Knebent nederlag til topholdet i serie 3

Resultatet af køreturen til Asnæs (hjemmebane for Vig, indtil deres nye hal er færdigbygget … efter branden af den gamle) blev et nederlag på 6-4.

Nederlaget var forudset, da det var topholdet, vi skulle møde, men holdet var ikke langt fra, da Wafa og Finn havde mulighed for at komme på 2-1 i doublen, der var gemt til den sidste kamp. Det kunne have givet troen på et uafgjort resultat, men i stedet tog Vig sættet + det næste og lukkede kampen.

Ingen tvivl om, at Wafa er aftenens Man-of-the Match, da han tog 2 singler, mens Finn og Benny hver tog 1 single.

I næste kamp skulle en af holdets trusler, Morten, gerne være tilbage på holdet igen. Han er set træne med serie 1- og østdanmarksserie-spillere, og da modstanderen ligger i den lavere del af rækken, så kunne målsætningen godt være en sejr i den næste kamp med den rette holdsammensætning. Holdet har nu samme taktik som elitedivisionsholdet … der skal point på kontoen. Spændingen udløses dog først på hjemmebane den 2. december.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.