Maze tilbage i Roskilde!!

PRESSEMEDDELELSE:
Michael Maze vender tilbage til Roskilde Bordtennis

En række erhvervsdrivende fra hele Sjælland er gået sammen om at sikre, at Michael Maze kan vende tilbage til Roskilde Bordtennis. Det skaber mulighed for, at Roskilde Bordtennis igen kan spille i Champions League.

Det er med stor glæde, at Roskilde Bordtennis kan præsentere Michael Maze som spiller i den kommende sæson. Dette er muliggjort ved, at en række erhvervsdrivende fra hele Sjælland er gået sammen om at yde et målrettet sponsorat til Roskilde Bordtennis for at få Michael Maze hjem til Roskilde igen.

maze og sponsorer

På billedet: Allan Bentsen – sportsdirektør i Roskilde, Søren Noringriis – Bonde og Noringriis, Sten Færk Mortensen – Profilmetal, Johanne Tschernja – Formand Roskilde Bordtennis, BTK61, Joy Mogensen – Borgmester i Roskilde, Michael Maze – Spiller i Roskilde. John Nielsen – JN Meat, Johnny Madsen – Dansk Formue- og Investeringspleje, Carsten Johnsen – Erik Munk Revison, på billedet mangler Dan Hacke – Direktør Roskilde Kongres og Idrætscenter.

Michael Maze:
“Jeg er utrolig glad for at komme hjem til Roskilde igen, hjem til trygge rammer og folk jeg kender”.

“Glæder mig utrolig meget til at, forhåbentlig spille Champions League med Roskilde Bordtennis, med en blanding af unge og rutinerede spillere”.

“Jeg havde en fantastisk tid sidste jeg spillede der, det var der jeg spillede mit bedste bordtennis og er sikker på at det bliver lige så godt den her gang”.

Allan Bentsen:
“Vi er utrolig glade for at det er lykkedes at tilknytte Michael Maze til Roskilde Bordtennis igen, så bordtennis Danmark kan få muligheden for at se Maze spille i Danmark og vi håber at vi med ham på holdet igen kan spille Champions League i Roskilde og få besøg af nogle af verdens bedste spillere.”

“Det er fantastisk at både det lokale erhvervsliv og erhvervsdrivende fra øvrige Sjælland har støttet op om muligheden. Der er både kommet nogle nye sponsorer til og nogle af de eksisterende har øget deres støtte for at det kunne lykkedes.”

Roskildes Borgmester Joy Mogensen:
“Jeg syntes at Champions League projektet  er spændende og muligheden for igen at tilknytte Michael Maze til Roskilde Bordtennis er meget interessant. Vi ved jo af erfaring, at det trækker endnu flere borgere til kampene i Roskilde Kongres og Idrætscenter, når der bliver spillet bordtennis på højt niveau.”

Sponsorerne bag:

sponsorer maze

Yderligere Info:
Mads H. Frederiksen
28 34 07 24
F-Reklame

Allan Bentsen
40 90 24 45
Sportdirektør
Roskilde Bordtennis, BTK61

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.