Guld til Juniordivisionen

Roskildes Juniordivision skulle søndag spille slutspil, og som vinder af Østkredsen skulle de møde B75 som blev nr. 2 i vestkredsen. På forhånd var Roskilde storfavoritter i denne kamp og indfriede forventningerne med en 8-0 sejr, og 24 – 4 i sætscore.

De var derfor klar til finalen med Vestegnen (Greve) som havde slået SISU med 8 – 2 i deres semifinale, godt bakket af omkring 30 medrejsende supportere, som var medvirkende til at skabe en helt fantastisk atmosfære, noget som vi andre kun kan bukke os i støvet for.

Finalen var på forhånd en meget åben affære som kunne gå begge veje, og med klar overvægt af tilhængere, måtte Roskildes lidt færre supportere bare råbe lidt højere for at ta’ kampen op mod overmagten, hvilket trods alt var en ulige kamp.

Men heldigvis kun på tilskuerpladserne, for selvom vi kom bagud 2-0 efter nederlag til Jonathan og Nordahl, reducerede Kennet og Micki til 2-2 og åbnede kampen igen.

Jonathan tabte herefter til en yderst velspillende Mikkel Klint, men da både Nordahl, Micki og Kennet vandt deres singler, var vi foran 5-3 inden doublerne.

Her viste vi klassen ved at vinde begge med 3-0, specielt Nordahl og Jonathan der vandt overraskende stort, men også Micki og Kennet, der på dette tidspunkt havde gjort rent bord, med yderst fokuseret spil, sejrede sikkert i deres double.

Hermed 7-3 så vi skulle blot vinde en single mere før guldet var hjemme.

De første 2 kampe efter doublen var. ligesom de foregående 10 af meget høj kvalitet, men desværre måtte både Jonathan og Kennet se sig slået med 3-1, Kennet i en forrygende kamp mod Klint, hvor et tabt 2. sæt med 21-19 !!! nok var afgørende for denne kamps udfald.

Heldigvis var Nordahl sikkerheden selv i sin sidste kamp, som blev vundet 3-0 og sejren på 8-5 og GULDET var dermed i hus.

Micki måtte derfor nøjes med at spille 2 singler, men kan til gengæld kalde sig dansk mester i Juniordivisionen for 3. år i træk, for 3 forskellige klubber, mon ikke det er en rekord der bliver stående?

Alt i alt en fremragende præstation af vores drenge, anført af en kyndig og engageret Coach Gammelmark.

Jonathan viser fantastisk moral og holdånd, specielt i doublen, men også med en meget tæt kamp mod Mikkel Frederiksen, Nordahl vinder 2 kampe i 3 sæt, og taber kun til Klint.

Kennet ser ud til at ha’ genfundet formen, og bli’r spændende at følge frem til DM, ligesom Micki spillede som når han er bedst, og så kan meget få spillere matche hans tekniske niveau.

Også stort tillykke til Vestegnen som havde meget stor ære af kampen, som blev spillet på et utroligt højt niveau, som viste hvorfor netop de 2 hold var i finalen, og tak til supporterne, som var stærkt medvirkende til at skabe en fantastisk atmosfære omkring finalen.

Og igen,
STORT TILLYKKE TIL ROSKILDES JUNIORDIVISION, DANSK MESTER 2013!!

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.