Så er det tid for de Danske Mesterskaber individuelt igen, som de sidste mange år er OB Bordennis der arrangerer det i Odense Idrætshaller.
Roskilde stiller igen i år med mange deltagere, se listen længere nede.
Vi stiller med den forsvarende mester Jonathan Groth som igen håber på at kunne hjemtage titlen, han har dog i ugen op til DM haft en maveinfektion som har gjordt at han måtte omrking hospitalet et par dage. Han håber at være frisk og stærk nok til at kunne spille fra lørdag formiddag.
Derudover har vi jo Claus Nielsen som sidste år var den eneste der rigtigt pressede Jonathan og vandt bronze efter at have slået Finn i 1/4 finalen, han er klar til at tage et skridt højere op på skamlen i år.
Så er der Finn Tugwell som er en outsider til at spille med om guldet, har jo vundet flere gange og har i denne sæson vist sig som ganske stabil. Finn spiller også double med Claus nu hvor Allan må nøjes med tilskuerens rolle.
Andreas Dilling som er forsvarende Drenge og Junior danmarksmester prøver kræfter med de voksne.
Derudover har vi hele vores 1. division og 2. divisions hold med i Odense.
Allan deltager ikke i år grundet sin skade, det bliver første gang i 30 år uden ham med ved bordene.
Deltagere fra Roskilde Bordtennis, BTK61:
Jonathan Groth, Claus Nielsen, Finn Tugwell, Andreas Dilling, Martin Skov Jensen, Jonathan Kofoed Hansen, Micki Herskind, Patrick Stobberub og Kennet Kjelgaard Hansen.
Vi håber at kunne opdatere resultater via vores facebookside: https://www.facebook.com/roskildebordtennis
Held og lykke til alle vores deltagere ved DM i Odense