Serie 3-holdet fortsætter pointhøsten

Lokalopgøret mod Lejre på udebane gav yderligere 2 point efter at holdet hev 6 sejre i hus mod Lejres 4 sejre.

Brion debuterede i aftenens kamp, og han fik en hård start, da 2 af kampene blev tabt i 5. sæt med mindst mulige margin, mens den 3. kamp blev tabt mere klart. Til gengæld fik Brion hevet et vigtigt point hjem i doublen sammen med Christian.

Finn fik 2 gode sejre, og Christian blev klart dagens matchvinder ved ud over doublen at vinde sine 3 singlekampe … og ret overbevisende at gøre det med 3-0.

Som læserservice kan vi fortælle, at hvis I ikke lige kan finde holdet i rækken, så er det fordi, I nu skal kigge i toppen af tabellen.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.