Happy Faces – Drenge østserie Kreds 32, BTK 61-Roskilde – Sæson 2012-2013 – billedet kan ses på Facebook og for den gode ordens skyld – hvis du finder vej – fra venstre Nicolaj Bach Jacomo, Abdi Berthelsen, Simon Lindberg og Nikolaj Brandenborg (dato 11-11-2012).
En af de dage, hvor “man” tror, at vi måske vinder en enkelt holdkamp og wupti, så vinder vi såvel 6-4 over Vestegnen (Greve-Brøndby) som 6-4 over Smørum … og holdleder Per Jacomo kniber sig i armen og tænker…. hvad skete lige der.
Meget kan skrives blandt andet at Abdi fik klaret alle 6 singler uden nederlag herunder slog Danmarks bedste puslingespiller Mikkel Emborg fra Vestegnen – ham tabte Nicolaj Bach Jacomo til med 3-1 i sæt – herunder fik Nicolaj Bach Jacomo slået Casper Damm med 3-2 i sæt i en gyser. Dernæst var Simon Lindberg sammen med Nicolaj Bach Jacomo ude i en flot doublekamp mod Vestegnen med sejr til følge og i doublen mod Smørum slog Abdi og mr. Brandenborg til. Samme mr. Brandenborg – Nikolaj – fik skovlen under Emil Friis Hansen fra Vestegnen og lur mig om ikke han var stolt. Simon havde en skidt dag, men i kampen mod Smørum slog Abdi altså flot til, ligesom Nikolaj – mr. Brandenborg – vandt 2 singler.
Lad det være skrevet, at vore drenge var super og lur mig om det ikke var et par stolte holdledere Jens Ole og Mr. Per Jacomo, som kørte hjemover efter små 4½ times holdkampe. Vi gentager:
BTK61 Roskilde-Vestegnen: 6-4 og BTK61 Roskilde-Smørum: 6-4 Vi ligger no. 1 – Vi ligger no. 1 🙂
Tak for en herlig dag i Slagelse, hvor vi havde “hjemmebane”.