Det blev til et 7-3 nederlag på hjemmebane til Fårevejle, der sammen med Roskilde lå i bunden inden dagens opgør.
Resultatet betyder, at Roskilde nu må finde sig i at ligge sidst i rækken, men heldigvis er det muligt at finde nogle lyspunkter i mørket:
- Wafa fik sin debut på holdet, og åbnede med en sikker 3-0 sejr. Desværre blev det ved den ene sejr, selvom der var lagt op til endnu en sejr. Kampen er dog ikke forbi, før sidste bold er spillet.
- Lars, der spillede sin 3. holdkamp i karrieren, lykkedes med at hive en sejr hjem efter 13-11 i femte sæt. Var desuden tæt på i de 2 andre kampe.
- Finn fik årets første sejr i hus, og var desuden ude i en lang 5-sætter, hvor han hev et af sættene hjem med 19-17. Kræfter var derefter væk … men alligevel tilfalder ”Man of the Match” Finn i dagens opgør.
- Tidligere holdleder Dan ønskede holdet god match og luftede da lidt, at vi måske kan se ham tilbage igen på et tidspunkt efter nytår. Med Dan’s mulige tilbagevenden og Mortens tilbagevenden fra Serie 2 ligger der muligheder for på et tidspunkt at kravle lidt i tabellen.