Nederlag til stærkt spillende Roskilde-hold imod topholdet

Et ungdommeligt serie2-hold fra Roskilde tog, på hjemmebane, tirsdag aften imod rækkens ubesejrede tophold fra Ejby. Roskilde stillede med de 3 ungdom elite-spillere Patricia, Anton og Jeppe samt Patrick som eneste senior.

I første runde taber Patricia, mens Jeppe flot vinder 12-10 i 5. sæt. Den første af fem kampe, som gik i afgørende sæt, alle med Roskilde-sejr. Derefter vinder Patrick endnu en tæt 5-sætter, mens Anton taber 3-1 til den førende spiller på rækkens topliste. En kamp der ligeså godt kunne være gået den anden vej, da Anton tabte 9-11 og 10-12 i 3. og 4. sæt.

Derefter bliver det til 4 nederlag, hvor Patricia og Jeppe begge taber 3 tætte sæt hver, mens Patrick og Anton taber 3-1

i hver deres kamp. Igen to kampe, der også kunne være tippet den anden vej.I doublerne taber Patricia/Patrick 3-1, efter at have vundet 1. sæt, mens Jeppe og Anton spiller en stærk double og vinder i 5 sæt.

De sidste 4 kampe bliver delt med 2 til hver. Jeppe og Patricia taber 3-1, mens Anton og Patrick begge vinder 11-6 i 5. samlet bliver det til et 9-5 nederlag, hvor Roskilde tager alle 5 5-sættere.

Dagens Man of the Match: Patrick, der med to sejre over stærke modstandere gav sig selv en tidlig fødselsdagsgave.

Bogmærk Permalink.

Lukket for kommentarer.