Da vi stadig afventer yderligere detaljer fra Bordtennis Danmark vedrørende de nye Corona retningslinjer, og da erfaringen jo efterhånden har lært os, at tingene hurtigt kan ændre sig i disse tider, planlægger vi indtil videre kun for én uge ad gangen.
Og afhængigt af den ventede udmelding fra Bordtennis Danmark, kan det endda alligevel vise sig, at der sker ændringer i nedenstående. Hvis det skulle ske, melder vi det naturligvis ud.
Men lige nu er planen, at alle seniortræninger (mandag-torsdag) deles i to og afvikles i forlængelse af hinanden.
For at sikre at der kun er 10 spillere til hver træning skal alle, der ønsker at deltage, tilmelde sig via en Doodle. Dette foregår efter først-til-mølle princippet og gælder også for de, der normalt træner på dette tidspunkt!
Derudover åbner vi for én træning fredag aften og to træninger lørdag og søndag, hvor alle interesserede seniorspillere kan tilmelde sig.
Der bliver i løbet af aftenen sendt mail ud til alle på seniorhold med link til denne Doodle.
Resten af denne uge ser derfor således ud:
- Tirsdag den 27.10: Planlagt træning for senior elite gennemføres, dog i to hold (fra 19:00-20:30 og 20:30-22:00) med maks. 10 deltagere pr. hold og kun for de, der har tilmeldt sig via Doodle
- Onsdag den 28.10: Al træning for seniorer er AFLYST, da der spilles holdkamp
- Torsdag den 29.10: Planlagt træning for senior elite gennemføres, dog i to hold (fra 19:00-20:30 og 20:30-22:00) med maks. 10 deltagere pr. hold og kun for de, der har tilmeldt sig via Doodle
- Fredag den 30.10: Der er adgang til træning fra kl. 19:00-21:00 for maks. 10 seniorer, tilmelding foregår via Doodle
- Lørdag den 31.10: Der er adgang til træning fra kl. 12:00-14:00 og 14:00-16:00 for maks. 10 seniorer, tilmelding foregår via Doodle
- Søndag den 01.11: Der er adgang til træning fra kl. 12:00-14:00 og 14:00-16:00 for maks. 10 seniorer, tilmelding foregår via Doodle
Derudover er følgende stadig gældende:
- Det er indtil videre ikke tilladt for personer over 21 år at opholde sig i hallen inden kl. 19:00 – trænere naturligvis undtaget
- Træning for ungdom stopper alle dage senest kl. 18:45, hvor hallen skal forlades. Udover dette er der ingen ændringer for ungdomsspillere
Vi håber, at mange af jer vil bruge de muligheder der – trods alt – er for at få trænet og vedligeholdt bordtennisformen 🙂
Når og hvis der er nyt, melder vi ud hurtigst muligt, så følg med på vores hjemmeside og Facebook …
Hilsen fra
Bestyrelsen