– og efter lørdagens 2 flotte sejre på henholdsvis 7-3 over TPHU fra København og 10-0 over Amager, så er der kun grund til glæde og stolthed.
Holdlederen måtte undvære egen søn Nicolaj, som stadigt døjes med diverse fodskader, men da Abdi, Rasmus og Romeo mødte op på udebanen i København, så gik alt alligevel, som vi håbede og faktisk også forventede.
Mod TPHU fik vi flotte 7 sejre med Abdi vinder af 3 singler og Romeo samt Rasmus med 2 hver. Romeo var i denne kamp – som i kampen senere mod Amager – i Allan Bentsen mode og vi glæder os alle over, at der ikke var længere til bagvæggen – og for den sags skyld loftet – når han skulle væk fra bordet og loope højt, højere højest.
Doublen mod TPHU blev tabt og Luka (TPHU) var god på dagen i hans singler mod Rasmus og Romeo, men godt gået generelt set mod TPHU af drengene. Tak for det.
Næste kamp blev med en flot sejr på 10-0, om end de 3 sejre blev på “uden kamp”, da Amager på dagen manglede en sygdomsramt 3. mand og ikke kunne nå, at fange en reserve ind. Så 3-0 var startcifrene.
Da vores 3 singler så i øvrigt fungerede – om end Romeo gør tingene vel spændende til tider qua hans show 🙂 – og doublen var i hopla igen, ja så var en flot 10-0 sejr altså gevinsten på dagen.
En holdpræstation med et generelt højt bund niveau på dagen og stabilitet kunne fejres, da de 3 spillere og holdlederen sluttede dagen af med et “gruppekram”.
I skrivende stund ligger vi no. 1, men må nok forvente, at Ejby efter deres holdkamp senere søndag kommer retur på 1. pladsen.
Det ændrer ikke ved følgende herlige fakta, nemlig:
- Vi er ubesejrede i holdturneringen
- Vi vil minimum ligge nummer 2 efter søndagens omme og
- Vi glæder os over at TPHU overraskende slog Hillerød 6-4 og
- Vi derfor er 2 points foran Hillerød.
Næste holdkamp i februar mod Hillerød – det bliver en gyser!
Kig på billederne – fart over feltet, drengene Abdi, Rasmus og Romeo er på ved og omkring bordene.
TAK FOR EN FED LØRDAG DEN 18. JANUAR 2014 – VI ER STADIGT UBESEJREDE, JUNIOR HERRE UNGDOM ØSTSERIEN – VI RYKKER!!