Serie 2-holdet godt fra land i håndklæde-gate

WP 20141002 002

Så kom sæsonen endelig i gang for alvor i Roskilde Bordtennis: Serie 2-holdet sæsonåbnede på udebane i Ejby.

Kampen vil især huskes for holdlederens forsvunde håndklæde – der dog heldigvis ikke blev afgørende for resultatet.

Roskilde stillede op med et ungt hold, der bestod af debutanten Jonas, juniordivisionsspillerne Rasmus og Nikolaj samt holdleder Patrick.

I første runde blev det til sejre til Rasmus og Patrick, mens Jonas og Nikolaj tabte tætte kampe hhv. 3-1 og 3-2. 2-2 i holdkampen.

Anden runde gav sejre til Nikolaj, Rasmus og Patrick, mens Jonas tabte i 5. sæt efter 2-0-føring. Ærgerligt, men flot spil af debutanten.

WP 20141002 002 Debutanten i aktion

Begge doubler blev vundet. Jonas og Patrick var dog nede 5-1 i 5., men fik alligevel hevet den hjem. 7-3 inden sidste runde, og årets første point var sikret.

Med en 3-0-sejr sørgede Nikolaj for, at det anden point også kom hjem.

Rasmus, Jonas og Patrick tabte, men sejren kom stadig hjem med 8-6.

Dagens store dramatik skete dog i Patricks sidste kamp; nede med 2-1 er hans håndklæde pludselig væk. Det vides ikke om det skyldtes sabotage fra hjemmeholdet eller en holdkammerat. En sejr til Patrick havde nemlig gjort ham til klar man of the match foran Rasmus og Nikolaj. Spørgsmål bliver nok aldrig besvaret – ej heller, bliver håndklædet næppe nogensinde fundet.

Dagens man of the match: Majken og Kristian for solid opbakning gennem hele kampen.

Næste kamp er på mandag på hjemmebanen i Roskilde Kongres- og Idrætscenter kl. 19. Der forventes mange tilskuere, så kom hellere i god tid, hvis du vil være sikker på plads.

Så kom begge hold i Juniordivisionen igang!

I weekenden var der sæsondebut for både Roskilde 1 og Roskilde 2 i Juniordivisionen, og der blev lagt hårdt ud med “lokalopgøret” i den allerførste kamp.

Roskilde 1 – Roskilde 2
Roskilde 1 stiller på dagen med Jacob, Abdi, Christian G og Lukas Munk. De første 2 kampe giver en stilling på 1-1 og derefter går det bedst for Roskilde 1. Roskilde vinder kampen 8-2 efter nogle “hårde” kampe, da det jo er mod klub kammerater.

Roskilde 1 – Holme Olstrup
I den næste kamp gælder det Holme Olstrup. Roskilde taber 8-5 desværre, men deres kineser var for stor en mundfuld, så ham kunne drengene desværre ikke slå.

Roskilde 2 – Hillerød
Roskilde 2’s anden kamp skulle spilles mod Hillerød, som havde taget Peter Trans, Daniel Simonsen, Mads Zebitz og Ragnar Koch med til dagens kampe. Roskilde beholdt holdet fra morgenens kamp.

De første to kampe var Jeppe mod Ragnar og Nicolai C. og Daniel. Jeppe finder desværre ikke niveauet fra kampen mod det andet Roskilde-hold og taber 1-3. Nicolai C. må desværre indkassere dagens tredje nederlag med mindst mulig margin, 10-12 i femte sæt (efter at have hentet 10-7). Roskilde bagud med 0-2.

De næste to kampe blev spillet mellem Lucas og Mads og Nicolaj B. mod Peter. Lucas er okay med i kampen, men taber 0-3. Nikolaj B. forstætter sit overraskende spil og driller Peter med sætbolde i både 2. og 3. sæt, men må sig se besejret af en bedre spillende Peter. 4-0 til Hillerød.

Så skulle Jeppe spille mod Daniel og Nicolai C. mod Ragnar. Jeppe spiller endnu en sløj kamp, som han taber 0-3. Endelig kommer Roskilde på tavlen da Nicolai C. vinder tre hurtige sæt mod Ragnar. 5-1 til Hillerød.

Lucas mod Peter og Nicolaj B. mod Mads bliver begge 0-3. Brandenborg var ellers igen oppe at drille med sætbolde, men får aldrig, sit ellers gode arbejde, gjort færdigt. 7-1 til Hillerød inden doublerne.

Doublerne bestod igen af Jeppe/Nicolai C. og Lucas/Nikolaj B. Jeppe og Nicolai C. spiller en virkelig flot double og får pyntet på resultatet. 3-1 Roskilde og 2-7 samlet. Derefter må Roskilde se sig besejret i sæsonens anden holdkamp med 8-2, da Lucas og Nikolaj B. taber 0-3.

Kampens/Dagens spiller går til Nikolaj Brandenborg for en fantastisk indsats på banen og for den fantastiske holdånd og positive energi han tilførte holdet.

Sikke en debut på juniordivisionsholdet!

Roskilde jagter Champions League-sejr

fb bordtennis

Modstanderen er polske Olimpia Unia, der kommer med et stærkt hold til kampen – bl.a. en kineser, hvis spillestil lægger op til utroligt underholdende bordtennis.

Begge hold tabte deres første kamp i gruppespillet, så dette bliver lidt af en nøglekamp, hvor Roskilde forventer samme solide opbakning som under slutspillet i Stigadivisionen sidste sæson. Der er optakt på Kanal Sport fra 16:45 på lørdag 4. oktober, og bet25 vil være med på sidelinjen med masser af underholdende odds både før og under kampen

fb bordtennis

Serie 3 holdet flot fra start

Serie 3 holdet var i stærkeste opstilling og slog Solrød 8-2 i en ellers unormal kamp, da

  • Holdleder Dan på intet tidspunkt var nede at ligge
  • Finn tøjlede sit temperament
  • Morten gjorde rent bord

Man of the Match må deles mellem Dan og Morten, der tog alle deres singler og sammen også vandt doublen. Finn nuppede en enkelt kamp.

Serie 2 sæsonoptakt … Så starter sæsonen for alvor!

Ja, endelig starter sæsonen for alvor i Roskilde Bordtennis (og så spilles første Champions League-hjemmekamp endda to dage senere).

På torsdag er det tid til denne sæsons første kamp for klubbens vigtigste hold i den prestigefyldte Serie 2. Desværre starter sæsonen på udebane i Ejby med en sen aftenkamp, hvilket mindsker holdets fans’ muligheder for at fejre begivenheden.

Som udgangspunkt var sæsonens målsætning at vinde rækken sikkert, men med Michael Mazes ærgerlige knæskade, og forventede 6 måneders pause, må disse forventninger naturligvis nedjusteres lidt, og i stedet vil målet være at kunne stille med fuldt hold til alle 16 kampe – hvilket også vil være en forbedring i forhold til tidligere år.

Præsentation af holdet
Som udgangspunkt vil holdet i år bestå af følgende spillere:

Mette Skjoldager Hansen: Holdets temperamentsfulde luksusspiller der mener, at hun kun kan spille mandagskampe, og derfor næsten kun vil kunne spille hjemmekampene. Tidligere sæsoner har der været prioriteringsvanskeligheder, hvor nogle damehold er kommet i vejen. I år står den kun på Serie 2, og der forventes derfor fuld fokus fra hende.

Nikolaj Brandenborg: Kom med på holdet sidste sæson, da der var spillermangel, men han begyndte hurtigt at vinde de fleste kampe, og var stort set fast mand i anden halvdel af sæsonen. I år får han lov til at spille hele sæsonen som fast mand. Han er desuden også reserve på klubbens juniordivisionshold.

Kim Funk: Nyerhvervelse, der er kommet på holdet så sent som mandag aften. Han har tidligere spillet i Kildeskoven, hvor han både har serie 1- og 2-erfaring, og der ses naturligvis frem til at se hans niveau.

Lars Bøttcher: Holdets mest erfarne spiller, og må antages at være en fuldgod erstatning for Michael Maze – i hvert fald hvad angår skadeshistorik. Han har i år meldt sig som en del af holdet hele sæsonen, og havde også meldt sig klar til den første kamp på torsdag… Men der kom noget i vejen. Vi glæder os allerede til at høre de resterende 15 undskyldninger for at melde afbud.

Rasmus Plaep: Er ligesom Nikolaj reserve på juniordivisionen, og var også med på afbud ved flere lejligheder i sidste sæson, hvor han ligeledes gjorde det godt. Han starter også allerede sæsonen på torsdag i Ejby.

Patrick Tschernja Bøttcher: Holdlederen og ham der får den ubarmhjertige opgave at skulle finde 4 kampklare spillere 16 gange i løbet af sæsonen. Holdets førstemand sidste sæson, men han havde også den fordel at være ham, der spillede flest kampe.

Alle erfaringer taler imod, at det vil være nok til at kunne komme igennem sæsonen, og der kan derfor sagtens kommer tilføjelser til truppen. Hvilket kan ske allerede på torsdag, hvor Jonas Hviid Rasmussen fra klubbens drengedivisionshold muligvis får sin serie 2-debut.

Østserie Køge Bugt – Roskilde 4

Til sæsonåbningen stillede vi med Abdi, Anton, Jeppe og Lasse, Køge stillede op i deres næsten stærkeste opstilling med Wu i spidsen.

I første kryds mødte Lasse Wu og tabte 3-0. Jeppe kæmpede bravt, men tabte 3-1 til John.

Herefter slog Anton Carsten 3-1 forholdsvis komfortabelt, mens Abdi nede 2-0 og 4-0 i tredje lige skulle finde rytmen mod Nicolaj, før 3-2 sejren blev hevet hjem.

2-2 efter første kryds.

Andet kryds blev også meget lige. Jeppe kunne ikke røre Wu og tabte 3-0, mens Lasse kæmpede sig til sin første sejr i Roskilde trøjen (selv om der stod noget med Bornholm på trøjen – det skal lige laves om til næste gang!), 3-2 over John.

Anton vandt klart over Nikolaj, mens Abdi aldrig fandt ud af Carstens server og tabte 3-0.

4-4 efter andet kryds og så blev det double-tid.

Jeppe og Anton slog John og Nicolaj meget klart. Lasse og Abdi tabte første sæt 11-1 (de førte 1-0) mod Wu og Carsten. Men pludselig gik tingene op i en højere enhed, og de tog de næste 3 sæt i rap og vandt 3-1.

6-4 til Roskilde efter doublerne.

I sidste kryds lykkedes det for Abdi at få 11 point mod Wu. Desværre i alle 3 sæt tilsammen. Wu vandt sin tredje 3-0 sejr.

Jeppe tabte herefter 3-1 til Carsten. Stillingen herefter 6-6.

Anton vandt igen klart 3-0 mens Lasse tabte 3-1 til Nikolaj.

Slutresultat 7-7.

Alle bidrog til resultatet, og der var en god stemning på holdet hele vejen igennem kampen. Der blev vist rigtig god bordtennis med gode og lange dueller. Lasse debuterede med 2 gode sejre, og er en gevinst for holdet. Abdi og Jeppe bidrog med sejre, mens Anton blev ”Man of the macth” med fire sejre.

Tilbage står spørgsmålet: Nåede Wu overhovedet at svede ??

Oplev Champions League på første række, og vind en klubdragt!

IMG 0480

Som du ved, spiller Roskildes bedste hold med i Champions League, det er meget stort for vores klub og giver os alle mange gode oplevelser.

Vil du være en del af dette og samtidig få muligheden for at vinde en klubdragt?

Hvis ja, så meld dig til at gå indmarch sammen med en af topspillerne fra Roskildes hold eller udeholdet inden kampene. Hvis du melder dig, skal du også være “blad-vender” i nogle sæt under kampen. Til gengæld får du en sodavand og lidt lækkert, og du deltager i lodtrækningen om en klubdragt.

Vi mangler nogle til kampen på fredag den 21. november kl. 18.30, ER DU KLAR SÅ SKRIV TIL Patrick Tschernja Bøttcher <patrick@btk61.dk>

IMG 0480

Vi skal spille minimum tre hjemmekampe, og for hver kamp du melder dig til, får du ét lod. Hvis du melder dig til alle tre kampe, har du altså tre lodder, når vi i trækker lod om klubdragten, efter alle vores Champions League kampe er spillet.

Den første kamp er allerede på lørdag den 4. oktober kl. 17.00, og pladserne gives efter “først til mølle princippet”, så skynd dig at melde dig til Patrick patrick@btk61.dk eller Allan allan.bentsen@btk61.dk.

Vi ses lørdag!

Maze skadet

Denne meddelelse ville vi gerne have været fri for at skrive, men vi er desværre nødt til det.

Michael Maze har jo spillet den første kamp Champions League kamp mod Pontoise i Frankrig, hvor han gjorde det hæderligt, men han har i en periode haft ondt i sit højre knæ, og han var derfor i samråd med sin læge i sidste uge nødt til at træffe den hårde beslutning om at lade sig operere.

Michael blev opereret i fredags og det er gået godt, men det bliver en længere pause som frygtet. Han skal have benet i skinne i 7 uger, og derefter venter en længere genoptræning.

Dette betyder desværre, at Michael hverken kommer til at spille i vores Champions League hjemmekamp den 4. oktober eller de resterende kampe for Roskilde Bordtennis i Champions League. Han har ligeledes været nødt til at melde afbud til EM for hold, som starter i denne uge samt til Europa-Asien og World Cup i oktober.

Michael var utroligt ked af at skulle overbringe os denne besked, han havde virkelig glædet sig til gensynet med Roskilde. Vi i Roskilde er også rigtig kede af det, men vi bakker selvfølgelig op om Michael i den svære tid, og skader kan ingen jo desværre gardere sig imod.

Vi har aftalt med Michael, at han kommer til Champions League kampen den 4. oktober (og forventeligt dukker op ved alle vores hjemmekampe), hvor man vil kunne hilse på ham.

Vores planlagte kampe og arrangementer bliver naturligvis gennemført på trods af dette, og vi glæder os til at se jer til Champions League den 4. oktober!

Se pressemeddelelse her:

Klubtøj til den kommende sæson

butterfly-toyo-polo-roed

Kan nu bestilles ved Allan.

Vi har lavet en super aftale med BTE om priserne.

Træningsdragten med klub og kommune logo til 700,- kr.

Spilletrøjen med logoer og navnetryk i sort eller rød til 295,- kr

Shorts til 215,- kr.

Vi laver en samlet bestilling, så skriv til Allan med str, antal og hvilket navn i gerne vil have på allan.bentsen@btk61.dk

Første bestilling bliver lavet fredag den 26. september.

Den sorte er vores klubfarve og den fra sidste sæson kan nemt bruges endnu. Den røde er 1. holdets udebane trøje, men kan også bestilles nu.

butterfly-toyo-polo-roed
butterfly-toyo-polo-sort
butterfly-kuji-traeningsdragt-roed
butterfly-apego-shorts-sort