Så ramte Corona restriktionerne os desværre igen!
Regeringen har med virkning fra mandag den 26.10 og fire uger frem sænket forsamlingsforbuddet til 10 personer, dog er idrætsaktiviteter for børn og unge til og med 21 år undtaget.
I Roskilde Bordtennis, BTK 61 følger vi naturligvis myndighedernes retningslinjer, og det indebærer nogle ændringer i forhold til vores dagligdag i klubben – primært for vores seniormedlemmer.
Bordtennis Danmark har meldt ud om deres syn på den nye situation, men de afventer stadig yderligere detaljer og fortolkninger fra DIF og DGI.
Se BTDK’s udmelding her: https://bordtennisdanmark.dk/nyheder/information-fra-bestyrelsen.
Vi har derfor på nuværende tidspunkt ikke mulighed for at planlægge de kommende fire uger, men vi melder nærmere ud på vores hjemmeside og Facebook, så snart der er nyt.
Følgende ligger dog fast:
- Det er indtil videre ikke tilladt for personer over 21 år at opholde sig i hallen inden kl. 19:00 – trænere naturligvis undtaget
- Træning for ungdom stopper alle dage senest kl. 18:45, hvor hallen skal forlades
- Al seniortræning i morgen, mandag er aflyst da vi forventer, at mindst én af to planlagte holdkampe afvikles
Trist hilsen fra
Bestyrelsen