Serie 3-holdet tog her til aften (torsdag) imod Vig i sæsonens tredjesidste kamp.
Fra Vig kom Mathias Borup, Niels Huang og Jesper Eriksen. Dermed stillede de op uden deres førstemand – og tidligere Roskilde-træner – Lars Jensen.
Hjemmeholdet stillede op med Finn Kristensen, Dan Madsen og Patrick Bøttcher, som var med i kaptajn Bennys fravær.
I første runde bliver det til 3-0 sejre til både Dan og Patrick mod hhv. Jesper og Niels, mens Mathias slår Finn i 4 tætte sæt.
I 2. runde bliver det til 3 Roskilde sejre; Finn slår Jesper, Dan slår Niels, og Patrick vinder over Mathias.
Med en 5-1 føring var det ene point derfor sikret inden doublen, som Dan og Finn desværre tabte i 4 tætte sæt.
I sidste runde var det Finn og Patrick der vandt, mens Dan tabte til Mathias.
7-3 ender kampen.
Og en flot sejr til Roskilde, som det jo hører sig til, uden holdkaptajnen, der (redaktionen bekendt) endnu ikke har været med til at vinde en holdkamp.