Sæsondebut til kaptajnen

Endelig kom tiden, hvor det trofaste hjemmepublikum endelig kunne følge klubbens vigtigste hold. Mandag aften blev sæsonens første hjemmekamp spillet, imod Fårevejle.

På samme tid, var det også holdkaptajnens sæsondebut, da han jo, som bekendt, måtte melde fra til første kamp i Holbæk. Og allerede inden kampstart, kunne man se, at disciplinen var tilbage, med holdkaptajnens retur. Efter blamagen i Holbæk, hvor hele tre spillere mødte op i ens klubtrøjer, var der igen styr på sagerne: 4 forskellige trøjer. Dog kunne enkelte spillere godt snart overveje en tur til frisøren – men ét skridt af gangen.

WP 20151005 19 42 36 Pro

Til aftenens kamp var der afbud fra Rasmus, der skulle til knallertundervisning. Holdkaptajnen undrer sig over prioriteringerne! Patrick var med i stedet for Rasmus, mens de tre andre var de samme som i Holbæk; Nikolaj, Jonas og Romeo.

Holdet startede også som lyn og torden. Første runde gav 4 sejre, hvor kun Romeo og Nikolaj tabte et enkelt sæt hver. I anden runde blev det til et enkelt nederlag til Nikolaj i 5. sæt, mens de tre andre hev sejre hjem. Patrick måtte dog helt ud i fem sæt for at afgøre kampen. 7-1 inden doublerne, og det ene point var allerede hjemme.

Fem sæt skulle der også til i Romeos og Jonas’ double. Desværre gik det afgørende sæt til gæsterne fra Fårevejle. Rasmus’ og Nikolajs, normalt, sikre double var ødelagt af afbuddet fra Rasmus, så derfor måtte holdkaptajnen tage hans plads. Det ændrede dog ikke på resultatet; en 3-1-sejr til Nikolaj og Patrick. 8-2 inden sidste runde, og sejren var sikret.

12083712 1615778842008484 1794849662 n

I sidste runde blev det til sejre til Romeo, Jonas og Nikolaj, mens Patrick, som sædvanlig, lod holdet vente længe i sidste kamp. Det blev desværre til et nederlag i fem sæt, og dermed sluttede det hele med en 11-3-sejr til Roskilde. 4 point efter de første 2 kampe, og en foreløbig førsteplads i rækken.

WP 20151005 19 53 39 Pro

Dagens man of the match: Det bliver Jonas, der løber med prisen i dag. Han taber godt nok sin double med Romeo, men vinder til gengæld alle tre singler, uden sættab. Stærkt gået, og det tyder på, at træningslejren i Kina har givet resultater.

Næste kamp er onsdag d. 21. oktober på udebane, imod Greve.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.