Pointstævner

Pointstævner

Pointstævner arrangeres af Bordtennis Danmark i samarbejde med klubberne og er alle tiders mulighed for at begyndere og let øvede kan få spillet kampe mod spillere på samme niveau og fra forskellige klubber.

Stævnerne er beregnet på at give nye spillere, som endnu ikke deltager på et turneringshold, en sjov og lærerig oplevelse med mange kampe. Kampene foregår i puljer, hvor resultaterne fra et stævne får betydning for hvilken pulje, man kommer i næste gang. Det betyder, at man hen ad vejen vil komme til at spille mod modstandere, der ligger tæt op ad ens eget niveau.

Pointstævnerne er en meget fri og fleksibel turneringsform, hvor man frit kan vælge, hvilke og hvor mange af stævnerne man deltager i. Tilmelding er ikke nødvendig, man møder bare op senest en halv time før stævnet starter.

Vi spiller på følgende dage i sæsonen 2021/22:

Opdateres ……

Pointstævnerne afsluttes med et finalestævne.

Klubben betaler for spillernes deltagelse i stævnerne, men det er en forudsætning for at kunne deltage, at hver spiller har spillerlicens inden stævnet.

Spillerlicensen betales af klubben og gælder for hele sæsonen.

For at få spillerlicens skal spilleren først oprettes på http://www.bordtennisportalen.dk/ med en spillerprofil.

Klik på ny bruger, hvorefter du får sendt en mail med link til at aktivere og oprette en spillerprofil.

Lukket for kommentarer.