den niende DM-triumf ud af bordtennisærmet på blot 10 år.

Sikre sejre til de unge
Første Roskilde-spillere ved bordene var Zhai og Claus Nielsen, der mødte henholdsvis Oscar Perman og Henrik Vendelbo. Og Spillerne fra Vikingebyen gav bestemt ikke overdreven megen mjød til gæsterne i form af points. Zhai var suveræn ved bordet med hurtigt og tempofyldt spil som sædvanligt – parret med server, som Perman havde svært ved at få i spil, så det blev sikkert 3-0 til Roskildes dygtige kinesiske spiller. Også Claus Nielsen gjorde kort proces mod Henrik Vendelbo, der ellers ved det individuelle DM i Hjørring i marts, havde givet den unge Roskilde-spiller kamp til stregen. Sådan blev det ikke for alvor her, hvor unge Nielsen imponerede med ikke mindst mange gode stopbolde, som den erfarne Vendelbo ikke fik fat på. Relativt sikkert 3-0 til Roskildes unge danske håb.

Tætte matcher
Nu skulle Roskilde evigtunge spillende sportsdirektør Bentsen i ilden. Og manden med de 52 DM-titler på CV´et satte for alvor gang i stemningen i hallen for de 450 tilskuere med de velkendte, effektive og fornøjelige ballonbolde et godt stykke fra bordet. Ballonbolde, der næsten vanen tro, voldte modstanderne kvaler – i dette tilfælde modstander Mikkel Hindersson, semifinalist ved DM i single 2017. Hindersson bed dog godt fra sig, og de to kamphaner måtte således ud i et femte og afgørende sæt før det til sidst var Allan Bentsen, der med 11-7 havde sikret sig sejren og bragt Roskilde yderligere på rette DM-kurs. Michael Maze stod overfor Malthe Möregårdh – og fik kamp til stregen. Efter en lidt svær start fik Maze dog i de sidste par sæt mere fat på modstanderen, der imponerede undervejs med fornemt blokeringsspil. Så Maze hev en kneben 3-2 gevinst i land. Nu 4-0 til BTK61-gutterne.

Zhai lukkede festen
Nu skulle henholdsvis Zhai og Allan Bentsen i ilden. Zhai skulle op imod Mikkel Hindersson, der kom fornemt fra start. Vandt sikkert med 4-11 i 1.sæt. Men Zhai kom stærkt tilbage. Kampen var præget af mange hurtige bolde og højt tempo. Heldigvis med Zhai ovenpå i de næste tre sæt, der blev vundet med henholdsvis 13-11, 11-6 og 11-6. Dermed var det Roskildes sikre ankermand sæsonen igennem, Zhai, der lukkede og slukkede for DM-festen i Bauhaus Arena, hvilket betød at Bentsens kamp imod Oscar Perman – hvor der stod 2-2 i sæt – var uden videre betydning.

Festivitas
Roskilde-holdet, også med oversidderne Tugwell og Oostwouder, kunne fortjent modtage trofæet og lade sig hylde til tonerne af ” We are the champions” foran de 450 begejstrede tilskuere, der var blevet budt på pølser før kampen samt et fortrinligt pauseshow af Vejlebo Dance Studio. Spørgsmålet ovenpå Roskildes sikre 5-0 sejr og femte DM-titel på stribe – og niende guld på 10 år! Er: Hvem vil forsøge at byde holdet op til bordtennisdans i næste sæson?
Roskilde Bordtennis, BTK 61 TAKKER for nok en god sæson med megen opbakning på lægterne. Vi håber også på jeres støtte og support i næste sæsons spændende bordtennisopgør.

Match-facts
DM-finale, 2.kamp 11.maj 2017, Roskilde Bordtennis – Virum

  •  Zhai – Oscar Perman 3-0 (11-6, 11-3, 11-4)
  • Claus Nielsen – Henrik Vendelbo 3-0 (11-3, 11-9, 11-8)
  • Allan Bentsen – Mikkel Hindersson 3-2 (6-11, 11-5, 11-8, 9-11, 11-7)
  • Michael Maze – Malthe Möregårdh 3-2 (6-11, 11-8, 11-13, 11-4, 11-5)
  • Zhai – Mikkel Hindersson 3-1 (4-11, 13-11, 11-6, 11-6)

Junior B-holdet blev østdanske mestre

Junior B vandt suverænt deres række og fik 26 point ud af 28 mulige, med kun et knebent nederlag på 4-6 til Slagelse som blev nr.2 i rækken efter at vi have slået dem 9-1 i første kamp.
Drengene har vist stor moral, teamspirrit og super god energi. De har stort set vundet alle deres tætte 3-2 sæt kampe også imod spillere med højere rating point end dem selv. Niveauet i rækken var højt og mange gode kampe blev spillet, men i sidste ende var både bredden og styrken udtalt til Roskilde holdets fordel.

Holdet består af Adam Bøgelund, Anton Hansen, Markus Lundager og Nicolai Ackermann.
Toplisten var ligeledes domineret af Roskildes hold med Nicolai Ackermann på en 2. plads og Anton Hansen på en 3. plads.

Femte DM-guld på stribe til Roskilde lurer i kulissen..

Roskilde Bordtennis BTK 61 byder på finalekamp nr. 2 imod Virum Bordtennis Klub, der på hjemmebane tabte 2-5 i den første finalekamp i søndags.

Af Morten Lyebalk

Danmarks bedste bordtennishold jagter femte DM-triumf på stribe. Og forhåbentligt går trofæet til holdet fra Vikingebyen, når Roskilde Kongrescenter ligger rammer til anden finalekamp på torsdag 11.maj kl. 19. I hvert fald har BTK61-mandskabet givet sig selv det bedst mulige udgangspunkt ved at besejre Virum Bordtennis Klub med 5-2 – og det endda i Virum. Sejren i søndags kom i hus via to sejre fra henholdsvis Zhai og den spillende sportsdirektør Allan Bentsen, mens den sidste skalp blev hentet af hollandske Ewout Ooustwouder. Selvom cifrene 5-2 lyder ganske overbevisende, så var der i flere af kampene brug for alle fem sæt førend sejrene kom i hus. Det er da også en sportsdirektør, der maner til besindighed før den anden og forhåbentligt sidste og afgørende holdmatch. ”Det var en ret så tæt kamp imod Virum forleden, så det forventer jeg igen. Men vi går da efter at gøre arbejdet helt færdigt,” lyder meldingen fra Allan Bentsen, der kan fortælle at Michael Maze, der har døjet med en mindre lyske-forstrækning, forventes at være med i holdkampen torsdag på hjemmebane.

Pølser pauseshow – og pokal?

Virum, der nåede finalen ved at besejre københavnske Penthouse, stillede på hjemmebane med solide og dygtige spillere som Mikkel Hindersson, Oscar Perman, Malthe Möregårdh samt erfarne Henrik Vendelbo, så ikke noget at sige til at Roskilde-holdet fik god kamp til stregen. Udover at der er chancer for at se Maze og Co. hive pokalen i land, så er der mulighed for såvel pølser som pauseshow, idet Roskilde Bordtennis byder på pølser til fansene i timen op til kampen, der starter kl. 19. I pausen imellem de enkelte holdmatcher vil der være mulighed for at se Vejlebo Dance Studios fortrinlige pauseshow. Så kom ned og støt op omkring Roskilde BTK61´s femte guldfinale på stribe.

Flot DM-bronzemedalje til Drengedivisionsholdet efter velspillet slutspilsweekend i Odense

Roskildes drengedivisionshold kronede en rigtig fin sæson med en meget flot og velfortjent bronzemedalje i det netop overståede DM-slutspil i Odense.

Kvartfinale: OB – Roskilde 5-8
Tidlig lørdag morgen kørte drengedivisionsholdet (Mads Toft Schmidt, Jakob Lund, Emil de Maeyer og Nicolas Holm Larsen), Coach (Mads Pærregaard), holdleder (Hans Holm Møller) og et passende udpluk af forældre (David de Maeyer, Kira Toft Schmidt og Niels Christian Lund) afsted til Kasernehallen I Odense, hvor DM-medaljerne skulle fordeles blandt de 6 bedste drengehold i Grundspillet.
Efter at have sluttet som nr. 3 i Østkredsen efter Hillerød og Virum skulle Roskilde møde nr. 2 fra Vestkredsen OB i kvartfinalen. OB var blevet en meget sikker nr. 2 efter Søhøjlandet og fra starten var der derfor fokus på point og sætscore, da det kunne blive en tæt kamp. Det holdt da også stik, selv om Roskilde hele tiden syntes at have et lille forspring.
Efter et par tætte indledende sejre bragte Roskilde sig på 6-2 og selvom OB siden fik reduceret til 4-6 betød to sikre 3-0 sejre til Emil og Nicolas, at Roskilde fik en flot 8-5 sejr.

1. HD: Noah T. Hvid/Jens Boelt Mortensen – Emil De Maeyer/Mads Toft Schmidt 3 – 1
2. HD: Asbjørn Thomsen/Kresten Christensen – Jakob Lund/Nicolas Holm Larsen 0 – 3
A1/B2: Asbjørn Thomsen – Mads Toft Schmidt 2 – 3
A2/B1: Kresten Christensen – Jakob Lund 0 – 3
A3/B4: Noah T. Hvid – Emil De Maeyer 3 – 1
A4/B3: Jens Boelt Mortensen – Nicolas Holm Larsen 2 – 3
A1/B1: Asbjørn Thomsen – Jakob Lund 0 – 3
A2/B2: Kresten Christensen – Mads Toft Schmidt 0 – 3
A3/B3: Noah T. Hvid – Nicolas Holm Larsen 3 – 0
A4/B4: Jens Boelt Mortensen – Emil De Maeyer 3 – 1
A1/B3: Asbjørn Thomsen – Nicolas Holm Larsen 0 – 3
A3/B1: Noah T. Hvid – Jakob Lund 3 – 0
A2/B4: Kresten Christensen – Emil De Maeyer 0 – 3

Semifinale: Roskilde – Hillerød 4-8
Semifinalen var programsat til lørdag klokken 14.00 og her ventede en gammel kending i form af Hillerød.
Det blev som sædvanlig en glimrende og tæt kamp. Efter en meget lige åbning med 2-2 i de første fire kampe trak Hillerød lidt fra og endte til sidst med at tage en 8-4 sejr. Men masser af godt spil, hvor der blev kæmpet igennem i alle kampe.
Mads og Emil åbenbarede sig som et meget stærkt doublepar, hvor de slog Daniel og Alexander Mejer 3-2 i den første double. Mads var meget tæt på at slå William, mens Nicolas bl.a. snuppede et sæt fra Daniel og leverede et absurd 3-2 comeback mod William efter at have været helt fraværende i de to første sæt.

1. HD: Emil De Maeyer/Mads Toft Schmidt – Daniel Simonsen/Alexander Attrup Mejer 3 – 2
2. HD: Nicolas Holm Larsen/Jakob Lund – William Falkenstjerne Beck/Alexander Sønderby Hansen 1 – 3
A1/B2: Nicolas Holm Larsen – Alexander Attrup Mejer 3 – 1
A2/B1: Emil De Maeyer – Daniel Simonsen 0 – 3
A3/B4: Jakob Lund – Alexander Sønderby Hansen 1 – 3
A4/B3: Mads Toft Schmidt – William Falkenstjerne Beck 2 – 3
A1/B1: Nicolas Holm Larsen – Daniel Simonsen 1 – 3
A2/B2: Emil De Maeyer – Alexander Attrup Mejer 3 – 1
A3/B3: Jakob Lund – William Falkenstjerne Beck 0 – 3
A4/B4: Mads Toft Schmidt – Alexander Sønderby Hansen 1 – 3
A1/B3: Nicolas Holm Larsen – William Falkenstjerne Beck 3 – 2
A3/B1: Jakob Lund – Daniel Simonsen 0 – 3

Jakobs far Niels Christian skulle i øvrigt vise sig at få en højst uventet rolle som maskot. Uanset hvor håbløst det indimellem så ud under lørdagens kampe, lykkedes det nærmest HVER gang en Roskildespiller at vinde kampen bare Niels Christian sad ved dommerbordet. I forlængelse heraf blev han udpeget som officiel btk61 Drengedivisionsmaskot.
Derudover var det jo unægtelig lidt sjovt at se Hillerøds reaktion, da de opdagede at deres gamle Coach Mads Pærregaard nu skulle coache Roskilde. Sidst Roskilde spillede mod Hillerød var Mads således Coach for Hillerød. Men selvom et skifte mellem Real Madrid og Barcelona altid er kontroversielt, skal han nu ikke høre et ondt ord herfra 😉 Mads viste sig nemlig hurtigt at være en virkelig god Coach begge dage. Rolig, engageret og med masser af gode tips til hvordan spillerne skulle angribe kampen. En fornøjelse at overvære.
Om aftenen kørte alle retur til Roskilde, hvor Nicolas, Mads og Emil fik strenge ordrer om at slappe af og lade op, mens Jakob nødtvungent havde fået lov til at deltage i en god vens konfirmationsfest.

Bronzekamp søndag: Virum – Roskilde 3-8
Mens herre eliteholdet søndag skulle spille første guldfinale ude mod Virum startede dagen i Odense med en lille generalprøve i bronzekampen.
Selvom Roskilde godt nok havde formået at tabe to gange til Virum i grundspillet var alle meget opsatte på at bronzen skulle i hus. Første kamp i Grundspillet havde været tæt og i anden kamp var Roskilde kun 3 spillere. Nu var holdet i stærkeste opstilling og alle havde spillet godt om lørdagen. Virum havde omvendt et meget homogent hold med fire stærke spillere, så der var udsigt til en rigtigt god kamp.
Med Jakobs festdeltagelse i baghovedet kunne man frygte for netop Jakob i bronzekampen, men tværtimod slog han til med 3 flotte sejre. Blandt andet 3-2 over Gustav der har en del mere rating end ham selv. Sådan!
Spillet var som nævnt godt lørdag, men søndag morgen var alle nærmest endnu mere opsatte. Mads og Emil fortsatte det fremragende doublespil med en flot 3-0 sejr over Gustav og Frederik, hvorefter de begge tog nogle gode skalpe i singlekampene. Nicolas var igen godt spillende med sejre over Christopher og Philip. Jakobs sejr over Gustav gjorde dog efterfølgende, at den sidste sejr ikke behøvede at tælle med.

1. HD: Gustav Dahl Larsen/Frederik Tørsløv – Mads Toft Schmidt/Emil De Maeyer 0 – 3
2. HD: Philip Larsen/Christopher Normann – Nicolas Holm Larsen/Jakob Lund 3 – 1
A1/B2: Gustav Dahl Larsen – Mads Toft Schmidt 3 – 0
A2/B1: Christopher Normann – Nicolas Holm Larsen 0 – 3
A3/B4: Philip Larsen – Emil De Maeyer 1 – 3
A4/B3: Frederik Tørsløv – Jakob Lund 0 – 3
A1/B1: Gustav Dahl Larsen – Nicolas Holm Larsen 3 – 1
A2/B2: Christopher Normann – Mads Toft Schmidt 0 – 3
A3/B3: Philip Larsen – Jakob Lund 1 – 3
A4/B4: Frederik Tørsløv – Emil De Maeyer 2 – 3
A1/B3: Gustav Dahl Larsen – Jakob Lund 2 – 3
A3/B1: Philip Larsen – Nicolas Holm Larsen 2 – 3

Alt i alt en meget flot og koncentreret indsats af drengene. De tre kampe er klart det bedste de har spillet som hold i hele sæsonen, og niveauet er efterhånden højt over hele linjen. For alle 4 spillere gælder det, at bronzen er deres første DM-medalje, men fortsætter udviklingen, venter der helt sikkert flere.
Derudover har Emil Sørensen og Marcus Trier Lundager spillet hhv. 4 og 3 kampe i grundspillet, hvor også Jakob Henkov har været en fremragende coach. Uden dem var slutspilspladsen ikke kommet i hus. Tak for det!
Hvad angår DM-finalen blev den vundet af Hillerød med flotte 8-2 over Søhøjlandet. Tillykke til begge hold herfra med hhv. guld og sølv og tak for weekendens kampe til OB, Hillerød og Virum.

Generalforsamling

Så er det ved at være tid til den årlige generalforsamling. Den finder sted

 tirsdag, den 23. maj 2017 kl. 18.00

og du kan se indkaldelsen her:

Roskildes Bordtennis atter i DM-finalen for hold

BTK61 vandt også 5-2 over Næstved på hjemmebane i den anden semifinalekamp og sikrede sig dermed en plads i finalen for femte år i træk.

Af Morten Lyebalk

Efter 5-2 sejr på udebane i lørdags var det mandag aften tid til at gøre DM-arbejdet færdigt for Roskilde-mandskabet, der til lejligheden bestod af kinesiske Zhai, veteran Maze, unge Claus Nielsen og hollandske Ewout Oostwouder – og med sportsdirektør Bentsen og Tugwell som coaches og indpiskere på sidelinien. Og der var god opbakning til begivenheden for næsten 250 heppende tilskuere havde fundet vej til Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena.

Maze og Zhai styrer
De to første kampe på programmet var Maze imod Kasper Rasmussen samt Zhai imod Henrik Johansson. Maze skulle lige i gang i sin match. Men bagud 0-3 hev han fire bolde hjem på stribe 4-3. Siden fulgtes de to modstandere til 5-5, inden Maze trak fra efter at have vist flere prøver på sit eminente angrebsbordtennis. Sættet blev vundet med 11-7. I 2.sæt lod Maze ikke tvivl om udfaldet: Efter en hurtig 5-1 føring blev føringen bibeholdt – og sættet vundet med 11-3. I 3.sæt havde unge Rasmussen fra Næstved en kneben pointføring, men Maze fik udlignet til 6-6 efter en bold med vedholdende angrebspres mod en defensiv trængt Næstved-spiller, der dog ingenlunde gav op: De to spillere fulgtes til 8-8, hvorefter Maze trak fra og vandt 11-8. Dermed 3-0 i sæt til Maze og en 1-0 føring til Roskilde efter en sprudlende spillende Maze, der virkelig har fundet guldspillet frem til den afsluttende del af holdmesterskabet.
Også Zhai skulle lige ind til bordet i sin match: Kom bagud 0-2, men vandt dernæst fire bolde på stribe. 4-2. Zhai viste igen igen eminente prøver på hans hurtighed, på hans eminente for- og baghåndsslag. Og efter en 6-4 føring blev teten fastholdt – og sættet vundet med 11-5. I 2.sæt kom svenskeren dog flot igen – nu var det Zhai, der lige manglende den sidste skarphed i spillet – og Roskildes kineser måtte efter en hel del træfninger på kanten af battet se sig slået med 7-11. I tredje sæt kom Zhai fornemt igen: Spillede vel nok sit bedtse sæt denne aften og boldene hvirvlede om hovedet på den rundtossede svensker, der i Zhais arsenal bla. kunne se: Vedholdende angreb, baghåndsvindere samt utroligt giftige server. Bagud 10-0 kunne svenskeren dog høste et point på en serv, men derefter lukkede Zhai sættet. 11-1. I tredje sæt fik Zhai teten efter en fantastisk angrebsbold, hvor de to duellanter prøvede hinanden af – med Zhai som vinder: 2-1. Føringen blev udbygget – bla. gik Zhai fra 4-2 til 8-2. Og sættet og dermed kampen blev slået fast med 11-5. 3-1 til Zhai og dermed 2-0 til Roskilde.

Lige ved for Claus Nielsen
Claus Nielsen skulle op imod kinesiske Li Moding, der havde vundet knebent med 3-2 over Roskildes unge håb på hjemmebanen i Holme Olstrup om lørdagen. Mandag aften var der desværre ikke så meget tvivl om udfaldet, selvom starten af kampen var jævnbyrdig. De to spillere fulgtes til 3-3, hvorefter Li trak fra og bla. sikrede sig sættet på en bold til 7-11, hvor det lykkedes for Næstved dygtige kineser at få vendt en defensiv til en offensiv. I 2.sæt så det længe ud til at unge Nielsen skulle løbe med sejrspalmerne: Flere flotte angrebsåbinger fra Claus Nielsen gav sig udslag i en 9-5 føring, men Moding kom flot tilbage – bla. på forrygende angrebsspil – udlignede til 9-9. Og…desværre også trak det længste strå i den nervepirrende afslutning: 10-12. I tredje sæt kom Claus Nielsen desværre slet ikke med fra start. Var bagud 0-6. men herefter var det som om, at unge Nielsen gav pokker i det hele og spillede frit med flere gode angrebskombinationer til følge: De 0-6 blev til 4-6 – og øjeblikke senere stod der 7-7! Men igen var Næstveds kineser skarpest, da afgørelsen skulle falde. 7-11 og dermed 0-3 til Moding. Nu var stillingen 2-1 til Roskilde.

Den flyvende hollænder del 1
Ewout Oostwouder skulle nu op imod Andreas Dilling, der knebent havde slået hollænderen med 3-2 i det første semifinaleopgør. Det lignede også en gentagelse, da Dilling hurtigt bragte sig foran 1-4 – og siden holdt føringen hjem med 7-11. Men Roskildes hollænder, der i øvrigt skal være spillede sportschef i Næstved fra næste sæson kom flot igen, viste prøver på sit eminente spil: utroligt giftige server, flotte angrebsåbninger parret med en solid defensiv. 2.sæt bølgede frem og tilbage, selvom Roskildes hollænder havde overhånden. Men hver gang kom Dilling fornemt tilbage. Men Oostwouder holdt hovedet koldt og sikrede sig sættet med 11-9. I tredje sæt kørte det bare på skinner for Den høje hollænder, der var flyvende sættet igennem og vandt det sikkert med 11-2. 4.sæt var lidt en kopi af 2.sæt – bare omvendt: nu var det Oostwouder der var lidt bagud – bla. 2-5 og 5-7 – men nu var det hollænderen, der kom tilbage efter fine angrebsåbninger: Bla. 5-5 og senere 8-8 – og på et forhåndsloob, sendte Dilling bolden i nettet. 9-9. men hollænderen ikke bare kom igen. Han holdt også nerverne i ro og sikrede sig sejren med knebne 12-10! Dermed 3-1 i sæt til Oostwouder – og nu 3-1 til Roskilde. Oostwouder fik dermed sin tiltrængte revanche fra i lørdags.

Første nederlag til Zhai
Det var der imidlertid også andre der gjorde for Dilling skulle efter nederlaget til Oostwouder op imod Roskildes Zhai, der indtil nu havde vundet alle 19 kampe hidtil i sæsonen – og bla. havde slået Dilling med 3-0 i det første semifinaleopgør. Så den sejr synes jo at ligge lige til højreskøjten for Zhai…. Men det går ikke altid som man ønsker eller tror i bordtennis – på et kvarter, små 15 minutter, kan man både nå at vinde og tabe…. Dilling tog hurtigt teten i opgøret, producerede mange gode angreb og havde læst godt på lektien fra om lørdagen. Den tidligere Roskilde-spiller kom foran 0-3. En føring, der holdt sættet ud. 8-11. I 2.sæt var Zhai i føring, bla. 5-2. men Dilling kom igen: Bragte sig foran 5-6, men Zhai udlignede til 6-6 efter en eminent baghåndsblokering. Senere stod der 9-9, men det var Dilling, der var ovenpå og snuppede sættet med 9-11. En sjælden situation for Zhai: nu nede 0-2. Og modstanderen var da også gået i symbiose med englene: Alt hvad Dilling rørte ved, lykkedes næsten. Fornemt spil. Var foran 0-5. Et forspring som Zhai ikke kunne nedkæmpe denne gang, så den 20.kamp i DM-turneringen blev den første med nederlag til Roskildes kineser. 4-11 lød cifrene på i det tredje og sidste sæt. Nu ”kun” 3-2 til Roskilde!

Den flyvende hollænder del 2
Ewout Oostewouder skulle nu op imod Henrik Johansson, der havde tabt til Roskildes hollænder med 0-3 om lørdagen. Og det havde Ewout Oostwouder ikke tænkt sig at lave om på – for hollænderen fortsatte ufortrødent storspillet, selvom starten var jævnbyrdig. Stillinger i sættet undervejs var bla. 4-4, 6-6, 7-7 og 9-9.. Skarpe Oostwouder tog dog sættet med 11-9 afslutningsvis på et godt forhåndskryds. I 2.sæt fik hollænderen tilkæmpet sig et lille overtag, der holdt sættet ud: 11-7. Nu 2-0 i sæt til Oostwouder. Tredje sæt blev lige så lige som det første sæt. Igen ved 9-9 lynede Oostwouder – nu med baghånden efter en serveretur. Efterfølgende hev han det sidste point i land –Sådan! 3-0 i sæt og nu 4-2 til BTK61.

Magiske Maze
Næste kamp på programmet var Maze mod Li Moding – et opgør, som også havde fundet sted ca. 48 timer forinden på Næstveds hjemmebane. Da sejrede Maze med 3-2. Og det så ud til at blive mindst lige så tæt denne gang! Maze tog teten. Var foran både 5-3 og 7-5. Herefter havde de to spillere en bold, hvor Maze var i offensiven og hvor Li løftede bolden … ud…. Ud på kanten! 7-6. Øjeblikke senere både 7-7 og 9-9, men det er Maze, der med sin aggressivitet trækker det længste strå, selvom der også kommer lidt fejltræffere undervejs. 13-11 – vigtigt! I 2.sæt fulgtes de til 3-3, hvorefter Maze trak fra: 6-3. En føring som han ikke giver slip på sættet ud: 11-5. I tredje sæt kom Li Moding egentligt bedst ud af starthullerne. Var foran 0-3. fem vundne bolde i streg til Maze gør det til 5-3. Senere blev det 7-4 på en bold, hvor Maze befinder sig i defensiven et stykke fra bordet, men alligevel helt magisk for slået et baghåndsvindende kontraslag. Maze holdt fast i føringen og gjorde det til 10-5 efter et opfølgende forhåndsloob efter egen serv. 10-5. Og resten er historie for øjeblikke senere kan jublen bryde løs i Roskilde Kongrescenter efter nok en 5-2 sejr til Roskilde, der dog havde haft en 2-0 til Claus Nielsen imod Kasper Rasmussen at tære på, såfremt Maze havde tabt sin kamp.

Der var bronzemedaljer til Næstved

9. guld på 10 år?
Roskilde Bordtennis er nu klar til den femte finale på stribe. Og med Maze i sprudlende spillehumør, DM-sølv og guldvinder Claus, lynhurtige Zhai, den flyvende hollænder Ewout samt de to hardcore-veteraner Bentsen og Tugwell i truppen, så er der jo et overflødighedshorn af talent, rutine og vilje at vælge imellem til finaleopgøret. Men kan det kaste nok en guldmedalje af sig?…Fortsættelse følger…

Matchfacts
Roskilde Bordtennis BTK61 – Næstved BTK 5-2
1. kamp: Michael Maze – Kasper Rasmussen 3-0 (11-7, 11-3, 11-8)
2. kamp: Zhai – Henrik Johansson 3-1 (11-5, 7-11, 11-1, 11-5)
3. kamp: Claus Nielsen – Li Moding 0-3 (7-11, 10-12, 7-11)
4. kamp: Ewout Oostwouder – Andreas Dilling 3-1 (7-11, 11-9, 11-2, 12-10)
5. kamp: Zhai – Andreas Dilling 0-3 (8-11, 9-11, 4-11)
6. kamp: Ewout Oostwouder – Henrik Johansson 3-0 (11-9, 11-7, 11-9)
7. kamp: Michael Maze – Li Moding 3-0 (13-11, 11-5, 11-5)

Skal du med på Roskilde Festival 2017??

Kunne du tænke dig at tage på Roskilde Festival sammen med Roskilde Bordtennis, BTK 61 i år??

Vi skal bruge frivillige til vores juicebar “Just the Juice”, så hvis det er noget for dig, kan du læse mere og tilmelde dig her: Just the Juice på Roskilde Festival 2017.

Du behøver ikke at være medlem af klubben – men du skal være fyldt 18 år, og så skal du have lyst til en sjov uge i selskab med ca. 130.000 glade, festlige mennesker :o)

Drengedivisionsholdet klar til slutspil

Roskildes hold i Drengedivisionen spillede søndag de sidste to kampe i Østkredsen mod Virum 1 og Hvidovre. Gennem en spændende 8-6 sejr over Vestegnen i den forrige runde havde holdet allerede inden de sidste to kampe sikret sig mindst 3. pladsen i rækken. 3. pladsen giver adgang til at møde nr. 2 i Vestkredsen i kvartfinalen, hvilket i øjeblikket ser ud til at blive OB.

Det gjorde derfor mindre, at man denne gang pga. af skader og afbud måtte stille med kun 3 spillere, og således var bagud minimum 0-3 inden starten. En albueskadet Nicolas måtte nøjes med at agere Coach, mens Mads, Jakob og Emil de Maeyer kæmpede bravt og først fik et absolut godkendt nederlag på 4-8 mod Virum 1 for derefter at vinde usvigeligt sikkert 8-3 over Hvidovre. Nævnes må et par fine doublesejre til Jakob og Emil, mens Mads virkelig stemplede ind med nogle rigtigt flotte sejre over gode modstandere i begge kampe.

Gennem sæsonen har følgende 6 spillere spillet på Drengedivisionsholdet: Jakob Lund, Nicolas Holm Larsen, Emil de Maeyer, Mads Toft Schmidt, Emil Sørensen og Marcus Trier Lundager.

Vi ser dog frem til igen at kunne stille fuldt hold til slutspillet.

Brøndby stævne

Vi havde i weekenden mange spillere til Brøndbys stævne, det blev spillet i Brøndby hallen og Stadion hal 1 ved siden af. Stævnet var godt arrangeret med masser af borde og spillere.
Det var ikke altid nemt at følge med i begge haller på engang :-), men det gik ok.

Vi har forsøgt at følge op på alle deltagerne og med resultaterne her, håber at vi hat fået alle med, så kan vi vel godt sige at det var et godt stævne for Roskilde Bordtennis, BTK61.

1. Plads til følgende:

  • Puslinge D, Bertram Madsen
  • Drenge B, Mads T. Schmidt
  • Drenge D, Mads W. Steensen
  • Jun B, Jakob Lund
  • U 21 C, Mads T. Schmidt
  • Senior 2, Jeppe Okkels
  • Åben 3, Mads Pærregaard

2. Plads til følgende:

  • U21 A, Jonathan Kofoed

3/4. Plads til følgende:

  • Hr. Elite, Allan Bentsen

5/8. Plads til følgende:

  • Jun C, Marcus Trier Lundager
  • U21 B, Jakob Lund
  • Jun A, Kristian Ulrik Tvermoes, Anton C. Jensen, Nicolai Christoffersen
  • U21 A, Mathias Ringstrøm, Mads Pærregaard, Nicolai Christoffersen
  • Hr. Elite, Jonathan Kofoed
  • Senior 1, Martin Lundkvist

Tillykke til alle.