Aftenens hjemmekamp blev til et nederlag til Skensved på 6-4, men der skal trænes på marginalerne.
Af 4 stk. 5-sættere blev kun den i doublen vundet. Især Benny kan forvente skridtprygl med en våd søndags-berlinger efter 2-0 og 10-6 føring … og en ekstra tabt match-bold i femte sæt.
Et par pointer omkring holdkampen:
- Vi forventede ikke at møde gamle kendinge, da vi ikke har mødt Skensved før … men viser sig, at det tidligere Køge-hold er skiftet til Skensved på en fordelagtig kontrakt, som forlyder både at indeholde et pænt kontant beløb og fri bil 🙂
- Lars debuterede på holdet. Han var ikke tilfreds efter 3 nederlag, men der blev faktisk vist godt spil undervejs … og vi forventer stigende niveau hen over sæsonen.
- Finn skulle have spillet kampen, men lidt misforståelser under opvarmningen betød, at Benny måtte træde ind på holdet. Det gav en single- og en doublesejr.
- Morten må siges at være ”Man of the Match” med 2 single- og en doublesejr + ude i 5 sæt mod Skensved’s materialespiller.
- Da den tidligere holdleder Dan p.t. er ude med en skade, må vi beklage, at rullefald ikke p.t. indgår i repertoiret.
- Refleksion: Er vi ikke begyndt at benytte os af endnu!