Her midt i juletiden skal vi spille 1/8 finale i ETTU Cuppen, vi møder det stærke franske hold Vaillante Angers Sport.
Roskilde Bordtennis glæder sig til at byde på bordtennis i verdensklasse, det bliver en hård ”nød” at knække for vores drenge, men efter en super start i Stigadivisionen og en super indsats i 3. Runde af ETTU Cuppen er de fyldt med selvtillid og vil gøre alt de kan.
Så vi har brug for al den støtte vi kan få fra tilskuerene, der vil på dagen være Æbleskiver og gløgg til alle.
Deres hold består af Panagiotis Gionis (GRE)nr 17 på EuropaRanglisten, Jens Lundquist (SWE) nr 23 på ER, Michel Martinez (FRA) 124 på ER og Benjamin Brossier (FRA) 171 på ER. Altså et meget stærkt hold, specielt Gionis og Lundquist som også viste sig frem I Herning, ved det netop overståede EM var de begge blandt de sidste 16 I hr single.
Roskilde spiller med Allan nr 61 på ER, Finn nr 117 på ER og Jesus nr 120 på ER.