1. Division holder jul på 2. pladsen

Roskildes unge 1. division har spillet 2 kampe i weekenden, lørdag hjemme mod Virum og SØndag ude mod Vestegnen.

Lørdag stillede vi med Andreas, Casper, Kennet og Micki.

Sidstnævnte havde dog haft sine problemer med kombinationen af Sven/Bodil og de svenske jernbaner, så han mødte først op lige inden han skulle spille sin første kamp, og nåede altså ikke at varme op, hvilket nok var medvirkende til 2 singlenederlag i de første 2 kryds.

Heldigvis var de øvrige drenge brandvarme og vandt alle deres singler, så selvom begge doubler gik til Virum endte vi med en 8-4 sejr.

Til søndagens kamp mod Vestegnen var Micki byttet ud med vores Jonathan, til en kamp der blev ret spændende efter en ellers komfortabel føring efter doublerne.

I 1. kryds slog Andreas Cristian Ryding, mens Casper vandt over Mikkel Klint. Til gengæld måtte Kennet bøje sig mod Gao, mens Jonathan tabte til Jesper Dahl.

I 2. kryds hed den derimod Roskilde over hele linien, Jonathan over Christian, Kennet over Mikkel, Andreas over Jesper, mens Casper slog Gao, 6 – 2 til Roskilde.

Da doublerne blev delt stod det herefter 7- 3 til Roskilde inden de sidste 4 kampe. Her tabte først Andreas til Gao, Casper til Jesper, og Jonathan til Mikkel, inden Kennet slog Christian til sidst, hvorefter sejren kunne hives hjem 8-6.

Drenge går dermed på juleferie på en flot 2. plads, med 5 kampe tilbage, efter en flot efterårs sæson, hvor spillerne konskevent bakker hinanden op, og viser hvordan man spiller bordtennis som en holdsport.

Herre ungdom østserie vil IKKE tabe

DSC 0033

og i dagens 2 holdkampe viste det sig på ny, at vi kunne overraske og wupti så vandt vi over Holme Olstrup med flotte 6-4 i den 1. holdkamp i dag lørdag.

Abdi slog til med 3 flotte singlesejre og Rasmus tog revanche for sidste weekends 3-2 nederlag i Odense til Niclas Mathiesen og vandt med 3-2 i sæt. Nicolaj var tæt på at besejre Victor Paarup, men trods matchbolde i såvel 4. som 5. sæt, så blev det desværre til et 3-2 nederlag. Var bagud i det 5. sæt med 8-3 og kom foran 9-8, men måtte bukke under med 11-13 (surt show).

DSC 0033

Doublen var spændende, men Abdi og Rasmus vandt til sidst 3-2 i sæt. I øvrigt fik alle drengene sæt i de 10 kampe mod Holme Olstrup og sejren var velfortjent og kunne med lidt held være blevet større. Men vi fik en god skalp, tak for det.

Næste kamp var vi favourit mod NFBTK, Nykøbing Falster, men det er ikke altid noget som passer drengene vel. Holdet bestod nu af Abdi, Romeo og Nicolaj og for at gøre en lang historie kort, så lige en melding om, at vi vandt 10-0 i holdkampen, så alle drengene vandt deres singler ligesom Romeo og Nicolaj slog til i doublen.

DSC 0045

I øvrigt lige en melding om, at såvel Romeo som Nicolaj slog Nykøbings 1. mand og det havde vi ikke lige set komme. Godt gået de herrer og til begge gode ratings, hvilket især den glade Romeo nyder – det har han styr på  🙂

Omkring doublen – og de 2 charmører Romeo og Nicolaj – kan fortælles, at de vandt 3-2 og de i et af deres mindre seriøse sæt var bagud med 9-1 for at vinde selv samme sæt med 11-9. Det fortæller noget om bordtennis, men også de 2 herrer.

Ellers endnu et flot game og alle var på dagen godt kørende og efter 1. halvsæson er det således blevet til ikke mindre end 4 sejre og 3 uafgjorte. Hvem havde troet det, da vi lagde ud til sæsonen. Super drenge, super godt gået.

DSC 0002

Billederne – nogle af dem – taler for sig selv og på ny et holdbillede, så vi kan se de glade drenge, som sammen med holdleder Jacomo ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og et lykkebringende godt nytår 2014.

Roskilde 5 mod Ballerup 2 i serie 1

De unge serie-1-løver spillede i aften, onsdag,  ugens andet topopgør, mod Ballerup. Ballerup stillede op uden Nick og Thor, men fuldgode erstatninger var på plads.

Ballerup stillede med Steffen Noer, Per Rasmussen, Stefan Raffay samt  Leif Hellerup Larsen,  Fra start var kampen meget lige.

Abdi tabte til 3-2 til Leif mens Jacob intet kunne stille op mod Stefan og tabte 3-0.  Så var det Anton og Christians tur. Anton slog Per 3-1 mens Christian vandt  3-0 over Steffen.

I andet kryds hentede Roskilde 3 sejre. Abdi tabte 3-2 til Stefan. Jacob tog en tæt 3-2 sejr over Leif, mens Christian slog Per 3-1. Da Anton slog Steffen 3-0 var vi foran 5-3 inden doublerne.
Vi var chanceløse i doublerne. Christian og Jacob tabte 3-0 til Per og Stefan mens Anton og Adbi måtte give fortabt til Steffen og Leif, også 3-0

Så stod det 5-5

I sidste kryds gav Christian Stefan aftenens første nederlag. 3-2 endte kampen. 3-2 vandt Abdi også over Per og med samme cifre slog Anton Leif.  I sidste kamp vandt Jacob klart med 3-0 over Steffen.
Kampens resultat 5-9 til Roskilde som er a’ point med Frederiksberg på førstepladsen.
Flot at drengene bevarede roen og vandt de sidste 4 kampe. De holdt hovedet koldt og vandt 4 ud af 6 femsættere, mod nogle særdeles velspillende, rutinerede spillere. Godt gået.

Serie 2-sejr i årets sidste hjemmekamp

I årets sidste hjemmekamp i Serie 2, tog Roskilde imod Ejby. Det var top mod bund, da Roskilde inden kampen lå på 3. pladsen, mens Ejby lå på en 9. plads.

Roskilde stillede op med Lucas, Jesper, Michael og Patrick. På trods af stærkt spil var Mette blevet sat af holdet til dagens kamp. Rygterne går på, at pausen skyldes uprofessionel indstilling, illustreret gennem dårlig prioritering, samt sjusk i kalenderen. Er rygterne sande, er det selvfølgelig en indstilling, som holdlederen ikke har kunnet se bort fra. Hendes indsats som coach og tilskuer giver hende dog muligheder for at blive en del af truppen igen til næste kamp.

Hjemmeholdet startede ualmindeligt stærkt, og lagde ud med at vinde alle 4 kampe i første runde. I anden runde blev det også til sejre til Lucas og Jesper, mens Michael og Patrick desværre tabte deres kampe. Stillingen var derfor 6-2 inden doublerne, og sejren indenfor rækkevidde. Hjemmeholdet viste flot mental styrke, da 3 af de 6 sejre blev vundet i afgørende sæt.

Jesper og Michael vandt som sædvanlig deres double stensikkert, og er stadig ubesejret i den disciplin. Lucas og Patrick tabte deres 0-3, men alle tre sæt med mindst mulig margin. 7-3 inden sidste runde, og det ene point var dermed sikret.

Efter doublerne tabte Michael sin kamp, mens Jesper, Lucas og Patrick alle vandt. En sikker 10-4-sejr til Roskilde.

Dagens man of the match er som sædvanlig Jesper, der igen vandt alle singler samt sin double.

Næste kamp er på udebane på onsdag kl. 19.15 imod Kvik Næstved.

Serie 3-holdet i oprykningsfare

Efter aftenens 8-2 sejr over Taastrup er serie 3-holdet nu i alvorlig oprykningsfare, og holdlederen vil overveje at inddrage nogle af de spillere, der hidtil ikke er fundet gode nok.

Med hensyn til kampen, så kom Brion på tavlen med 2 single sejre, og Finn og Dan fik hver 3 singlesejre. Man of the match må gå til Finn, da Dan fejlede doublen sammen med Brion.

Med mere end en måneds kamppause har holdleder Dan mange alvorlige temaer at tage stilling til:

  • Skal træningen inddrages?
  • Skal battet tages i den anden hånd?
  • Skal der spares på belægninger?
  • Skal der tjenes på matchfixing, så der er mulighed for at købe forstærkninger, hvis faren for oprykning bliver til virkelighed?
  • Skal spillere, der tidligere har trukket holdet ned, inddrages?

Se svarene på nogle af spørgsmålene, når holdet åbner på hjemmebane mandag, den 13. januar i et topopgør mod Albertslund. Kan ikke afvises, at der bliver behov for at trække tilskuerpladser ud.

Stigadivisionen vandt 5-0 mod Team Nørreå

8dec-poster

Mandag aften var der TV kamp mod Team Nørreå i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Da vi har mange spillere som byder sig til og gerne vil spille på holdet var det denne aften Zhai, Claus og Finn der spillede.

Claus og Zhai spillede to kampe og Finn en.

Resultaterne kan ses her: https://roskildebordtennis.dk/images/live/liveticker.htm

Claus viste stor styrke ved at vinde begge kampe, specielt kampen mod Nichlas Middelhede var en test. Nichlas havde inden for de sidste 14 dage slået både Kosiba, Kbh og Finn Tugwell, men Claus spillede godt og stabilt med en 3-2 sejr sikrede Roskilde en god start.

De andre kampe blev vundet sikkert 3-0 og dermed kampen 5-0.

Næste kamp er på fredag den 6.kl. 19.00 i Grøndalcenteret mod Brønshøj og næste hjemmekamp er på søndag.

KOM GERNE FORBI OG STØT 1. HOLDET.

8dec-poster

Serie 1, Kreds 4, Roskilde 5 mod Frederiksberg BM 2

De unge serie-1-løver spillede i aften topopgør mod rækkens andet hold med maksimumpoint. Det blev en meget lige kamp, som hele vejen igennem var utrolig jævnbyrdig.

I første kryds spillede Jacob mod Jimmi Ekberg og tabte 1-3. Samtidig slog Abdi Nicolai Nielsen med 3-2. Så var det Christians og Antons tur. Christian tabte 1-3 til Jacob Øster mens Anton slog Lars Ellgaard.

Så stod det 2-2

I andet kryds var drengene lidt på hælene.  Jacob tabte 0-3 til Nicolai, Abdi tabte 2-3 til Jimmi og Anton tabte 2-3 til Jacob. Begge 5-sættere blev tabt 9-11 i femte. Christian holdt holdet inde i kampen ved at vinde 3-2 over Lars .
3-5 til Frederiksberg

Double: Jacob og Christian tabte 3-1 til Lars og Jimmi, mens Abdi og Anton vandt en meget jævnbyrdig 3-1 sejr, hvor hvert sæt blev vundet den mindste marginal.

4-6

Så var det afgørelsens time.

Jacob vandt  3-0 over Lars – så var stillingen 5-6

Christian slog Nicolai 3-1 – og så stod det pludselig uafgjort 6-6

Abdi og Jacob spillede en tæt 5-sætter som endte med 11-9 til Abdi – så var vi foran 7-6

Imens spillede Anton mod Jimmi. Anton tabte første sæt klart og vandt  11-9 i andet. Desværre knække han sit bat og måtte spille færdig med et lånt bat. Tredje sæt gik til Jimmi og til sidst også fjerde 9-11.

Resultat 7-7

Drengene er ubesejrede og ligger på en flot andenplads med samme point som Frederiksberg

Drengene spillede det bedste undertegnede i år har set dem præstere, de holdt hovedet koldt, støttede hinanden og opførte sig ordentligt til trods for den meget tætte kamp.

Stor ros til modstanderne (hvoraf 3 er tidligere Roskilde-spillere) for en god og fair spillet kamp.

Til sidst en tak til det ”gamle” serie 1-hold som blev og heppede til den bitre ende.

Serie 2-holdet kæmpede så blodet flød

Her til aften var klubbens serie 2-hold i aktion i en sen udekamp i Slagelse.

Et ægte midteropgør, hvor de to klubber før kampen, lå á point i midten af rækken. Roskilde havde en stærk 11-3-sejr over topholdet Skensved med i bagagen fra sidste uge, som de skulle forsøge at følge op på i Slagelse. De 4 spillere, der skulle levere det, var Lucas Bonde, Jesper, Mette og Patrick. Og med Lucas på holdet var der endda sørget for 25 % hjemmebanefordel, da han jo selv bor i Slagelse.

Allerede i første runde kom holdkampens blodige højdepunkt, da Patrick slog albuen ind i hjørnet af bordet, så blodet fossede ud (overdrivelse fremmer forståelsen). Kampen endte desværre med et nederlag. Det vides ikke, om skaden har haft indflydelse på resultatet – det må dog antages. Det blev ligeledes til nederlag for Lucas, mens sejre til Mette og Jesper sørgede for 2-2.

Derefter blev det til nederlag til Lucas, mens både Mette og Jesper endnu engang vandt. Patrick vendte 0-2 til 3-2, og sørgede dermed for en vigtig 5-3-føring inden doublerne. Disse blev fordelt med én til hver. 6-4 til Roskilde inden de sidste 4 afgørende kampe.

Jesper vinder sikkert 3-0, og sørger derfor for at det ene point er hjemme. Mette taber sin kamp, mens både Lucas og Patrick vinder deres. Samlet bliver det en vigtig 9-5-sejr, hvor Roskildes sejre i 3 af de 4 5-sættere, blev udslagsgivende.

Dagens Man of the Match er endnu engang Jesper, der igen vandt alle sine 3 singler, og sin double – endda med ny makker.

Holdets næste kamp er på tirsdag kl. 19.30 hjemme i Roskilde Kongres- og Idrætscenter, hvor Ejby kommer på besøg. Denne gang er der ingen 1. divisionskampe, der kan forstyrre tilskuernes serie 2-oplevelser.

Serie 3-holdet tilbage på vindersporet

Serie 3-holdet gik efter at gøre rent bord … efter nederlag i den seneste kamp … i mandagens udekamp mod Vig.

For at sikre en konsekvent gennemførelse af planen, var holdlederen gået tilbage til grundopstillingen med sig selv på holdet (eller også skyldtes det, at han har den mest benzinøkonomiske bil).

Desværre svigtede holdets topspiller, Christian, med et pinligt nederlag, og derfor blev sejren kun på 9-1.

Dagens mand blev Finn med sejr i alle singlekampe og i doublen sammen med Christian. Holdleder Dan leverede varen med 3 sejre.