Efter en super indsats af hele holdet er Roskilde kommet godt fra start i finaleserien med en 5-2 sejr i København.
Holdopstillinger:
København: Omar Assar og Daniel Kosiba i 1. kryds, Tobias Lau og Ruben Jensen i 2. kryds
Roskilde: Finn Tugwell og Allan Bentsen i 1. kryds, Jesus Cantero og Gao Fan i 2. kryds.
De to første kampe er Daniel-Allan og Tobias-Gao. Roskilde starter som lyn og torden med Gao som spiller sin bedste kamp i Roskilde trøjen og fuldstændig “renser” Tobias med en klar 3-0 sejr og samtidigt har Allan godt fat i Daniel, efter en lidt tættere kamp vinder Allan også med 3-0 og dermed 2-0 til Roskilde.
Jesus er startet mod Ruben og starter med 11-3 i første sæt og indtil 9-2 i andet sæt er der ikke meget der tyder på at der bliver problemer for Jesus, men Ruben kommer på 10-10 og er ikke langt fra at tage sættet, Jesus vinder dog og fører 2-0. Ruben har dog fået blod på tanden og spiller fremragende i de næste par sæt, 1-2 og 2-2 bliver det inden at Jesus får fat igen. En super start på 5. sæt og Jesus lukker med 11-4.
Finn møder Omar og spiller en super kamp, det er bordtennis på et meget højt niveua. Finn vinder 11-9, taber næste med 9-11, 3. sæt bliver tabt med 11-13 efter sætbold, 4. sæt 12-10 og et femte sæt er nødvendigt. Finn fører 5-3 ved sidebyttet og har godt fat i Omar, men Omar kommer nærmere og selvfølgelig bliver det 10-10, de har begge matchbold, men det ender med 15-13 til Omar, en super kamp af begge.
3-1 til Roskilde ved pausen.
Efter pausen er det på et bord og Finn mod Daniel, de skiftes til at vinde sæt, 1-0, 1-1, 2-1 og 2-2 inden endnu en femsætter for Finn, 0-2 bliver til 4-2 for Finn og derefter holder han føringen hele vejen til 11-4 sejr og dermed 4-1 til Roskilde.
Så var det Allan mod Omar, Allan vinder første sæt og er med i de efterfølgende sæt, men taber de næste tre til en godt spillende Omar så 1-3
4-2 til Roskilde.
Jesus mod Tobias, Jesus starter igen som lyn og torden med 11-3, føring i andet sæt, men taber det! 3. sæt er igen på Jesus præmisser, han vinder 11-3. I 4. sæt følges de af det meste af vejen, men Jesus slutter af med to gode server ved 9-9 og vinder 11-9 og dermed 3-1
Efter en super aften med en fantastisk opbakning fra bænken med Casper, Claus og de medrejsende tilskuere, ender det med 5-2 til Roskilde og en sejr mere vil give os DM titlen tilbage, men det bliver svært der skal vindes en kamp mere.
Håber i alle er klar onsdag i Roskilde Kongres og Idrætscenten