Roskilde klar til 6. DM finale ud af de sidste 7 år

Efter en super aften i Roskilde Kongres og Idrætscenter sammen med 175 tilskuere og fantastisk stemning.

Kampen endte som, de fleste måske ved, med 3-0 til Roskilde. Der var masser af god bordtennis og som sætcifrene lyder kunne det godt have været endt anderledes.

Allan startede igen for Roskilde dog med Morten Hyrup som modstander(modsat i den første hvor det var Andy). Efter en kamp med masser af gode dueller og godt spil endte det med en 3-0 sejr, men Morten havde sætbolde i både 2. og 3. sæt.

Derefter var det Zhai mod Andy, endnu en fantastisk kamp med masser af gode dueller og loop til loop bolde, i dagens kamp spillede Zhai rigtigt godt og var i det meste af kampen ovenpå. Andy spillede også en god kamp, forsøgte at “hænge på” men Zhai vandt 3-1.

Dermed 2-0 til Roskilde og en sejr fra finalen.

Finn spillede denne kamp mod Rasmus Klein, en kamp hvor Rasmus førte hele første sæt (8-2 og 10-7), men som Finn endte med at vinde 12-10, 2. sæt var ligeså tæt, men med Finn i førertrøjen indtil slut hvor Rasmus igen bragte sig på 10-8, det endte dog igen med 12-10 til Finn. Så var luften forsvundet fra Rasmus og Finn lukkede og slukkede til 3-0 i sæt og 3-0 i kampen.

Resultater kan ses her: https://roskildebordtennis.dk/images/live/liveticker.htm

Spillerne vil gerne takke tilskuerne for en fantastisk opbakning, med stortromme og klappepølser og håber at i kommer igen til finalen mod København.

Også tak til OB for to gode semifinaler med masser af godt spil.

Vi ses til finalerne:

  • Den 7. april i København- Roskilde
  • Den 14. april Roskilde- København

 MG 0452

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.