Østserieholdet i en flot udebane kamp i Tølløse

Abdi

Det var Abdi, Anton, Henkov og Jeppe der skulle sørge for Østseriens første sejr. Det skulle dog ikke blive nemt.

Tølløse havde taget Klaus Hansen, Lars Sørensen, Lasse Kessler og Sebastian Nielsen med til dagens kamp.

Der blev lagt ud med Jeppe mod Klaus og Henkov mod Lars. Jeppe kæmper sig fra 6-10 og 0-2 ud i 5. afgørende sæt, men må se sig besejret i aftnes første kamp. Henkov taber desværre også i sidste afgørende sæt. 2-0 til Tølløse.

De næste to kampe stod mellem Anton og Lasse og så Abdi og Sebastian. Lasse overrasker meget og slår Anton 3-0 med en teknik, der ikke er set før…. Abdi står for aftnes første sejr, da han sikkert slår Sebastian 3-0. 3-1 til Tølløse.

Så bytter Jeppe og Henkov modstandere så det hedder Jeppe/Lars og Henkov/Klaus. Begge kampe bliver vundet af Tølløse som bringer sig foran 5-1.

Det begynder at ligne et nederlag, men det laver Anton og Abdi om på, da de begge vinder deres kampe. Anton 3-1 mod Sebastian og en meget velspillende Abdi mod Lasse. 5-3 til Tølløse.

Så skulle doublerne spilles. Jeppe/Anton mod Lars/Sebastian og Abdi/Henkov mod Klaus/Lasse. Jeppe og Anton fortsatte den imponerende form (5 doublesejre ud af 5 mulige) og snupper en vigtig sejr. Abdi og Henkov må dog se sig besejret 3-1. De fire sidste kamp skulle altså vindes for at få de to point. 6-4 Tølløse.

Det var dog her det unge Østseriehold viste de ikke kom for bare at spille uafgjort. Henkov laver et vanvittig flot comeback da han går fra bl.a. 0-2 og 1-2 / 1-6 til en sejr med mindst mulig margin i femte sæt mod Lasse. Abdi er tæt på at smide en 2-0 føring, men kæmper sig flot til endnu en 5-sætssejr. Anton og Jeppe gør arbejdet færdigt og de vinder begge deres kampe 3-1.

Roskilde vinder derfor 8-6 efter 4 fantastisk flotte præstationer i de sidste kamp og snupper dermed sæsonens første sejr.

Abdi

Man of the match må gå til en særdeles velspillende Abdi, som fik 3 singlesejre og viste stort overskud og god moral hele vejen igennem.

Erfaringen svigtede, men Romeo sikrede et enkelt point mod Slagelse

Der var dømt topkamp torsdag aften, da serie 2-holdet skulle på en sen udebanetur til Slagelse.

Slagelse havde inden kampen maksimumpoint, men lå kun nr. 3 pga. færre spillet kampe end de øvrige hold. Mens Roskilde lå nr. 2 på dårligere kampscore. Der var afbud fra Nikolaj, med en undskyldning om, at han skulle spille teater på skolen. Han skulle nødigt gå i Mettes fodspor angående de tvivlsomme prioriteringer. Nikolaj blev erstattet med Romeo, mens resten af holdet bestod af Rasmus, Lars og Patrick.

Romeo, Lars og Patrick åbnede alle med 3-0-sejre, mens det blev et tæt 3-1-nederlag til Rasmus. God start på kampen, men det skulle senere vise sig, at det næppe skyldtes spillemæssig overlegenhed, men nærmere, at Roskilde-spillerne mødte spillere, der lå godt til dem.

I anden runde taber Lars i 5. sæt, mens Patrick taber 3-1. Til gengæld vinder Rasmus 12-10 i 5. sæt, mens Romeo vinder 19-17 i 5. sæt. Begge overlevede adskillige matchbolde. Fremragende psyke fra de to unge. 5-3 til Roskilde inden doublerne.

Doublerne blev delt med en 3-0-sejr til Rasmus/Romeo, mens Patrick/Lars tabte med samme cifre. Dermed havde Roskilde en 6-4-føring inden sidste runde.

Sidste runde bød desværre på nederlag til Rasmus, Lars og Patrick, mens Romeo hentede endnu en sikker 3-0-sejr, og sikrede dermed 7-7 og et enkelt point med fra en svær udekamp.

romeo

Dagens man of the match kan ikke være andre end Romeo. Han kommer ind som reserve og gør rent bord med sejre i alle singler samt i doublen.

Næste kamp er først mandag d. 24. november imod Jyderup på hjemmebanen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Der er kampstart kl. 19.00. Husk som sædvanlig at komme i god tid, hvis du vil være sikker på en plads blandt tilskuerne.

Vores 1. hold solidt på 1. pladsen

CHL - 21 November plakat

Stigadivisionsholdet har sat sig på 1. pladsen i grundspillet i Stigadivisionen.

Halvvejs i turneringen efter 7 kampe, der alle er vundet er der 7 point ned til nummer 2 Virum.

Vi har i sidste weekend spillet med Amager som blev slået med 5-0, Allan, Finn og Andreas Dilling spillede der, og Næstved som blev slået 4-1, Allan, Finn og Claus spillede den kamp. Det var Allan der tabte en enkelt kamp der.
Så har vi i lørdags spillet den første kamp i 2. halvdel, hvor vi for første gang var bagud. Allan lagde ud mod Morten Hyrup, førte med 2-0 i sæt og havde ikke  mindre end 5 matchbolde i 3. sæt, men Morten ville det anderledes. Kæmpede sig tilbage vandt 3. 4. og 5. sæt.

Så var det Claus mod Andy Perreira, Claus havde også godt styr på den kamp. 2-1 i sæt og 6-4 i 4.sæt, men Andy ville ikke lægge sig. Han kæmpede sig tilbage og vandt 4. og 5. sæt.

Nede 0-2, også var det Finn mod Ruben, der var ikke meget at gøre for Ruben, en sikker 3-0 sejr til Finn.

Så skulle Allan og Claus forsøge at rette op på stillingen, Allan startede med Andy og efter en lidt tøvende start fik han styr på spillet og vandt 3-2.

2-2 og Claus skulle forsøge at gøre arbejdet færdigt, så Roskilde kunne forblive ubesejret. Claus vandt den kamp med 3-1 og dermed endte holdkampen med en sejr på 3-2 til Roskilde.

Se stillingen her: http://bordtennisportalen.dk/.

Vi har brugt følgende spillere på holdet, Zhai Yujia, Finn Tugwell, Claus Nielsen, Allan Bentsen, Patrick Stobberup og Andreas Dilling.

Næste hjemmekamp er i Champions League, vi SES der

CHL - 21 November plakat

Sikker sejr til Serie 2-holdet

Fårevejle var mandag aften på besøg i Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Hjemmeholdet stillede med samme hold som i torsdag – hvilket vil sige, at Lars afsonede sin sidste dag af sine to tvungne udtagelser efter batkastet imod AIF.

Udover Lars bestod holdet af Nikolaj, Rasmus og Patrick. Det er værd at bemærke, at det er 3. kampe i træk, at de samme fire spillere er med. Uden at have statistik på det, tør jeg dog godt påstå, at det må være ny rekord på holdet.

Nikolaj taber sin første kamp efter 3 tætte sæt, mens det bliver til en 3-1-sejr til Lars. Både Rasmus og Patrick vinder 3-0.

I anden runde bliver det til en 3-1-sejr til Nikolaj, mens Lars endnu engang taber til en knopspiller. Her skal det noteres, at battet sad solidt fast i hans hånd under hele kampen. Ros til Andro for at have produceret et meget vedholdende bat. Endnu engang bliver det til 3-0-sejre til både Rasmus og Patrick. Dermed var det en 6-2-føring inden doublerne, og det tegnede godt.

Doublerne blev delt, så Rasmus/Nikolaj fik et nederlag, mens det blev til sejr til Lars/Patrick, og med 7-3 var minimum det ene point sikret.

I sidste runde blev det til 3×3-0 til Nikolaj, Rasmus og Lars, mens Patrick måtte ud i 5 sæt for at hive sejren hjem. Samlet bliver det til en sikker 11-3-sejr efter flot spil fra alle mand.

Det bemærkes, at Rasmus præsterede en uofficiel omvendt Max ved at klare alle tre singler uden sættab. Nederlaget i doublerne gør desværre, at det ikke blev til en officiel.

Dagens Man of the match må gå til holdlederen, der hev sejre i alle 3 singler + doublen.

Næste kamp er torsdag d. 6. november i Slagelse.

Doublerne kostede i Skensved

WP 20141023 001

Torsdag aften var Serie 2-holdet på tur til Skensved til en svær udekamp. Til aftenens kamp var holdet identisk med det i den foregående kamp mod AIF.

Det betød bl.a. at Lars afsonede første kamp i 2 kampes tvungne udtagelse, som var straffen for hans batkast i sidste kamp. Derudover bestod holdet af Rasmus, Nikolaj og Patrick.

Første runde gav tætte nederlag til Rasmus og Nikolaj, mens Lars vandt sikkert 3-0, og Patrick i en tæt 5-sætter. Derefter blev det til nederlag til Rasmus og Lars, mens Nikolaj og Patrick begge vandt i 5 sæt. Patrick vendte 0-2 til en 3-2-sejr, som sørgede for, at stillingen var 4-4 inden doublerne.

WP 20141023 001 Rasmus Plaep i aktion i dagens anden kamp

Holdets skarphed i 5. sæt varede dog ikke til doublerne. Her blev det til 11-9-nederlag i begge kampe, og de manglende marginaler betød altså, at stillingen var 6-4 til Skensved, og situationen så svær ud inden de resterende fire kampe.

De sidste kampe gav sejre til Nikolaj og Rasmus. Desværre blev det til nederlag for Lars og Patrick, hvilket betød et samlet nederlag på 8-6. Manglende skarphed i de afgørende øjeblikke i doublen kostede desværre sejren.

IMG 1899 Holdlederen i forsøg på at hente et point med hjem til Roskilde – desværre uden succes

Dagens man of the match bliver delt mellem Nikolaj og Patrick, der begge vinder 2 ud af 3 singler.

Næste kamp er allerede på mandag i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor Fårevejle kommer på besøg kl. 19. Der forventes selvfølgelig stort tilskuerfremmøde, så husk at komme i god tid, hvis du vil være sikker på siddepladser. Elitedivisionen spiller samtidig, så der er allerede reserveret pladser til dem, så de kan få lidt inspiration mellem kampene.

Weekenden byder på masser af divisionskampe i Roskilde

26 Okt Poster - Amager

Lørdag den 25. oktober kl. 13.00 spiller både 1. divsions og Drenge divisionsholdene i Roskilde kongres og Idrætscenter.

1. division møder Hvidovre, hvor de skal forsvare deres 1. plads i  rækken.

Drengene spiller samtidigt mod Bornholms BTK, hvor de skal forsøge at vinde deres første kamp.

Søndag og Mandag er det så Stigadivisionsholdet der skal spille to hjemmekampe.

Søndag møder de Amager, som har gjordt det godt i deres første sæson i Stigadivisionen og mandag aften er det så Kvik Næstved der kommer på besøg.

Kom gerne forbi i løbet af weekenden og støt op om klubbens hold.

26 Okt Poster - Amager

27 Okt Poster - Kvik Nstved

Bordtennislejr i efterårsferien

IMG 4144

I efterårsferien gennemførte vi et 2-dages “Sjov ferie”-arrangement for skolebørn i Roskilde kommune.

Kristian, Lucas, Peter, Tobias, Samuel, Sylvester og Sebastian (med hjælpetræner Nikolaj i midten) fik prøvet opvarmning med balanceøvelser, træningsøvelser, kongebord, præcisionsspil, rundt om bordet (også i særlig udgave) og kampen mod bordtennisrobotten, og der blev også plads til at få afprøvet fodboldfærdighederne.

IMG 4144

En masse energi og dejligt humør var i spil.

Serie 3 fortsætter de gode takter

mml

Også årets anden kamp blev vundet … og denne gang blev det til 7-3 på udebane over TIK Taastrup.

Holdopstillingen var den samme, så det var alene en ukoncentreret indsat i doublen, der gjorde, at der ikke kunne skrives: ”se referatet fra sidst”, men igen:

  • 3 sejre til holdleder Dan
  • 3 sejre til Morten og
  • 1 sejr til Finn

En mild henvendelse efter sidste referat har betydet en historisk gennemgang af en unavngiven spillers resultater også fra sidste år.

Resultatet af denne undersøgelse viser, at den unavngivne spiller (Morten) nu er oppe på at have vundet alle sine singler i seneste 4 kampe. Det er cirka 3 kampe fra at kunne kaldes for en stime. Den unavngivne spiller vil i øvrigt gerne have dette print af toplisten med i referatet:

mml

Man of the Match må siges at være Morten, da han begik en ”omvendt Max” … med 3-0 i alle tre singlekampe.

Tre Champions League kampe spillet

Vi har mødt alle vores tre modstandere en gang, det er måske gået som forventet. Alle tre kampe er blevet tabt 0-3, dog har vi været tæt på i nogle af dem.

Sidste års vindere Pontoise, den første er beskrevet tidligere. https://roskildebordtennis.dk/7-news/340-championsleague20141

Første hjemmekamp mod de formodede svageste, Olimpia fra Polen blev også tabt 0-3, i den kamp var Allan ikke langt fra at overraske i den første kamp, da han førte 2-1 mod Wang. Det blev ved lige ved og næsten og Claus og Finn var på dagen oppe mod bedre modstandere.

Den 3. kamp, udebane mod de “Russiskev Bjørne” Orenburg, med Dimitrij OVTCHAROV, Vladimir SAMSONOV, Alexey SMIRNOV. Det blev også en hård omgang. Claus kæmpede mod overmagten Ovtcharov, spillede en god kamp og var med i alle tre sæt, men tabte 8-11, 8-11, og 8-11.

Finn vandt sæt mod Samsonov, men var ikke rigtigt med i de tre andre, så 1-3.

Allan havde chancen med Smirnov, efter to gange at have været foran 1-0 og 2-1, blev det 2-2. Med en 7-3 føring i 5. sæt så det godt ud, men han kunne desværre ikke få de sidste point, så det endte med 9-11 og dermed et 2-3 nederlag.

Alle tre kampe kan ses her, plus lidt russisk underholdning i pausen:

Finn´s kamp: http://www.youtube.com/watch?v=tXa_R3xh6bc

Allans kamp: http://www.youtube.com/watch?v=w3I2jwPj4yk

Claus’ kamp: http://youtu.be/fwhEVCfMzl4

Russia singer: https://www.youtube.com/watch?v=SiOthzv3NgM&feature=youtu.be

Vi har kæmpet i alle kampe, men vi må erkende at uden Maze så har det været svært at få det nødvendige pres på modstanderne. Vi spiller jo tre kampe mere, 2 hjemme og en udekamp, hvor vi giver alt for at få et lidt bedre resultat.

  • 21. november mod Pontise i Roskilde
  • 28. november mod Olimpia i Polen
  • 5. december mod Orenburg i Roskilde

Er der nogen, der har optaget “Kender du Typen”???

Klubbens vigtigste hold; serie 2-holdet var her til aften i aktion i sæsonens første hjemmekamp.

Holdets status som klubbens vigtigste hold, blev i øvrigt understreget af, at Elitedivisionsholdet spillede hjemmekamp på samme tid, men til trods for de hårde odds, var der langt større tilskueropbakning til Serie 2-holdet.

 Tilskueropbakningen var betydeligt større end til Elitedivisionsholdet i hal A. Og dette er kun en lille del af den enorme opbakning.

Aftenens modstandere var AIF, og til kampen havde holdlederen udtaget følgende spillere: Brandenborg, Plaep, Lars og Patrick. Der var afbud fra Mette, men det viste sig, at Lars var en fuldgod erstatning – i hvert fald temperamentsmæssig.

I første runde blev det til sejre til Nikolaj og Patrick på hhv. 3-0 og 3-2 (efter 0-2). Rasmus taber 3-0, mens Lars, der havde ofret dagens afsnit af “Kender du Typen?” for at deltage i kampen. Det blev i det hele taget en aften, der krævede store ofringer for Lars.

I anden runde blev det til nederlag til Nikolaj, mens både Rasmus, Lars og Patrick vandt deres kampe. 5-3 inden doublerne. Doublerne blev fordelt med én til hver – Rasmus/Nikolaj tabte 11-9 i 5., mens Lars og Patrick vandt 3-1. 6-4 til hjemmeholdet før sidste runde.

I sidste runde kom dagens dramatiske højdepunkt. Midt i 3. sæt, i en tæt kamp, ‘tabte’ Lars sit bat, så det gik i to stykker (se billedet længere nede), og måtte derfor se resten af kampen fra sidelinjen. Heldigvis sikrede Nikolaj og Rasmus med en sejr hver, sejren i holdkampen. Og så betød det ikke noget, at Patrick tabte sin sidste kamp. Samlet blev det til en 8-6-sejr til Roskilde.

WP 20141006 004 Kampen blev en dyr affære for Lars. Udover at måtte undvære et vigtigt fjernsynsprogram, kostede det også 450 kr. i licens og et nyt bat. Straffen for hans opførsel bliver desuden, at han på forhånd er udtaget til næste kamp, og dermed er tvunget til at købe nyt bat inden (helst med lim på håndtaget).

Dagens man of the match: Med det imponerende batkast (undskyld – battab) er det svært at komme uden om Lars til den kåring. Det store spørgsmål er så, om det hele skyldes frustrationerne over at misse “Kender du Typen?”

Næste kamp er en udekamp i Skensved d. 23. oktober kl. 19.30. Da det er på udebane, forventes der ikke ligeså massive tilskuertal, men kom gerne i god tid alligevel.