Efter den fine start inde i Brønshøj og en tur til Paris i Champions League, er det nu tid til de næste kampe i Stigadivisionen.
Lørdag møder vi OB i Odense, OB råder i denne sæson over Morten Hyrup, Andy Pereira, Rasmus Klein og Joakim Bachsätter. Et stærkt hold som vil spille med om medaljerne.
Søndag gælder det så den første hjemmekamp, hvor vi møder ingen ringere end sidste års finalemodstander fra Københavns BTK. DE har skiftet ud på holdet, Kasper Sterneberg er kommet ind, Kosiba og Huang har forladt dem. Ud over Kasper er det Victor Frederiksson og De unge løver Rasmus Storkehave og Jakob Hansen.
Vi håber mange har lyst til at se god bordtennis på søndag i Roskilde Kongres og idrætscenter