Klubbens vigtigste hold ….….. er arbejde vigtigere for holdkaptajnen???

DSC 0286

Sæsonen nærmer sig en afslutning for Roskilde Bordtennis prestige fyldte Serie 2-hold. Som det kunne læses i seneste referat har holdkaptajnen selv taget konsekvensen af det ærgerlige nederlag og fadæsen mod TIK Taastrup.

Forhåbentlig kommer han endnu engang styrket tilbage og viser styrken i de afgørende kampe………………eller.

Kampen i dag vil nu mest blive husket for de 4 unge spilleres intensive kamp for fortsat at bevare positionen som nummer 1 i rækken, det skulle dog vise sig at være en overkommelig opgave med masser af flot spil. Aftenens kamp var i dag på udebane i lokal topbraget mod rækkens nummer 4 Lejre.

DSC 0286

Holdet bestod igen i dag af Jonas der var tilbage IGEN efter en mindre sygdomsperiode, han var dog helt klar til dagens kamp, og skulle fortsætte den gode stime han er inde i 15 kampe 15 sejre.

Romeo denne weekends store kval top12 overraskelse havde endnu engang fået genvalg således at et point tab kunne undgås (Romeo afløste i dag den arbejdsramte holdkaptajn). Romeo overraskede i den forgangene weekend med at være seedet 11 ud af 12 i kvalifikationen til top 12 han blev en flot 3’er og kvalificerede sig til dette års top 12 i april måned….stærkt. Derudover var de 2 serie 2 legender Rasmus og Nikolaj naturligvis også klar til kamp, begge havde de nederlag der skulle betales for ved fadæsen i Taastrup i sidste uge.

I første kryds blev det til hele 3, 3-2 kampe heldigvis for både Romeo, Rasmus og Jonas blev det til sejre, mens Nikolaj kunne hive sin første 3-0 sejr hjem. 4-0 til Roskilde i holdkampen.

DSC 0288

Andet kryds gav nederlag til Jonas på 3-0 efter den flotte start i 1 kryds var det lidt ærgerligt, da en række point tab var regulære fejl. I dette kryds gik både Nikolaj, Romeo og Rasmus fra bordene med sejre, med henholdsvis 3-2, 3-1 og 3-0. Mest bemærkelsesværdigt var det at Nikolaj nærmest var nede i sækken mod Kim bagud 2-0 og godt på vej mod 3-0 fik han vendt kampen og vandt 11-8 i femte sæt, 7-1 til Roskilde efter 2 kryds.

DSC 0293

Doublerne blev delt mellem de 2 hold. Jonas og Romeo spillede en skidt kamp og måtte desværre se sig slået 3-2, mange dumme fejl gjorde desværre udslaget, og de lignede begge nogen der ikke gad spille, op på hesten igen drenge. Samtidig trak legenderne traditionen tro en 3-1 sejr hjem, og sejren var dermed hjemme 8-2 til Roskilde inden sidste kryds.

DSC 0297

Drengene fortsatte dog med at kæmpe i sidste kryds trods tydelig træthed fra især Romeo der var tydelig mærket af weekendens mange kampe. De 2 første der skulle i ilden var Nikolaj og Rasmus. Nikolaj vandt hurtigt sin sidste kamp 3-0 desværre tabte Rasmus sin og dermed dagens første nederlag 3-1, efter at han havde spillet en god kamp, desværre var det bare ikke nok. Romeo vandt sin sidste kamp 3-1 med hiv og sving, bagud med 1-0 vinder han 14-16 i andet sæt, og lignede mest af alt en der var fyldt godt op af bordtennis. Jonas kunne nu pynte på resultatet, og det gjorde han med en sikker 3-0 sejr, slut resultat 11-3 til Roskilde.

DSC 0298

Dagens store dramatik ……….Ingen! Dog må det nævnes at mad og søvn, er en vigtig bestanddel for at kunne være med på topniveau når klubbens vigtigste hold udtages. Ved tvivl omkring dette se evt. artiklen ”Det der med maden og sådan, er det ikke lidt overdrevet?” på klubbens hjemmeside, husk nu det skal være sjovt at spille bordtennis. https://roskildebordtennis.dk/468-det-der-med-maden-og-sadan-er-det-ikke-lidt-overdrevet

Med en samlet sejr på 11-3 har drengene puttet yderligere point i kassen til som minimum at komme med til kreds slutspillet. Tak til Lejre for en god kamp, på trods af at nøglerne til borde lod vente på sig, vi fik en lille revanche da sæsonens første opgør mod Lejre bød på at point tab da kampen endte 7-7.

DSC 0300

Dagens man of the match: Nikolaj der vinder alle sine singler og legende doublen, godt at se ham tilbage i normal stil, stærkt Brandenborg.

Næste kamp er mandag den 8. februar på hjemmebanen i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena kl. 19, hvor der inviteres til kamp mellem i skrivende stund rækkens nummer 7 Glostrup og Roskilde, som med aftenens sejr fortsat ligger nummer 1. Den arbejdsramte holdkaptajn skulle gerne være med til kampen i mod Glostrup, og så må det blive spændende at se om der er kommet mere træning i hans ben, og om weekendens Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup 2016, har rykket han spil op eller ned???.

Der vil denne mandag IKKE være udeling af flere klappølser fra Kronebank krakket, da vores tifosi ikke overholder holdets målsætning om at være CO2 neutrale i 2030 ved at smide disse hint og der. Kom dog frisk og i god tid og se klubbens vigtigste hold få point frem mod den spændende sæson afslutning. Husk at der må som altid forventes massive parkeringsproblemer når klubbens vigtigste hold spiller på hjemmebanen i Bauhaus Arena.

God aften til alle fra
Gæsteskribenten

Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup 2016 – Programmet

programroskildegp2016 forside

Du kan nu se programmet samt deltagerlister alle rækker og tilmeldingsliste – inddelt efter klub. Deltagerlisterne på hjemmesiden vil frem mod stævnet løbende blive opdateret med drive-in spillere og eventuelle afbud.

Der er stadig drive-in pladser i flere rækker, så hvis du ikke nåede at tilmelde dig, kan du måske stadig nå det – send en mail til: staevne@btk61.dk.

Lodtrækninger til Grand Prix rækkerne offentliggøres her på siden torsdag den 4. januar.

Navnene på de 8 spillere, der seedes direkte til 1/8 finalerne i Herre Grand Prix rækken, kan ses i programmet tirsdag den 2. februar.

Hvis du har spørgsmål, eller hvis du mener, at der er fejl i programmet eller deltagerlisterne, så kontakt venligst stævneledelsen på: staevne@btk61.dk eller 22 15 19 39 hurtigst muligt.

På gensyn i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, vi glæder os meget til at se jer allesammen!!

programroskildegp2016 forside

Serie 2-holdet fik hedeslag i Taastrup

WP 20160127 19 18 02 Pro

Efter den seneste udekamp, i Fårevejle, hvor varmen var røget, fik klubbens vigtigste hold i høj grad varmen i onsdagens udekamp imod TIK Taastrup.

Den manglende varme i Fårevejle, blev der kompenseret for i Taastrup, hvor man i stedet stod og spejdede efter palmer. Måske, det var årsagen til den noget ufokuseret indsats, der blev leveret i dag. Fra 75 % af holdet var det i hvert fald ikke imponerende.

Til kampen var den stærke førstemand, Nikolaj, med igen, efter to afbud. Derudover var det Rasmus, Jonas og Patrick, der skulle forsøge at forsvare førstepladsen i rækken.

WP 20160127 19 18 02 Pro

Nikolaj ramte ikke dagen i dag, men selv en legende kan have en dårlig dag

Allerede i første runde var der tegn på, at holdet ikke havde ramt dagen. Som den eneste vandt Jonas sin kamp, mens Nikolaj måtte lide et yderst sjældent 3-0-nederlag. Det blev også til nederlag til Rasmus og holdkaptajnen. Nede 3-1 efter første runde.

I anden runde blev det til endnu et nederlag til Nikolaj. Det er længe siden, han sidst har tabt to gange i samme holdkamp. Holdkaptajnen, Patrick, tabte også – det er ikke en ligeså sjælden begivenhed. Jonas tog dog endnu en sejr, og Rasmus vandt også sin kamp. Så med 5-3 var klubbens vigtigste hold stadig inde i kampen.

WP 20160127 21 21 05 Pro

Med 3 sejre var Jonas en klokkeklar man of the match

Doublerne blev delt, da Rasmus og Nikolaj, mens Jonas og Patrick tabte. Begge doubler røg i 5. sæt. I sidste runde blev det desværre til to sejre hver. Jonas vandt sin tredje kamp, mens Nikolaj også kom på tavlen. Desværre var det ikke nok til at få point, og med et 8-6-nederlag mistede klubbens vigtigste hold et vigtigt skridt i topstriden. De kan dog stadig selv afgøre det.

Varmen skal ikke være en undskyldning for nederlaget. Roskilde mødte bare et velspillende Taastrup-hold, der var bedre på dagen.

Dagens man of the match er, med uhyre stor margin, Jonas, der vandt alle tre singler i dag.

Da det var en flyttet kamp, er næste kamp stadig lokalopgøret i Lejre på tirsdag, kl. 19.15.

Junior Østserien fortsætter den gode stime…….

DSC 0274

I dag spillede de tre drenge i de orange trøjer mod København. I dag var det Jonas Hviid Rasmussen, Nikolaj Brandenborg og Casper Nicolajsen, der repræsenterede Roskildes Junior Østerserie hold.

Dagens kamp var imod København, som stillede op med Anton Lund, Albert Borg Harrild og Emil Broberg. Der var også holdkamp i går, men da København ikke kunne den officielle dato, blev kampen rykket til i dag, d. 24-01.

Åbningskampen blev spillet imellem Anton Lund og Casper Nicolajsen. Anton Lund kom godt for start, og Casper kom ikke rigtigt i gang med sit spil, så derfor medførte den første kamp med en sejr til København på 3-0. Kampen, som blev spillet på bordet ved siden af, bestod af Albert Harrild og Nikolaj Brandenborg. De to drenge røg ud i fjerde sæt, og Nikolaj fik kamp til stregen, men hentede sejren hjem 3-1. Den sidste kamp i første runde var imellem Jonas Hviid Rasmussen og Emil Broberg. Jonas kom bagud 0-1 i første sæt, men kom stærkt tilbage og vandt 3-1. 2-1 til Roskilde efter første spillerunde.

DSC 0274

Igen startede Casper ud med at spille, og denne gang fik Albert æren af at møde Casper. Igen var Casper lidt sløv i betrækket, og det endte med at Albert hev en sikker 3-0 sejr hjem, hvor Casper ellers kom godt igen i tredje sæt, men det var ikke nok. Jonas viste godt spil i hans anden kamp, og vandt 3-0 over Anton. I Brandenborgs anden kamp mødte han Emil. Brandenborg spillede godt og vandt også sikkert 3-0. 4-2 til Roskilde.

DSC 0275

I doublen sad Casper over, og Nikolaj og Jonas skulle spille imod Emil og Anton. Det gik desværre ikke som håbet, da Emil og Anton vinder 11-5 i femte sæt. 4-3 til Roskilde efter doublen. På grund af den tabte double var vi tvunget til at vinde to singler mere, hvis en sejr skulle hjem.

DSC 0278

I sidste spillerunde startede Jonas ud imod Albert. De kom ud i fjerde sæt,men heldigvis hev Jonas sejren hjem med en masse gode baghåndsåbninger. Casper skulle møde Emil i hans sidste kamp. De to første sæt var sløvt og upræcist, men i tredje sæt var det som om at Casper blev vågen. Det var desværre lidt for sent, da det var dagens sidste sæt, eftersom Emil vandt tredje sæt. Inden den sidste kamp blev spillet, stod det 5-4 til Roskilde. Den sidste kamp var vigtig, og det var Nikolaj, der skulle op imod Anton. Nikolaj endte med at vinde kampen 3-1, og sørgede for, at Roskilde fik 2 i stedet for 1 point hjem, efter dagens kamp meden 6-4 sejr til Roskilde.

DSC 0283

Vi ligger stadig på en førsteplads i rækken og har med dagens sejr lagt afstand til vores nærmeste konkurrenter København, og det håber vi, at vi bliver ved med. Der er lang tid til næste kamp, da den først skal spilles 20. marts. Vi vender tilbage! Fortsæt en forhåbentlig god dag!

Casper

Junior Østserien vinder stort… selv efter juleferien

DSC 0261

I dag skulle første kamp for Junior Østserien spilles efter juleferien, og det gik særdeles godt. Holdet skulle spille mod Slagelse og Sorø, og der var vigtige point at hente.

Holdet i dag bestod af Jonas og Casper, men eftersom vi sidste gang havde Serie 2-legenden, Nikolaj med mod Ejby og Hvidovre, var det tid til at få den anden legende, Rasmus Plaep med.

Første kamp var mod Slagelse, der startede klokken 10. Slagelses spillere bestod af Carsten Lundholt, Thorbjørn Frederichsen og Hjalte Mikkelsen. I første runde af holdkampen spillede Jonas mod Carsten Lundholt og vandt en sikker sejr på 3-0. Samtidig spillede Rasmus mod Thorbjørn, men der var ikke meget Thorbjørn kunne gøre overfor en “legende“, der også vandt 3-0. Derefter skulle Casper spille mod Hjalte. Sidste gang vandt Hjalte i femte sæt over Casper, så der var meget for Casper at kæmpe for. De kom ud i en tæt kamp, men til sidst vandt Casper 3-2 efter en lang kamp.

DSC 0261

Imens Casper spillede skulle Rasmus op imod Carsten, hvor Rasmus igen vandt sikkert 3-0. I de sidste to kampe inden doublen skulle Jonas mod Hjalte, der vandt 3-0 over Slagelse-spilleren. Imens spillede Casper mod Thorbjørn, hvor Casper endnu engang skulle ud i en 5-sætter, men heldigvis holdt Casper hovedet koldt og vandt. 6-0 til Roskilde inden doublen.

DSC 0262

I dagens anledning, da vi havde Rasmus med, skulle han og Jonas spille sammen, og man må sige at de stod godt til hinanden, da de vandt overbevisende 3-0 over Carsten og Hjalte. I sidste runde spillede Rasmus mod Hjalte, der måtte lide dagens tredje nederlag.

På det andet bord skulle Casper spille mod Carsten, der sidste gang rendte med en 3-0 sejr. Men det var ikke tilfældet i dag, da Casper fik godt gang i sit spil og vandt 3-1. i den sidste kamp mod Slagelse spillede Jonas mod Thorbjørn, og det blev til endnu en sejr for Jonas. Holdet vandt dermed 10-0 over rækkens bundhold, det betød 2 gode point til den samlede stilling.

Senere på dagen skulle Roskilde-drengene spille mod Sorø, der stillede med Anders Muldbjerg, Jonas Hedemand og Jeppe Hasselbalch. De havde dog en fjerde spiller med, nemlig Faris Sabir, der skiftevis spillede mod de forskellige hold.

I første kryds spillede Rasmus mod Jeppe og den vandt Rasmus 3-0. Imens skulle Jonas spille mod Sorø`s topspiller Anders, der gav Jonas kamp til stregen sidste gang, men Jonas viste ingen nåde og vandt 3-0 efter super spil! Bagefter var kampen mellem Casper og Jonas fra Sorø. Desværre tabte Casper i en tæt kamp 3-0 efter usikkert spil, øv!

DSC 0264

I næste kryds skulle Jonas spille mod Jeppe, der spillede okay, men Jonas rendte med en 3-0 sejr. Samtidig med Jonas` kamp spillede Rasmus mod Jonas. Det blev til lidt af en gyser, da Rasmus var lige ved at komme i 5. sæt med Jonas, der til sidst måtte se sig slået af “legenden“. I sidste kamp inden doublen skulle Casper op mod Anders, der sidste kamp slog Casper overbevisende. Men denne gang fik Casper vendt det lidt negative humør fra første kamp til at spille virkelig godt, der resulterede i at Casper vandt 3-1 over topspilleren fra det andet hold. Godt spillet, Casper!

I doublen fortsatte Rasmus og Jonas med at spille sammen. Det var nok et meget godt valg, da de skulle op imod Faris og Jeppe. Roskilde-drengene spillede ganske fint ligesom tidligere på dagen. Og igen hev i de en 3-0 sejr hjem til holdet.

DSC 0266

Det stod nu 6-1 inden sidste kryds, og Jonas skulle nu spille mod Jonas fra det andet hold, der var en gammel bekendt i bordtennisverden for Roskilde-Jonas. Det blev dog heldigvis til en sikker 3-0 sejr til Jonas fra Roskilde. I Caspers sidste kamp skulle han spille mod Jeppe, det blev dog ikke det store problem, siden Casper fortsatte sit gode spil fra kampen mod Anders. Det blev til en 3-0 sejr til Casper. 8-1 til Roskilde og dagens sidste kamp skulle spilles.

Dagens sidste kamp blev selvfølgelig mellem Rasmus og Anders. For 2 uger siden spillede Rasmus mod Anders til 2-mandhold stævnet i Allerød, hvor Rasmus tabte 3-0. Efter et par gode råd fra Jonas gik Rasmus til bordet og vandt klart kampen 3-0 over Anders, der fortsat var tydeligt frustreret over kampen mellem ham og Casper. Så det blev til en god revanche til Rasmus og en 9-1 sejr til Roskilde-drengene, der fortsat holder førstepladsen i rækken.

Tak til den gode opbakning fra forældre og andre spillere, det var en god dag. Næste kamp for drengene er allerede søndag d. 24. januar mod København, der ligger nr. 2 efter Roskilde. Alle er velkomne til at komme og støtte, ellers vil jeg bare ønske jer alle en fortsat god weekend 🙂

Jonas Hviid Rasmussen

Jonas på toppen, da førstepladsen blev konsolideret

Romeoxx

Greve var på besøg i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena, da klubbens vigtigste hold skulle forsøge at bevare forspringet ned til andenpladsen i rækken.

I sidste uge var Greve en stor hjælp, da de slog Roskildes største rivaler, så på trods af status som bundprop i rækken, var det et hold, der skulle passes på.

I efterårets kamp i Greve, blev det til en 12-2-sejr, hvor holdkaptajnen, som den eneste, smed kampe. Til dagens kamp, var der genvalg til alle fra kampen i Fårevejle i torsdags. Derfor var Romeo endnu engang med på bekostning af Nikolaj, der, denne gang, mente, han var blevet syg. Heldigvis var Romeo (nogenlunde) på toppen – i hvert fald resultatmæssigt.

Romeoxx

Romeo var ikke helt på toppen i dag, men vandt alligevel alle sine kampe – to af dem, i femte sæt

I første runde blev det til sejre til både Jonas, Romeo og Rasmus, mens Patrick tabte sin kamp. Skulle historien fra sidst gentage sig?

I anden runde kom holdkaptajnen også på tavlen, ligesom resten af holdet også gjorde deres arbejde, og vandt deres kampe. 7-1 inden doublerne. Doublerne blev fordelt ligesom i Fårevejle – denne gang måtte Rasmus og Patrick dog gå fra bordet uden sejr. Holbæk-doublen, med Romeo og Jonas, vandt sikkert 3-0. 8-2, og sejren var i hus. Og endnu engang har Patrick været involveret i alle de tabte kampe. Han kan dog dele den ene med Rasmus.

De sidste fire kampe gav alle Roskilde-sejre, og dermed blev det samlet resultat 12-2 – nøjagtig ligesom sidst. Dog var kaptajnen ikke alene om alle nederlagene denne gang. Endnu et tegn på formfremgang.

Dagens store skuffelse var aflysningen af serie 1-kampen. Serie 2-kaptajnen havde glædet sig til at vise sin Rooney-trøje frem for sin bror. Det er nærliggende at tro, han har haft en finger med i den aflysning.

Jonasxx

Dagens man of the match, Jonas, der kun afgav et enkelt sæt hele kampen

Dagens man of the match bliver Jonas, der vandt alle singler, plus doublen. Desuden var han kun et enkelt sæt fra at lave en Omvendt Max.

Næste kamp er et rent lokalderby, hvor holdet skal en tur til Lejre. Det bliver dog uden holdkaptajnen, da han er arbejdsramt. Forhåbentlig øger det chancerne for revanche fra 7-7-kampen i efteråret. Kampen spilles tirsdag d. 2. februar.

Brandvarme Roskilde-drenge – på trods af iskold hal

Opvarmning

Torsdag aften var Serie 2-holdet på tur til Fårevejle, hvor de skulle revanchere det store nederlag fra sidste sæson, der også forhindrede oprykningen til serie 1.

Det skulle blive en kold fornøjelse. Fyret i hallen var røget, men heldigvis var det næsten ikke engang frostvejr udenfor.

Karlslunde, den største rival om rækkens førsteplads, tabte i går, så en sejr ville sende klubbens vigtigste hold alene i front i rækken. Til aftenens kamp havde holdets klare førstemand, Nikolaj, meldt afbud – han mente åbenbart, at en gallafest på skolen var vigtigere end at spille for klubbens vigtigste hold. Dog kunne Romeo træde til, og som sædvanlig var han en fremragende reserve. Resten af holdet bestod af Rasmus, Jonas og Patrick.

Op til kampen havde den skadet (er han nogensinde ikke det?) Lars-Emil sponseret kørsel. Et fint tiltag, da holdet ikke har hørt fra en ellers lovende trøjesponsor. Vi venter stadig…

Opvarmning

Hallen var så kold, at selv holdkaptajnen var nødt til at deltage i opvarmningen

Efter Karlslundes nederlag var Roskilde topmotiveret fra start, og afgav kun to sæt i de første 4 kampe. Anden runde gav lidt mere besvær, da Jonas tabte sin kamp, mens Patrick måtte ud i 5 sæt, før sejren var hjemme. Både Romeo og Rasmus vandt dog sikkert, hvilket gav en 7-1-føring inden doublerne.

Nikolajs afbud betød, at han og Rasmus’ sejrsvante double var blevet skilt ad, og i stedet måtte Rasmus spille med Patrick, mens Romeo og Jonas udgjorde en ren Holbæk-double. Den vandt de 3-1, mens Rasmus og Patrick, efter rigtig mange matchbolde, og svinere på de rette tidspunkter, kunne trække sig som vindere efter en 17-15-sejr i 5. sæt. 9-1-føring og sejren og førstepladsen var sikret.

I sidste runde tabte Patrick en enkelt kamp, mens de resterende vandt. Samlet blev det en 12-2-sejr til klubbens vigtigste hold.

Dagens men of the match er Rasmus og Romeo, der alle gik ubesejret igennem holdkampen. Stærkt gået!

Rasmus

En fuldt fokuseret Rasmus, der også blev en delt man of the match

Næste kamp er allerede på mandag kl. 19.00, hvor Greve kommer på besøg i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena. Med førstepladsen og oprykning indenfor rækkevidde, forventes tilskuertallet kun at stige op imod sæsonafgørelsen.

Nyt år, ny holdkaptajn?

1000659 1639321262987575 906606034531410154 n

Til aftenens kamp bestod holdet af Nikolaj, Rasmus, Jonas og Patrick. Ligesom resten af sæsonen, var et af de store spørgsmål, om holdkaptajnen var ved at genfinde formen, og det kan ligeså godt siges med det samme; det var en forvandlet holdkaptajn, der var mødt op i det nye år.

I første runde var der sejre hele vejen rundt, og hjemmeholdet kom hurtigt foran 4-0. I anden runde var der 3-0-sejre til både Rasmus, Nikolaj og Patrick, mens Jonas måtte ud i 5 sæt, hvor det desværre blev et meget tæt nederlag. 7-1 var stillingen, og det første point var dermed allerede sikret inden doublerne.

1000659 1639321262987575 906606034531410154 n

Rasmus var i topform efter juleferien og gjorde rent bord, med sejre i doublen og alle tre singler

Som sædvanlig, vandt Rasmus og Nikolaj deres double, dog skulle de helt ud i 5 sæt, hvor de hev den hjem med 16-14. Lettere gik det for Jonas og Patrick, der vandt 3-1. 9-1 inden de afsluttende kampe, og de to point, og en god start på 2016, var sikret.

I sidste runde var det som om, der blev lagt en dæmper på intensiteten, fra hjemmeholdet. Rasmus og Nikolaj vandt deres kampe, og kan dermed gå fra kampen som ubesejret. Desværre blev det til nederlag til Jonas og Patrick. Holdkaptajnen fik ellers kæmpet sig tilbage til 2-2, efter at have været nede 2-0 – desværre forgæves.

Det store spørgsmål, kampen efterlader, er, om det i virkeligheden bare var snaps, holdkaptajnen manglede?

10603463 1639321176320917 1415565401369516207 n

Nikolaj lavede en lille omvendt Max, og blev fortjent man of the match

Dagens man of the match er Nikolaj, der lavede en lille omvendt Max. Alle singler blev vundet uden sættab. Det må være al den træning henover julen…

Næste kamp er torsdag d. 14. januar, på udebane i Fårevejle.

Det der med maden og sådan, er det ikke lidt overdrevet?

I starten af november var klubbens medlemmer, forældre og trænere inviteret til Team Danmarks KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING ‒ og til jer, der ikke nåede at få fornøjelsen, kan jeg kun sige, at I skal skynde jer af sted og deltage næste gang!

Undertegnede var måske lidt kloge-Åge-skeptisk til at starte med, for hvor svært kan det være, det der med maden og sådan? Efter et par gode timers selskab med Inger Bols, som er klinisk diætist hos Team Danmark, og en masse skønne klubkammerater og andre sportsfolk fra Roskilde, tog jeg både eftertænksom og begejstret derfra.

Egentlig havde vi aftalt i klubben, at jeg skulle skrive lidt om foredraget ugen efter, men jeg tænkte, at det måske var bedre at se, om de ting, jeg havde bidt mærke i, virkede på lidt længere sigt – og om det virkelig batter noget. Og det gør det altså! Jeg fik fx øjnene op for, at jeg slet ikke fik nok kulhydrater til daglig i forhold til mit aktivitetsniveau, og mit gæt er, at det gælder rigtigt mange spillere. Vi kan måske nok lige akkurat gennemføre den daglige træning og vores kampe, men mangler det sidste overskud, som hjælper vores krop og gør det skideskægt at dyrke vores sport.

Vidste du for eksempel, at du bør spise senest 1 time efter træning for at restituere optimalt? At du kan køre maks. 1,5 time på dine kulhydratreserver? At du ikke behøver at drikke energidrikke til træning, men at din krop har størst effekt af Rynkeby-saft med dobbelt så meget vand i som anført på kartonen? At du har brug for 3 hovedmåltider, 3-4 mellemmåltider og 1-2 restitutionsmåltider, hvis du dyrker vildt meget sport? At du kan beregne dit energibehov lige her http://www.teamdanmark.dk/Eksperter/Sportsernaering/Calculator-page.aspx?

Der er utrolig meget viden at hente på dette kursus, og du vil sikkert bide mærke i ting, som jeg ikke bed mærke i, men summa summarum er, at jeg er overbevist om, at alle ‒spillere, forældre, trænere ‒ vil kunne hente inspiration og måske lige præcis den info, der vil kunne gøre den helt store forskel for den enkelte, så jeg opfordrer alle til at deltage, næste gang vi får chancen.

Man behøver ikke at have en klæbehjerne for at deltage, for man bliver udstyret med et print af alle slides og bogen Kost og elitesport – Basal sportsernæring.

Er du blevet lidt nysgerrig allerede, så hop ind på http://www.teamdanmark.dk/Eksperter/Sportsernaering.aspx og læs mere! Og kom med på kurset næste gang ‒ vi skal nok skrive her, hvornår det afholdes!

Marielle