Velkommen til Roskilde Bordtennis, BTK 61

Velkommen til Roskilde Bordtennis, BTK 61

…Bordtennis for alle – sæsonen 2023/2024

Lidt om klubben
Bordtennis er verdens hurtigste spil, og det er efter vores opfattelse også verdens sjoveste. Bordtennis er en sport, som du kan dyrke både på hold og alene. Bordtennis er et spil, som du kan spille på alle niveauer.

Roskilde Bordtennis, BTK 61 har faste trænere til både begyndere og elitespillere i klubben hver dag, og vi deltager i stævner på Sjælland, i resten af Danmark samt i udlandet.

Roskilde Bordtennis, BTK 61 er blandt de største bordtennisklubber i Danmark. Vi har flere landsholdsspillere i klubben, og vi er både repræsenteret i senior- og ungdomsdivisionerne. Vi er en klub, som tager rigtig mange medaljer ved Danmarksmesterskaberne, så hvis man vil være rigtig god, er Roskilde Bordtennis, BTK 61 en klub, man ikke kommer uden om.

Roskilde Bordtennis, BTK 61 har gennem tiderne fostret mange dygtige spillere til forskellige ungdoms- og seniorlandshold. De seneste 5 år er eliteprofilen blevet mere skarp og kontinuerlig, og der satses mere på at udvikle elitespillere med udgangspunkt i eget talentarbejde.

Roskilde Bordtennis, BTK 61 er dog meget andet end elitesport. Vi dyrker bordtennis på alle niveauer, og vi er blandt andet hver sæson arrangør af flere af de populære pointstævner, der er stævner specielt for begyndere.

I Roskilde Bordtennis, BTK 61 er man allerede som helt ny med i fællesskabet, man kan deltage i stævner med andre nybegyndere, og man kan være med på nogle af vores fælles klubture.

Med sine succesfulde stævner og øvrige lignende aktiviteter har Roskilde Bordtennis, BTK 61 sat sit præg på dansk bordtennis gennem en menneskealder og har samtidig været en institution i Roskildes idrætsbillede.

I Roskilde Bordtennis, BTK 61 har vi et rigtig godt sammenhold og kammeratskab, der giver mulighed for masser af gode oplevelser. Så når man kommer til vores klub, får man meget mere end bare motion.

Vi træner og spiller kampe i Idrættens Hus, Roskilde, 1. sal, Kildegården 1, 4000 Roskilde.

Ny bordtennisforælder i Roskilde Bordtennis, BTK 61?
Hvis du er forælder til en ny bordtennisspiller, anbefaler vi på det kraftigste, at du læser BTDK’s forældreside. Her kan du finde masser af tips og gode råd om blandt andet bordtennisudstyr, stævnetilmelding, og hvordan du som forælder kan “spille med på banen”.

Når dit barn kommer til træning, er det vigtigt at han/hun har gode indendørs sko (uden sorte såler), shorts, t-shirt og en drikkedunk med.

Det er muligt at låne et bat af klubben til at starte med, men det bliver hurtigt rart at få sit eget bat. I klubben sælger vi begynderbat for 375 kroner stykket, disse bat er meget velegnede de første sæsoner, og de er meget bedre for begynderne end dyrere bats købt i sportsforretninger.

Hvis du er i tvivl om noget, er du naturligvis altid velkommen til at henvende dig til dit barns træner.

Lukket for kommentarer.