Jesper og Torben er af sted sammen med Morten og Henrik Ridder og kan fortælle, at turen byder på en god vekselvirkning mellem bordtennis og mad- og kulturoplevelser.
Jesper fortæller: Morten og Henrik Ridder er med i 50-59 års-rækken, de gik begge videre fra deres puljer og vandt første kamp efter puljen. Dernæst var det slut, så de sluttede begge to blandt de 256 bedste.
Nogle af de mange borde i hallen (Henrik Ridder på det forreste bord)
I alt er der knap 5.000 spillere med fra hele verden. Rent bordtennismæssigt er der meget stor spredning i styrken i de enkelte puljer.
Besøg på vingården El Seque
Hverken Torben eller jeg gik videre fra vores pulje i 40-49 års-rækken.
Jesper’s pulje i 40-49 års rækken
Vi fortsatte dog i ‘consolation’-rækken, hvor jeg vandt 3-0 over en polak. I den næste kamp mødte jeg en spanier, som havde en serv, der desværre voldte mig store problemer. Jeg tabte derfor 11-9 i femte sæt og sluttede blandt de 256 bedste (i consolation ).
Paella med kanin og snegle
Torben fandt dog sit gode spil frem og gik fra sejr til sejr i consolation-rækken. Turen gik hen over et par tyskere og en græker, før han til sidst mødte en rigtig god knopspiller fra Spanien, hvor han desværre tabte 3-1. Men superflot spillet af Torben.
Torben sammen med sin overmand Jaime Fernandez fra Spanien (ham, han tabte 3-1 til)
Torben og jeg stillede også op i double, men her gik vi desværre ikke videre og fravalgte at spille consolation.
Havnen i Alicante
Alt i alt et rigtig godt og velfungerende arrangement med masser af god bordtennis. Vi har endnu ikke oplevet, at der er nogle kampe, som er startet for sent, til trods for at der spilles på over 150 borde i én samlet hal.