Klubbens vigtigste hold ….….. er arbejde vigtigere for holdkaptajnen???

Sæsonen nærmer sig en afslutning for Roskilde Bordtennis prestige fyldte Serie 2-hold. Som det kunne læses i seneste referat har holdkaptajnen selv taget konsekvensen af det ærgerlige nederlag og fadæsen mod TIK Taastrup.

Forhåbentlig kommer han endnu engang styrket tilbage og viser styrken i de afgørende kampe………………eller.

Kampen i dag vil nu mest blive husket for de 4 unge spilleres intensive kamp for fortsat at bevare positionen som nummer 1 i rækken, det skulle dog vise sig at være en overkommelig opgave med masser af flot spil. Aftenens kamp var i dag på udebane i lokal topbraget mod rækkens nummer 4 Lejre.

DSC 0286

Holdet bestod igen i dag af Jonas der var tilbage IGEN efter en mindre sygdomsperiode, han var dog helt klar til dagens kamp, og skulle fortsætte den gode stime han er inde i 15 kampe 15 sejre.

Romeo denne weekends store kval top12 overraskelse havde endnu engang fået genvalg således at et point tab kunne undgås (Romeo afløste i dag den arbejdsramte holdkaptajn). Romeo overraskede i den forgangene weekend med at være seedet 11 ud af 12 i kvalifikationen til top 12 han blev en flot 3’er og kvalificerede sig til dette års top 12 i april måned….stærkt. Derudover var de 2 serie 2 legender Rasmus og Nikolaj naturligvis også klar til kamp, begge havde de nederlag der skulle betales for ved fadæsen i Taastrup i sidste uge.

I første kryds blev det til hele 3, 3-2 kampe heldigvis for både Romeo, Rasmus og Jonas blev det til sejre, mens Nikolaj kunne hive sin første 3-0 sejr hjem. 4-0 til Roskilde i holdkampen.

DSC 0288

Andet kryds gav nederlag til Jonas på 3-0 efter den flotte start i 1 kryds var det lidt ærgerligt, da en række point tab var regulære fejl. I dette kryds gik både Nikolaj, Romeo og Rasmus fra bordene med sejre, med henholdsvis 3-2, 3-1 og 3-0. Mest bemærkelsesværdigt var det at Nikolaj nærmest var nede i sækken mod Kim bagud 2-0 og godt på vej mod 3-0 fik han vendt kampen og vandt 11-8 i femte sæt, 7-1 til Roskilde efter 2 kryds.

DSC 0293

Doublerne blev delt mellem de 2 hold. Jonas og Romeo spillede en skidt kamp og måtte desværre se sig slået 3-2, mange dumme fejl gjorde desværre udslaget, og de lignede begge nogen der ikke gad spille, op på hesten igen drenge. Samtidig trak legenderne traditionen tro en 3-1 sejr hjem, og sejren var dermed hjemme 8-2 til Roskilde inden sidste kryds.

DSC 0297

Drengene fortsatte dog med at kæmpe i sidste kryds trods tydelig træthed fra især Romeo der var tydelig mærket af weekendens mange kampe. De 2 første der skulle i ilden var Nikolaj og Rasmus. Nikolaj vandt hurtigt sin sidste kamp 3-0 desværre tabte Rasmus sin og dermed dagens første nederlag 3-1, efter at han havde spillet en god kamp, desværre var det bare ikke nok. Romeo vandt sin sidste kamp 3-1 med hiv og sving, bagud med 1-0 vinder han 14-16 i andet sæt, og lignede mest af alt en der var fyldt godt op af bordtennis. Jonas kunne nu pynte på resultatet, og det gjorde han med en sikker 3-0 sejr, slut resultat 11-3 til Roskilde.

DSC 0298

Dagens store dramatik ……….Ingen! Dog må det nævnes at mad og søvn, er en vigtig bestanddel for at kunne være med på topniveau når klubbens vigtigste hold udtages. Ved tvivl omkring dette se evt. artiklen ”Det der med maden og sådan, er det ikke lidt overdrevet?” på klubbens hjemmeside, husk nu det skal være sjovt at spille bordtennis. https://roskildebordtennis.dk/468-det-der-med-maden-og-sadan-er-det-ikke-lidt-overdrevet

Med en samlet sejr på 11-3 har drengene puttet yderligere point i kassen til som minimum at komme med til kreds slutspillet. Tak til Lejre for en god kamp, på trods af at nøglerne til borde lod vente på sig, vi fik en lille revanche da sæsonens første opgør mod Lejre bød på at point tab da kampen endte 7-7.

DSC 0300

Dagens man of the match: Nikolaj der vinder alle sine singler og legende doublen, godt at se ham tilbage i normal stil, stærkt Brandenborg.

Næste kamp er mandag den 8. februar på hjemmebanen i Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena kl. 19, hvor der inviteres til kamp mellem i skrivende stund rækkens nummer 7 Glostrup og Roskilde, som med aftenens sejr fortsat ligger nummer 1. Den arbejdsramte holdkaptajn skulle gerne være med til kampen i mod Glostrup, og så må det blive spændende at se om der er kommet mere træning i hans ben, og om weekendens Roskilde Kongrescenter Bauhaus Arena Cup 2016, har rykket han spil op eller ned???.

Der vil denne mandag IKKE være udeling af flere klappølser fra Kronebank krakket, da vores tifosi ikke overholder holdets målsætning om at være CO2 neutrale i 2030 ved at smide disse hint og der. Kom dog frisk og i god tid og se klubbens vigtigste hold få point frem mod den spændende sæson afslutning. Husk at der må som altid forventes massive parkeringsproblemer når klubbens vigtigste hold spiller på hjemmebanen i Bauhaus Arena.

God aften til alle fra
Gæsteskribenten

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.