Topopgør i Serie 2

Både Fårevejle og Roskilde vandt deres første kamp overlegent med 13-1, så der var derfor tale om en vaskeægte topkamp, da rækkens delte førstepladser mødte hinanden her til aften i Roskilde Kongres- og Idrætscenter.

Roskilde stillede næsten med samme hold, som i første kamp, dog med undtagelse af Patrick, der var skadet, og derfor erstattet med Mette. Mette lagde stærkt ud, og vandt sin første kamp sikkert med 3-0. Desværre tabte Michael, Jesper og Morten deres første kamp, så stillingen derfor var 3-1 til gæsterne fra Fårevejle.

2. runde gav ikke meget opløftning, da alle fire tabte deres kamp. Morten vandt som den eneste et enkelt sæt. Stillingen var derfor 7-1 inden doublerne, og den eneste mulighed for point var nu en uafgjort, hvis resten af kampene blev vundet.

Doublerne blev delt op i en voksen- og børnedouble. Voksendoublen, der bestod af Michael og Jesper blev vundet 12-10 i 5. sæt, efter en medlevende og intens kamp, hvor de først havde smidt en 2-0-føring, men så hev den hjem til sidst i det afgørende sæt. I børnedoublen var det ligeså spændende og medlevende, desværre gik det 5. sæt den forkerte vej, og Mette og Morten tabte 3-2 efter en 2-1-føring.

8-2 efter doublerne, og der kunne derfor kun pyntes på resultatet i de sidste 4 kampe. Jesper vandt sin kamp, mens det blev til nederlag til de tre andre, og kampen slutter derfor med en 11-3-sejr til Fårevejle.

Dagens Man of the Match bliver endnu engang Jesper for en sejr i både en single og sin double.

Holdets næste kamp er i Jyderup torsdag d. 24. oktober.

De unge “løver” fik en fin start i serie 1

Serie 1 – Roskilde 5 – Glostrup 1

Vi kom super fra start. Hurtigt var foran 4-0. Forholdsvis sikre sejre. Alle mand på tavlen. Sådan. Jeppe slog Svenning, Jacob vandt over Jan, Abdi vandt over Allan og Anton slog Flemming.

Næste kryds startede ligeså godt om end kampene var lidt mere lige. Jeppe slog førs Jan 3-1 og Jacob vandt 3-1 over Svenning. To lige kampe. Abdi startede godt mod Flemming og vandt første sæt, men tabte klart de næste 3 sæt. Glostrup var på tavlen. I sidste kamp spillede Anton spillede en meget lige kamp mod Allan og var nede 1-2 i sæt. Han kæmpede sig op og vandt 11-9 i femte.

Roskilde foran 7-1.

Så var der double. Jeppe og Anton vandt en femsætter over Fleming og Jan, igen 11-9 i femte, mens Abdi og Jacob havde problemer med Svenning og Allan og tabte 3-1. Så var stillingen 8-2 til Roskilde og kampen vundet.

I sidste kryds tabte både Jeppe og Abdi 3-2. Jeppe til Flemming, 10-12 i femte, mens Abdi tabte til Jan, 9-11 i femte. Jacob tabte 0-3 til Allan mens Anton igen måtte ud i femte sæt for at vinde over Svenning. 9-5 til Roskilde.

En god kamp af holdet mod en modstander som aldrig gav op og kæmpede til sidste bold.

Vi vandt dog til sidst og nyder førstepladsen, i hvert fald natten over.

Serie 2 – Top of the table

Torsdag aften var det igen tid til at tage hul på en ny sæson I Serie 2. Roskilde skulle en tur til Lejre, og forsøge at følge op på den gode pre-season, der gav en sejr i træningskampen mod Vejby.

Roskilde stillede med debutanten Michael, Jesper, Morten og Patrick, et stærkt hold, hvor målet også var en sejr. Hjemmeholdet stillede med John, Øjvind og 2 x Peter.

Første runde gav 3-0-sejre til både Michael og Patrick, 3-1 vandt Jesper over John, mens Morten vandt i 5. sæt over Peter, efter at have været nede 0-2. Stærkt!

Derefter vinder Michael og Morten 3-0, mens Patrick må afgive et enkelt sæt, og så var det Jespers tur til at skulle ud i 5 sæt. Men ligesom Mortens blev denne også til en sejr. 8-0 inden doublerne, og sejren var dermed allerede sikret. God start.

Doublerne blev vundet med 3-1 og 3-2 af hhv. Michael/Jesper og Morten/Patrick.

Sidste runde gav to femsættere, der begge blev vundet af Morten og Patrick, mens Jesper vandt sin kamp 3-0. Michael taber desværre sin sidste kamp i 5. sæt. Samlet giver det en 13-1-sejr i sæsonens første kamp, hvilket også bringer holdet op på en foreløbig (og meget uvant) førsteplads i rækken.

Dagens man of the match går til Jesper for 3 sikre singlesejre og en sikker doublesejr sammen med Michael.

Juniordivision Team Egedal-Roskilde

En meget lige kamp med hele 7 femsættere ud af 13 kampe.

I første kryds spillede Christian mod Sebastian Halvorsen og vandt ret klar 3-1 og fortsatte sit gode spil fra Københavns GP. Mark spillede solidt mod Philip Ravn og vandt 3-1.

Thor kæmpede godt mod Oliver Petersen, måtte overgive sig i femte sæt, mens Anton vandt et tæt femsætter mod Peter Jensen. 3-1 til Roskilde.

I næste kryds vandt Christian klart 3-0 over Philip Ravn, mens Mark tabte til Sebastian i en meget tæt  fem sæts kamp. Oliver  var igen for stærk og denne gang gik det ud over Anton, som tabte 3-1. Endelig vandt Thor i 5 sæt over Peter Jensen. 5-3 til Roskilde.

Oliver og Sebastian vandt klart over Thor og Christian, men Anton og Mark hurtigt kom bagud 2-0. I tredje sæt  var det meget lige indtil Mark tog bolden bag ryggen hvorefter Roskilde vandt bolden og sættet. Om det var dette eller spillet bare fungerede vides ikke, men i alle fald kørt Mark og Anton sejren hjem 3-2. Stillingen herefter 6-4.

I sidste kryds skulle Anton spille mod Sebatian. Han sled sig til en 3-2 sejr mens Oliver tog dagens fjerde sejr og vand 3-2 over Mark, i en meget tæt kamp.  Nu var mindst uafgjort sikret.

Men Thor ville det anderledes og vand klart 3-0 over Philip, hvilket overflødiggjorde Christians kamp mod Peter som havde vundet første sæt.

Vi vandt således kampen 8-5 og fik en god start på turneringen, hvor alle mand kom på tavlen med 2 sejre hver, på nær Anton som hev 3 sejre hjem. Dog skal der nok trænes double!! Det bedste spil leverede Christian, mens kampens detalje absolut var Marks slag bag om ryggen.

Drengene kæmpede forbilledligt, opførte sig ordentligt og holdt hovedet koldt i de mange tætte dueller.  Også stor ros til coach Nick som dirigerede drengene gennem kampen.

Næste kamp spilles i Roskilde, den 23/10 kl. 19.00 mod Greve.

1. Div og stigadivisionen har spillet 2 kampe hver

Fredag aften mødte 1. div Hillerød på udebane, og efter en 4 timer lang kamp endte det med en sejr på 8-6, efter en kamp hvor Casper tog førertrøjen og vandt 3 kampe, de andre 3, Kennet, Andreas og Micki vandt en hver og derudover begge doubler.

Kennet og Micki spillede nogle gode kampe, og med lidt mere mental styrke i de afgørende bolde kunne det måske have endt med flere sejre, Andreas havde udsolgt efter en lejr i Esløv. Casper spillede rigtigt godt og gjorde rent bord.

Lørdag gjaldt det så Holme Olstrup på hjemmebanen i Roskilde Kongres og Idrætscenter som endte med et unødvendigt nederlag på 5-8. Her var det Andreas der var på toppen med 3 sejre, Kennet og Micki vandt en hver. Casper havde en rigtig offday og var uden sejre.

En flot 3. plads efter 4 runder er super godt og vi håber de holder ved videre i turneringen.

Stigadivisionen har også spillet to kampe, søndag mod Næstved og mandag aften mod Brønshøj, begge kampe i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Søndag mod Næstved stillede vi med Allan og Claus som 1.-2. single og Casper som 3. single. Det blev et nederlag på 2-3 efter en tæt kamp som nemt kunne være endt anderledes.

Allan vandt begge sine kampe mod Viktor Görman og Daniel Gonzales, mod Viktor sikkert mens kampen mod Daniel var mere tæt og endte med 12-10 i 5. sæt.

Claus tabte begge sine kampe, efter nogle meget tætte kampe, først mod Daniel hvor det blev 9-11 i 5. sæt, efter en super kamp, og så blev det desværre 11-13 i 5. sæt mod Viktor.

To tætte kampe, som Claus kan lære en masse af, selvom det ikke er lige nemt når man lige har tabt to kampe med to bolde i 5. sæt.

Casper tabte med 0-3 mod Henrik Johansson i en kamp hvor Henrik bare var lidt bedre end Casper.

Mandag aften var det TV kamp mod oprykkerne fra Brønshøj. De har fået samlet et stærk hold, Jakob Asmussen vendt hjem fra Tyskland, Esben Rønnebær norsk landsholdspiller og Jesper Hedlund fra sverige.

Vi spillede med Allan og Finn på 1.-2. single og Claus på 3. singlen.

Kampen startede med en sikker sejr til Allan over Jesper på 3-1. Derefter var det Finn mod Esben, en kamp som skulle blive meget tæt, Finn spillede sig elers foran med 2- 0 og havde ikke mindre end to matchbolde i 3. sæt, som desværre ikke blev brugt. Da Esben vandt det tætte sæt fik han mere og mere selvtillid og pludselig var han i front og vandt 11-8 i 5. sæt.

Claus skulle bringe os foran igen mod Jakob, det blev endnu en tæt kamp, men denne gang en sejr til Claus på 3-1 efter en stærk præstation af Claus.

Allan spillede så mod Esben og bragte Roskilde på sejrskurs med en flot spillet kamp og en sejr på 3-2 efter at have været bagud 0-1 og 1-2.

3-1 til os og sejren var hjemme, så var det kun størrelsen. Finn mod Jesper, det blev en hurtig overstået affære, hvor Jesper spillede en super kamp og der var udsolgt hos Finn, 3-0 til Jesper og en sejr til Roskilde på 3-2.

Efter 4 kampe har vi fået samlet 11 point, kunne have været lidt bedre, men vi kommer igen. Nu er der en kamp pause for første holdet, vi spiller ikke igen før i november og til den tid er vores kineser ankommet. Så går den store pointjagt ind.

Kom og se divisions bordtennis i weekenden

29-30 sept - Poster

Det starter fredag aften med vores 1. divisions hold, hvor de kl. 19 møder Hillerød i Frederiksborgcenteret.

De spiller også lørdag kl. 14.00, hvor de tager imod Holme Olstrup i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Jun Divisions holdet starter deres turnering med en enkelt kamp, lørdag formiddag kl. 11.00 møder de Team Egedal på lundbakkeskolen i Holme Olstrup.

Så slutter weekenden af med vores Stigadivisions hold, som spiller både søndag eftermiddag og TV kamp mandag aften.

Søndag kl. 15.00 møder vi Kvik Næstved og mandag aften kl. 19.00 Brønshøj, begge kampe spilles i Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Håber på stor opbakning til vores hold :-).

29-30 sept - Poster

Copenhagen Adidas international GP

Stævnet i valby hallen her i weekenden var godt besøgt, ikke mindre end 23 spillere i alle aldersklasser deltog fra Roskilde Bordtennis, BTK61

Det var sæsonens første Grand Prix stævne og Roskilde tog godt for sig af medaljerne, en super fin 2. plads om vandre pokalen som mest vindende klub, kun 7 point efter København.

Masser af gode kampe, placeringer og håb om en rigtig god sæson, vi havde Mads Skovsen med for første gang og han var super tilfreds med hvad han så fra alle Roskildes spillere.

Andreas Dilling vidste super form allerede tidligt i sæsonen, finale plads i U21, semifinale i hr. Eilte og vinder af Junior rækken, meget stærkt.

Andre spillere slog også til, Finn Tugwell vandt Hr. Elite og Jakob Henkov vandt junior B rækken.

Her er alle medaljetagerne fra Roskilde:

  • 1. plads Junior Elite – Andreas Dilling, Roskilde
  • 1. plads Junior B – Jacob Henkov, Roskilde
  • 1. plads Herre Elite –    Finn Peter Tugwell, Roskilde
  • 2. plads Drenge elite –    Christian Gullberg-Hansen, Roskilde
  • 2. plads U21 Elite – Andreas Dilling, Roskilde
  • 2. plads Herre Elite –    Allan Bentsen, Roskilde
  • 3. plads puslinge A – Emil De Maeyer, Roskilde
  • 3. plads Drenge D – Jonas Hviid Rasmussen, Roskilde
  • 3. plads Herre Elite –    Andreas Dilling, Roskilde

Lige uden for medaljene i 1/4 finalen havde vi også et par stykker:

  • 5. plads Junior B – Abdi Berthelsen, Roskilde
  • 5. plads Herre Elite –    Claus Schou Nielsen, Roskilde

Vi ser frem til næste stævne.

Efterårs lejr i Roskilde Kongres og Idrætscenter

Roskilde Bordtennis indbyder til en lille efterårslejr i hallen.

Lejren er som udgangspunkt for ungdomsspillere.

Roskilde Bordtennis, Butterfly og DBTU inviterer til Efterårslejr i Roskilde Hallen.

15.oktober til den 17. Oktober hver dag fra 9.00-16.00

Kom og prøv vores nye hal, med 5 timers træning om dagen, gode input til servetræning, fysisk træning i løbet af lejren.

Trænere vil være Finn Tugwell og Allan Bentsen, vi træner hver dag fra 9.00 – 11.30 og 13.30 til 16.00

Der serveres frokost/sandwich i pausen.

Tilmelding senest den 10. Oktober til allan.bentsen@btk61.dk

Deltagere: mindst 12 for at lejren gennemføres.

Pris 750,- kr. som inkludere træning 2 x om dagen, frokost/frugt hver dag.

Yderligere Info: allan.bentsen@btk61.dk

Senior spillere kan tilmelde sig BTEX lejren i weekenden den 19-20. oktober

Træning i Efterårsferien

Træningen fra mandag den 14. til lørdag den 20. oktober er som tidligere år uden træner, der vil blive mulighed for individuel/egen træning.

Hallen vil være åben på de fleste af vores normale træningstider.

Derudover vil der blive indbudt til efterårslejr i dagtimerne. Mere følger