Inden aftenens kamp var der 3 kampe tilbage i sæsonen, og placeret på en foreløbig førsteplads i en meget tæt serie 2, er alle kampe derfor potentielt afgørende for klubbens vigtigste hold.
Torsdag aften skulle holdet langt imod vest for at spille en udekamp imod Jyderup, der er rækkens bundprop. På papiret var det den letteste af de tre resterende kampe, og en sejr var derfor påkrævet, hvis forhåbningerne om oprykning skulle holdes i live. Sidste udekamp i Fårevejle viste dog, at de lange udebaneture ikke altid går som forudset. Tidligere på ugen var der hjælp at hente fra TIK Taastrup, der slog Slagelse, så det var derfor et topmotiveret hold, der tog til Jyderup, velvidende at en sejr ville sende dem alene i front af rækken med muligheden for selv at afgøre deres skæbne.
Aftenens hold bestod af Jonas, der viste gode takter i weekendens drengedivisionskamp, samt Rasmus, Nikolaj og Patrick. I første runde blev det fire 3-0-sejre til Roskilde – så var stilen lagt. 4-0 efter første runde. I anden runde var Jonas foran 2-0 i sin kamp, men tabte desværre 3-2 på trods af flot spil. Nikolaj, Rasmus og Patrick fortsatte dog stilen og vandt alle 3-0. 7-1 inden doublerne, og fire spillere, der alle lod til at ramme dagen.
Patrick og Jonas
Derfor kom det også som lidt et chok, da, den ellers stensikre double, Nikolaj og Rasmus tabte deres double. Det er kun den tredje double de taber, og den første i 2015. Til gengæld blev det til sejr for Jonas og Patrick, og dermed var sejren sikker, da føringen nu var 8-2 inden sidste runde.
Nikolaj og Rasmus
Sidste runde bød på lidt tættere kampe i de foregående. Både Jonas og Nikolaj måtte i fem sæt for at vinde, mens Patrick måtte bruge fire. Rasmus vandt sikkert 3-0.
Sejren betyder, at holdet selv kan vinde rækken med 3 point i de sidste 2 kampe. Det er dog begge svære kampe, men hvis den gode form fortsætter, ser det godt ud.
Dagens man of the match må gå til holdlederen, da vandt alle tre singler samt sin double.
Næste kamp er mandag d. 9. marts, hvor TIK Taastrup kommer forbi Roskilde Kongres- og Idrætscenter. Det bliver formentlig en tæt kamp, da udekampen bød på et 8-6-nederlag. Klubbens vigtigste hold vil dog være motiveret af muligheden for at give det trofaste hjemmepublikum en god præstation i sæsonens sidste hjemmekamp.